Dag for dag nedkøles forholdet mellem London og Bei-jing. Det handler om at alt fra den kinesiske telegigant Huawei til forholdene i den tidligere britiske kronkoloni Hongkong og for det muslimske uighur-mindretal i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang.
Spørgsmål, som også var på dagsordenen, da den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i går mødte den britiske premierminister, Boris Johnson, til et efter Pompeos udsagn ”konstruktivt møde”, som han skrev på Twitter efter nogle dage, hvor den verbale krig er spidset til.
I sidste uge udelukkede Storbritannien kinesiske Huawei fra at deltage i udbygning af 5G-mobilnetværk, og i søndags meddelte den konservative udenrigsminister, Dominic Raab, at briterne suspenderer den gensidige aftale om udveksling af mistænkte kriminelle med Hongkong. Det er en reaktion på, at styret i Beijing i sidste måned vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong, som slår hårdt ned på modstand og protester, hvilket efter briternes opfattelse underminerer retssikkerheden.
”Kina begår eklatante overtrædelser af menneskerettighederne,” lød anklagen fra Dominic Raab.
I mandags fulgte udenrigsministeren op med et forbud mod salg af våben til Hongkong. Det handler ikke kun om skydevåben og ammunition, men også om andet udstyr, der kan bruges til at undertrykke protester.
Beslutningerne fik i går den kinesiske ambassadør i London til at beskylde briterne for at blande sig åbenlyst i Kinas interne forhold.
”Storbritannien har omgået international lov og normerne for internationale relationer. Kina opfordrer den britiske side til omgående og på enhver måde at stoppe med at blande sig i Hongkongs interne forhold, som er Kinas interne forhold. Storbritannien vil mærke konsekvenserne, hvis landet insisterer på at gå ned ad den forkerte rute,” advarede ambassadør Liu Xiaoming i en udtalelse på ambassadens hjemmeside.
Men det voksende problematiske forhold mellem de to lande er lidt som en gryderet, hvor det er svært at adskille de forskellige ingredienser.
Ambassadørens udtalelser handler også om international kritik af landets behandling af det muslimske uighur-mindretal. Da ambassadøren blev interviewet af BBC i søndags, overraskede værten ham ved at vise hemmelige droneoptagelser af uighur-mænd, der var bundet sammen og havde bind for øjnene, mens de blev ledt om bord på et ventende tog.
”Jeg ved ikke, hvor du har de billeder fra. Men nogle gange er man nødt til at transportere indsatte,” lød svaret fra en overrasket Liu Xiaoming, før han igen anklagede Vesten for at komme med falske beskyldninger mod Kina.
Billederne fik Marie van der Zyl, lederen af den jødiske paraplyorganisation Board of Deputies of British Jews, til at skrive til ambassadøren.
”Ingen, der har set de billeder, kan undgå at bemærke sammenhængen mellem, hvad der tilsyneladende sker i Folkerepublikken Kina i dag, og hvad der skete i Nazityskland for 75 år siden,” skriver hun ifølge avisen The Times.
Den storpolitiske gryderet tæller også den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei, som nu ikke længere kan deltage i den britiske udbygning af næste generation af mobiltelefoni, 5G. Den britiske regering frygter, at det ville have givet det kinesiske styre adgang til landets teknologiske infrastruktur. Igen en beslutning, der har vakt vrede i Kina, og som ligger i tråd med amerikanske ønsker, da USA har sat Huawei på den sorte liste.
Økonomisk er der store kinesiske interesser i Storbritannien. Kinesiske penge betaler en tredjedel af et nyt atomkraftværk. Andre kinesiske virksomheder har opkøbt fodboldklubber, rejseselskaber og restaurantkæder.
Det er ifølge generalsekretær Karin von Hippel fra den sikkerhedspolitiske tænketank Rusi i London en bevidst kinesisk strategi at investere i strategisk vigtige virksomheder. Ikke bare i Storbritannien, men over hele Europa.
”Kineserne har det strategiske mål at sikre, at Europa ikke gør fælles sag med USA for at indsnævre Kinas manøvrerum, mens de på samme tid forsøger at afvise europæisk kritik af menneskerettighederne i Kina,” skriver hun i en ny rapport.