For cirka 2000 år siden sad en lille religiøs jødisk sekt i ørkenen ved Dødehavet og tænkte, at det ville være klogt for jøderne at følge en solkalender og ikke den traditionelle månekalender.
Fulgte man Solen og gav året 364 dage, argumenterede de, kunne man sikre sig, at de helligdage, hvor høsten skulle ofres, faldt på den rette årstid. Og at helligdagene hvert år faldt på samme ugedag og ikke til tider på den ugentlige hviledag shabbat.
For når en helligdag falder på shabbat, skal man tage stilling til et svært teologisk spørgsmål: hvilken af de to vejer tungest.
Den jødiske sekt beskrev deres kalender i en lille pergamentrulle, der har overlevet til vore dage som 60 småbitte stumper.
Stumperne har hidtil været klassificeret som den næstsidste ikke-dechifrerede rulle af de over 900 Dødehavsruller, pergamentruller, der i 1947 blev fundet i forskellige huler i i Qumran ved nordvest-bredden af Det Døde Hav.
En tredjedel af Dødehavsrullerne er bibeltekster - identiske med de bibeltekster, man kender i dag. Andre er teologiske tekster, der ikke er del af Det Gamle Testamente og resten teologiske diskussioner.
Nu har bibelforskere fra universitetet i Haifa stykket de 60 stumper sammen og opklaret deres budskaber.
Forskerne forklarer, at da rullen blev skrevet, omkring Jesu tid, var der en kalenderdisput mellem ypperstepræsterne i Jerusalem og sekten ved Dødehavet.
I sektens rulle argumenteres logisk for en solkalender med måneder på mellem 30 og 31 dage. Men de fik ikke overbevist præsterne i Jerusalem.
Derfor bruger jøder stadig en månekalender på 353-355 dage, som er kortere end et solår. Det kompenseres ved et sindrigt udregnet skudårssystem, hvor man indfører en hel måned tre gange over hver 19 års periode. på den måde følger helligdagene stadig stort set årstiderne.
Muslimer bruger også en månekalender, men uden skudår. Derfor falder muslimske helligdage på forskellige årstider hvert år.
I Danmark har danske forskere ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet også forsket intensivt i skrifternes baggrund og blandt andet undersøgt de ruller, der er skrevet på aramæisk, der omhandler Moses far, Amram.