Situationen var i forvejen noget nær håbløs i den syriske storby Aleppo. Byen har de seneste uger været mål for nogle af de værste kampe i den mere end fem år lange borgerkrig, hvor den østlige, oprørskontrollerede bydel er blevet bombet intensivt af russiske og syriske fly.
Flere end 250.000 mennesker er fanget i den østlige bydel, hvor den humanitære situation nærmer sig en regulær katastrofe. Stort set ingen hospitaler er længere i funktion, mad og vand er ved at slippe op, og det har længe ikke været muligt at få nødhjælpsforsyninger i bydelen.
Men situationen for de indespærrede syrere vil formentlig blot blive endnu værre, efter at USA har afbrudt forhandlingerne med Rusland om at nå en ny våbenhvile.
For umiddelbart ser det ikke ud til, at der er en diplomatisk plan B for byen, lyder det fra Lars Cramer-Larsen, oberstløjtnant og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
”Som tingene ser ud lige nu, vil alliancen omkring styret i Damaskus formentlig operere upåagtet videre. Det vil betyde, at den i forvejen ekstreme humanitære situation i den oprørskontrollerede del vil eskalere yderligere,” siger han.
På samme måde vurderer Søren Schmidt, lektor og mellemøstforsker ved Aalborg Universitet, at der ikke kommer en løsning på situationen i byen, før en af parterne har vundet på slagmarken.
”Syrernes og russernes strategi er helt klart at få generobret hele Aleppo. Så i sidste ende har det vist sig, at der ikke er noget grundlag for en våbenhvile,” siger han.
Udmeldingen fra det amerikanske udenrigsministerium om at opgive samarbejdet med Rusland kom mandag aften efter flere dage med forhandlinger mellem de to stormagters udenrigsministre. USA havde på forhånd advaret om, at man ville opgive samarbejdet, hvis Rusland ikke stoppede bombetogterne i den belejrede bydel.
”Det her er ikke en beslutning, der har været nem at træffe,” lyder det en i udtalelse fra det amerikanske udenrigsministeriums talsperson John Kirby, der beskylder Rusland for udelukkende at være interesseret i en militær løsning på konflikten.
Obama-regeringen har sagt, at den nu vil overveje andre muligheder og alternativer, uden det er blevet uddybet, hvad det indebærer. Det russiske modsvar står derimod mere klart. Her har præsident Vladimir Putin sagt, at Rusland dropper en 16 år gammel nedrustningsaftale med amerikanerne om 34 tons plutonium, der potentielt kan bruges til atombomber, på grund af ”USA’s uvenlige” handling imod Rusland.
På trods af de umiddelbart uforsonlige signaler er der også en stor grad af signalpolitik i de russiske og amerikanske udmeldinger, mener Søren Schmidt fra Aalborg Universitet.
”Det her er ikke et endegyldigt stop for samarbejdet. Når slaget om Aleppo er ovre, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle være interesseret i at forhandle igen. For der er stadig kæmpe problemer om resten af landet, der skal løses,” siger han.
På samme måde understreger Lars Cramer-Larsen, at den nuværende situation understreger, at nøglen til løsningen på konflikten i Syrien ikke er militær, men diplomatisk.
”Meget tyder på, at oprørerne på et tidspunkt bliver besejret i Aleppo. Men det betyder ikke, at de dermed har udspillet deres rolle. Naturen i et oprør er, at når man er presset i de konventionelle kampe, begynder man i stedet at operere asymmetrisk. Det understreger, at den her konflikt ikke kan vindes militært. I sidste ende er løsningen, at man når til en enighed. Og der spiller Rusland og USA en afgørende rolle,” siger han.