Dialogmøde på lukket grænse bliver balancegang for Sydkorea

Der er meget på spil, når genforeningsministrene fra Nord- og Sydkorea tirsdag mødes i forladt grænseby. Regeringen i Seoul håber at sætte en dæmper på fjendtlighederne på halvøen, men skal både tage højde for egne og allieredes interesser

Sydkoreanske soldater holder vagt på Genforeningsbroen, der fører til den demilitariserede zone ved landsbyen Panmunjom på grænsen mellem Syd- og Nordkorea. –
Sydkoreanske soldater holder vagt på Genforeningsbroen, der fører til den demilitariserede zone ved landsbyen Panmunjom på grænsen mellem Syd- og Nordkorea. – . Foto: Ahn Young-joon/AP/ritzau.

Der har længe været stille i mødelokalerne i Panmunjom. Forhandlingsbordene har de sidste par år stået tomme hen. Selv telefonlinjen, der før blev anvendt til daglige opkald, har været ude af brug. Bygningerne på grænsen mellem Nord- og Sydkorea ved den forladte landsby Panmunjom står som et symbol på en konflikt, der blev delvist afsluttet med en våbenhvile underskrevet samme sted i 1953. Delvist, fordi det netop kun var en våbenhvile.

Koreakrigen er ikke slut. Soldater fra begge sider ser stadig hinanden an ved grænseovergangen, mens landminer og pigtråd deler resten af halvøen i to. Tværtimod er risikoen for en militær opblusning vokset i takt med, at Nordkorea under Kim Jong-un har sat turbo på landets våbenprogram suppleret med trusler om totalødelæggelse af Sydkorea og dets allierede. Derfor var det nye toner, da Kim Jong-un i sin nytårstale til nationen lagde op til forhandlinger med ærkefjenden i syd. Resultatet er den første officielle dialog mellem de to nabolande i to år. Den finder sted i dag i Panmunjom og bliver ledet af genforeningsministrene fra både nord og syd.

Forhandlingerne sker på foranledning af en invitation fra den sydkoreanske regering. Præsident Moon Jae-in har længe ønsket at finde en måde at tage toppen af de militære spændinger. Nytårstalen blev anledningen, mens det forestående vinter-OL spiller en vigtig rolle.

Moon og hans regering har i månedsvis lagt op til, at det sydkoreanske værtsskab var en mulighed, der ikke måtte forbigås. Så nordkoreansk deltagelse ved legene står øverst på agendaen i dag. Og selvom tidsfristen for tilmelding af atleter for længst er overskredet, tyder meget på, at et par nordkoreanske kunstskøjteløbere kommer på isen næste måned. Moon Jae-in har givet udtryk for, at han ønsker en bedre dialog og i den sidste ende fred med Nordkorea. Spørgsmålet er dog, hvor meget plads han har til at forhandle, og hvad Nordkorea egentlig ønsker at opnå.

Timingen bag Kim Jong-uns mere forsonlige tilgang er næppe noget tilfælde. Nytårstalen bød også på en påmindelse om, at styret efter egen opfattelse ikke længere kan intimideres af USA. Atomknappen på hans skrivebord er ikke en trussel, men en realitet, lød det fra Kim Jong-un. Især den seneste missiltest og rækkevidden af de nordkoreanske missiler er en kilde til bekymring i Seoul, Tokyo og Washington.

Set i det lys må man formode, at Kim Jong-un føler sig i en bedre forhandlingsposition end tidligere. Og han vil næppe tage til takke med en nordkoreansk rundtur i den olympiske skøjtering. Adskillige hårde sanktioner har det sidste år sat den nordkoreanske økonomi under fornyet pres. Det er derfor ikke utænkeligt, at Nordkorea vil foreslå øget økonomisk samarbejde eller bede om humanitær bistand, vurderer Shin Beomchul, professor ved Korea National Diplomatic Academy. Men tiltag som at genåbne en fælles industrizone beliggende i Nordkorea eller at tillade sydkoreanske turister at besøge Nordkorea risikerer at kompromittere de strenge sanktioner mod landet.

”For Sydkorea er det vigtigt at holde sig inden for nogle røde linjer og ikke at omgå FN’s sanktioner. Diskussionen vil sandsynligvis omfatte genforeninger af adskilte familier og militært tillidsskabende tiltag, men Nordkorea kan forsøge at tilføje emner fra dets ønskeliste som for eksempel humanitær bistand og økonomisk samarbejde,” siger Shin Beomchul til amerikanske Bloomberg News.

De sydkoreanske forhandlere står derfor i en svær situation, der også handler om at respektere japanske og amerikanske ønsker. Både Japan og USA har som et krav, at Nordkorea opgiver sit atomprogram, før eventuelle forhandlinger kan komme på tale. Men en dialog med styret i Pyongyang er på sin plads og opstår muligheden, tager Donald Trump gerne en snak med Kim Jong-un, udtalte den amerikanske præsident i weekenden. Ved samme presseseance forklarede han, at USA’s hårde linje over for Nordkorea var afgørende for, at dagens forhandlinger er blevet en realitet.

”Lige nu taler de om OL. Det er en start, det er en stor start. Hvis jeg ikke var involveret, ville de ikke tale lige nu. Han ved, at det her ikke er noget, jeg finder på. Det er det ikke,” lød det fra Trump.