Det værste er, at hele verden bare så på

Gråd og vrede prægede de mange efterladte blandt tilhørerne til den nu udsatte retssag mod den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, i Haag

Det tog anklagerne over otte timer at oplæse deres indledende bemærkninger, som fungerede som et overblik over det omfattende anklageskrift mod den tidligere general.
Det tog anklagerne over otte timer at oplæse deres indledende bemærkninger, som fungerede som et overblik over det omfattende anklageskrift mod den tidligere general. Foto: POOL Denmark.

De efterladte fra den omfattende massakre i Srebrenica i 1995 må vente ekstra lang tid, inden der kan falde dom i retssagen mod den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, i Haag.

Sagen blev i torsdags udsat på ubestemt tid, da det blev kendt, at anklagemyndigheden har undladt at oplyse forsvaret om adskillige tusinde stykker bevismateriale noget, som den holland-ske dommer Alphons Orie kaldte væsentlige oplysningsfejl.

LÆS OGSÅ: Domstol udsætter sag mod Mladic efter fejl

De juridiske procedurer og den saglige og rationelle tone i
retssalen har i de seneste dage stået i skarp kontrast til de personlige og smertefulde historier, som er blevet fortalt af nogle af de pårørende til de myrdede, som er mødt op som tilhørere til denne og andre af de igangværende retssager i Haag. En af dem er Hatidza Mehmedovic, som er grundlægger af foreningen Srebrenicas Mødre, der organiserer de kvinder, der mistede nære familiemedlemmer i folkemordet.

Jeg mistede min mand, Abdullah, og mine sønner Ahmir og Lalo i massakren. Mladic sagde: Vi rører jer ikke. Men så kom busserne, og mændene blev skilt fra kvinderne. Alderen var ligegyldig, forklarer hun til Kristeligt Dagblad gennem sin tolk.

Hatidza Mehmedovic tørrer langsomt tårer væk fra kinderne med bagsiden af hånden og fortsætter:

Ingen mødre skal opleve det, jeg har oplevet. At finde sine børn i en massegrav, at være glad for bare at finde én knogle. Jeg har kun fundet og begravet min ældste søns lårben. Men det værste er, at hele verden bare så på. Vi i Srebrenica lider stadig. Heldigvis plantede min yngste søn nogle træer, som stadig vokser uden for mine vinduer. Nu lever jeg alene med mine minder.

Da retssagen var begyndt i onsdags, havde anklageren netop påbegyndt sin gennemgang af den årelange belejring af Sarajevo, da Ratko Mladic lod en finger glide hen over halsen, mens han så stift ud på de pårørende fra Srebrenica bag det skudsikre glas. Inden da havde han vendt tommelfingrene opad til en anden person på tilhørerrækkerne og klappet hånende ad retten, inden han satte sig ned.

Ratko Mladic står sigtet for at være den øverste militære ansvarlige for drabene på titusinder af civile under den etniske konflikt i Bosnien mellem 1992 og 1995. Eller som det hedder i anklageskriftet: For forbrydelser begået med det formål at fjerne bosniske muslimer og bosniske kroater fra områder krævet af bosniske serbere.

Det tog anklagerne Dermot Groome og Peter McCloskey lidt over otte timer i alt at oplæse deres indledende bemærkninger, som fungerede som et overblik over det omfattende anklageskrift mod den tidligere general. Mladic er blandt andet sigtet for folkemord, krigsforbrydelser og overgreb på civile. Anklagerne valgte dog overraskende ikke at begynde med Srebrenica i 1995. Derimod berettede Dermot Groome først om et velorganiseret massemord begået af den bosnisk-serbiske hær i 1992 og forsøgte herved at argumentere for, at folkemordet i Srebrenica ikke skete spontant og uorganiseret, men udførtes af en hær, der allerede var grundigt trænet i kunsten at myrde.

Det blev hurtigt klart, at anklagerne ved ICTY ikke ønsker at fastslå, hvilke menige soldater der konkret begik mordene; i stedet er topprioriteten at bevise Ratko Mladics individuelle kriminelle ansvar. Ved tidligere retssager har de folkemordssigtede netop forsøgt at placere ansvaret hos de menige soldater, som af deres generaler er blevet beskyldt for at være drevet af en blodrus og uden for officerernes kontrol. Anklagerne argumenterede af samme grund for, at kun en hær under en streng kontrol af sine ledere kunne have myrdet med en sådan effektivitet, organisation og militær disciplin, som det var tilfældet i Srebrenica.

I forlængelse af dette præsenterede anklageren Peter McCloskey en række video- og lydklip, der viste en selvsikker og triumferende Mladic i Srebrenica, kort før mordene på de cirka 7000 muslimske drenge og mænd begyndte. I et af klippene, der blev vist på fladskærme i retten, kunne man høre Mladic sværge hævn over muslimerne, mens han i et andet dirigerede artilleriet til at skyde mod et civilt område. Senere viste anklagemyndigheden billeder af opgravede og stærkt medtagne lig, der tydeligvis havde fået hænderne bundet på ryggen og bind for øjnene før henrettelserne.

Dette er resultatet af 17 års efterforskning, sagde anklageren under sin afrunding.

Beviserne er overvældende. Vi har fundet og afhørt dem, der kørte gravkøerne, og soldaterne, der affyrede skuddene. Mladic var til stede på jorden og havde direkte kontrol over sine styrker. Dette var ikke en hær ude af kontrol.

De eneste gange den 70-årige Mladic reagerede synligt på anklagerne, var, når den bosniske-serbiske hær blev omtalt som professionel og effektiv, hvorved han smilede eller nikkede. Reaktionerne kom prompte fra de mange efterladte blandt tilhørerne, som enten græd eller reagerede med vrede udbrud.

Retssagen forventes nu tidligst afsluttet i 2015. Til den tid vil parterne ved ICTY have hørt mere end 400 vidner og have gennemgået 28.000 stykker bevismateriale.