Diskriminering og tiggeri. Romaer lever stadig som udstødte i Skandinavien

Sidste år blev der i Sverige anmeldt omkring 300 angreb på romaer, hvilket svarer til en stigning på næsten 25 procent i forhold til 2013. -
Sidste år blev der i Sverige anmeldt omkring 300 angreb på romaer, hvilket svarer til en stigning på næsten 25 procent i forhold til 2013. - . Foto: Vilhelm Stokstad/TT/Scanpix.

Selvom de har levet i Skandinavien siden 1500-tallet, oplever mange romaer stadig daglige tilråb, overfald og diskriminering fra både befolkninger og politi.

Værst står det til i Sverige, hvor der i de seneste måneder har været en byge af knivoverfald, angreb med syre og ildspåsættelse af deres primitive lejre. For få uger siden angreb to gerningsmænd en lejr ved Göteborg med en machete, og to skurvogne brændte ned til grunden.

Sidste år blev der i Sverige anmeldt omkring 300 angreb på romaer, hvilket svarer til en stigning på næsten 25 procent i forhold til 2013.

Chefredaktør for den svenske avis Dagens Samhälle Mats Edman mener, at behandlingen af romaerne er en stor skamplet for det svenske samfund og peger på, at langt størstedelen af romaerne i dag lever som hjemløse og ikke kan forsørge sig selv. Desuden synes han, at man i alt for høj grad fokuserer på de romaer, der er blandt landets omkring 5000 migrant-tiggere.

”I den inficerede debat skjuler man det faktum, at vi har mindst 50.000 romaer i Sverige. De er 100 procent svenske medborgere med status som national minoritet. Historien giver os et fingerpeg om Sveriges evne til at tilbyde romaer et anstændigt liv,” skriver han i en kronik med henvisning til folkeslagets 500 år på samfundets bund.

I Danmark præger tiggere i mindre grad gadebilledet, men i byer som Stockholm og Oslo myldrer det med fattige romaer, hvilket i begge lande har udløst en hed debat om indførelse af forbud mod tiggeri og om den frie bevægelighed i Europa.

Senest skabte det overskrifter, da det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne indledte en reklamekampagne i den stockholmske metro, hvor de undskyldte problemerne med de mange tiggere over for turisterne.

På kort tid blev plakaterne revet ned, men tilbage står debatten om, hvordan man løser problemet med tiggere og om romaers vilkår, hvor politiet flere gange er blevet kritiseret for at vende det blinde øje til hadmotiverede overfald.

I en leder i den svenske avis Dagens Nyheter skriver avisen, at der i særlig grad kræves en stor indsats for at modvirke hadske kommentarer på internettet, hvis synet på folkeslaget skal ændres.

”Retsstaten har et tungt ansvar for at beskytte individers liv og sikkerhed, men ekstra stort er det, når forbrydelser begås for at indgyde frygt hos andre. Desuden må samfundet sætte hårdt ind over for lynchning,” lyder det.

I Norge, hvor det tidligere på året skabte stor opmærksomhed, at man overvejede et nationalt forbud mod tiggeri, har afrikanere og romaer, der ulovligt sover på gaden, dobbelt så høj risiko for at blive bortvist i forhold til europæisk udseende personer.

Det fremgår af en rapport fra Nasjonal Institusjon for Menneskerettigheter, Nimf, der blev offentliggjort i sidste uge. Her kritiseres politiet i Oslo for at diskriminere romaer.

Forbuddet mod at sove på gaden i Oslo blev indført i 2013 og bliver ifølge Nifm håndhævet nedværdigende og i strid med menneskerettighederne. Og selvom politiet siger, at de ikke håndhæver forbuddet om vinteren, oplever romaer, der har fundet læ for natten, at blive vækket og bedt om at gå ud i regnen eller undertiden kørt ud i en skov og efterladt.

”Det er tydeligt, at soveforbuddet virker diskriminerende og er rettet mod udlændinge og romaer i særdeleshed (“). Inden forbuddet blev indført, blev der enkelte gange meldt om problemer med skrald og spændinger i forskellige nabolag (“). Rapportens fund er imidlertid så alvorlige, at det kræver politisk opfølgning og ændring,” skriver Kristin Høgdahl, direktør i Nimf, i den norske avis Dagbladet.

Terje Carlsen, debattør og journalist, skriver i et indlæg i avisen Aftenposten, at man medvirker til stigmatisering, hvis man reducerer en hel folkegruppe til ofre. Han efterlyser strengere krav fra politiet og børnemyndighederne, hvis romafolket skal klare sig bedre. Desuden, at romaerne selv skal gøre en større indsats.

”Meget tyder på, at romaer først og fremmest er ude efter sociale ydelser, pensioner og folks tegnebøger (“). Halvdelen af børnene i det ellers relativt rige Sverige gennemfører ikke engang folkeskolen, og derfor bryder romaerne menneskerettighederne og FN's Børnekonvention,” skriver han.