Dødsønsker mod Donald Trump rusker op i de sociale medier

Det handler om magt, når Twitter fjerner dødsønsker mod USA’s præsident, som Facebook slet ikke ville have reageret på. Sociale medier er ude i en svær balancegang med brugercensur

Næppe havde Trump i fredags selv delt sin coronadiagnose med sine 87 millioner følgere på Twitter, før de sociale medier eksploderede. Hans demokratiske rival, Joe Biden, ønskede god bedring via Twitter, mens andre så deres snit til at fremmane præsidentens snarlige død.
Næppe havde Trump i fredags selv delt sin coronadiagnose med sine 87 millioner følgere på Twitter, før de sociale medier eksploderede. Hans demokratiske rival, Joe Biden, ønskede god bedring via Twitter, mens andre så deres snit til at fremmane præsidentens snarlige død. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

”Vær ikke bange for covid,” lød den opmuntrende melding fra Donald Trump, da den amerikanske præsident mandag aften amerikansk tid vendte tilbage til Det Hvide Hus efter at have været indlagt med coronavirus.

Selvom præsidenten endnu ikke er rask, tyder det på, at han er sluppet nogenlunde helskindet gennem sit sygdomsforløb. Men det er tilsyneladende ikke en glædelig nyhed for alle.

Næppe havde Trump i fredags selv delt sin coronadiagnose med sine 87 millioner følgere på Twitter, før de sociale medier eksploderede. Hans demokratiske rival, Joe Biden, ønskede god bedring via Twitter, mens andre så deres snit til at fremmane præsidentens snarlige død.

”Det er i de seneste fire år gået imod min moralske identitet at tweete dette, men jeg håber, at han dør”, skrev Zara Rahim, tidligere talsperson for den tidligere demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton.

Twitter er kendt som et medie, hvor bølgerne ofte går højt, men der er øjensynligt alligevel en grænse.

”Tweets, der ønsker eller håber på, at andre kommer til skade eller bliver alvorligt syge, er ikke tilladte på Twitter,” skrev det sociale medie kort tid efter og refererede til en regelændring, som blev indført i april i år.

Men Twitters udmelding har vakt harme blandt folk, der tidligere har været udsat for både trusler og ønsker om død på Twitter uden, at det sociale medie har reageret på det. Kritikerne peger på det hykleriske i, at Twitter først vælger at reagere nu på grund af Donald Trumps magtfulde position. Og selvom Twitter tidligere har givet præsidentens tweets et stempel som misvisende, er den kritik ikke helt uberettiget, påpeger Astrid Haug, der er selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier.

”Konklusionen er, at alle ikke er lige på Twitter. Der er simpelthen nogle særlige hensyn, som må tages, i forhold til præsidenten. Dels vil de gerne beskytte ham, men det handler også om, at de er nødt til at have deres eget på det tørre. Det vil ikke lægge navn til folk, der ønsker død over præsidenten, hvis nu nogen vælger at gøre alvor af det,” siger Astrid Haug og fortsætter:

”Der er et hierarki, og det er nok også lidt naivt at forestille sig, at det ikke skulle være tilfældet. Men man kan selvfølgelig håbe på, at denne negative reaktion vil betyde, at Twitter vil gøre mere for at beskytte deres brugere mod den slags fremover.”

Twitter har reageret på den seneste kritik ved at love, at man fremover vil være mere konsekvent med at håndhæve reglerne. Også Facebook har ved flere lejligheder været nødt til at tage stilling til, hvad det sociale medie tillader, at dets brugere skriver. Techgigantens retningslinjer i forhold til dødsønsker adskiller sig dog markant fra Twitters.

”På Facebook må man som privatperson gerne bruge sin egen væg til at ønske, at offentlige personer dør, men man må ikke ’tagge’ den person, som ønsket er rettet imod eller skrive det på deres væg,” siger Peter Münster, der er hovedansvarlig for Facebooks kommunikation i Norden.

Hvis jeg eksempelvis skriver, at Donald Trump bør dø af coronavirus i en status på Facebook, ville det så få lov til at blive stående?

”Ja, så længe det er en offentlig person, og du ikke retter det direkte mod vedkommende, så falder det uden for spektret af det, vi mener, er en samtale, som vi skal intervenere i. Du skal bare huske, at du selv lægger navn til,” siger Peter Münster, der også bemærker, at Facebook heller ikke ville blande sig, hvis en dansker skrev et lignende dødsønske om statsminister Mette Frederiksen (S).

”Egentlige trusler er selvfølgelig aldrig inden for skiven, men vores udgangspunkt er, at man på Facebook skal kunne udtrykke sig så frit som muligt, også selvom man har en mindre respektfuld tone end du og jeg,” siger han.

Peter Münster lægger dog vægt på, at Facebooks retningslinjer konstant er under udvikling. Han afviser ikke, at enkelte sager kan få betydning for Facebooks politik, men ønsker ikke at forholde sig til, om dødsønskerne mod Donald Trump vil ændre på noget.

Tirsdag slettede Facebook et opslag fra Donald Trump, hvori han fejlagtigt påstår, at den normale influenza er mere dødelig end covid-19. Samtidig markerede Twitter et lignende tweet som misinformation.