Tre delstater og tre gange opbakning til dødsstraffen. Vælgerne i USA viste i starten af november, at de stadig støtter den mest ultimative straf af dem alle.
“Folkeafstemningerne gav alle sammen resultater, der bakker op om dødsstraffen,” siger Robert Dunham, øverste direktør for den almennyttige organisation Death Penalty Information Center, som indsamler data og oplyser om dødsstraffen i USA.
I Nebraska stemte tre ud af fem vælgere ja til at få dødsstraffen tilbage, efter at delstatens politikere for et år siden ellers havde afskaffet den. I Oklahoma sagde to tredjedele af vælgerne ja til at gøre dødsstraf til en del af delstatens forfatning og tillade flere henrettelsesmetoder.
Og i Californien stemte 54 procent af vælgerne nej til at afskaffe dødsstraf og 51 procent ja til at reformere systemet i et forsøg på at gøre tiden mellem dom og henrettelse kortere. Med 741 fanger på dødsgangen huser Californien en fjerdedel af det samlede antal dødsfanger i USA, men delstaten har kun henrettet 13 fanger siden 1970. Forsøget på at afskaffe dødsstraffen slog også fejl i 2012.
“Det er meget nemt at tegne et billede af Californien som en meget progressiv delstat, men på visse områder hælder de til lov og orden,” siger en af delstatens distriktsanklagere, Michael Hestrin, til New York Times.
Amerikanernes holdning til dødsstraf er dog langt mere kompliceret, end valgresultaterne viser, mener en af USA’s mest kendte forsvarere for dødsdømte, juraprofessor David Dow fra University of Houston i Texas.
Han kalder valget i Californien for særligt komplekst, fordi vælgerne skulle tage stilling til to potentielt modstridende spørgsmål. For mange vælgere var det ligeledes foruroligende, at en afskaffelse af dødsstraffen ville give samtlige af de nuværende 741 dødsdømte en livstidsstraf natten over. Det gjorde afskaffelsen sværere at sælge.
“For mig at se vurderer politikere stadig, at det er politisk giftigt at være modstander af dødsstraf. Om ikke andet så af den grund, at de vil have den i tilfælde af en forbrydelse ligesom den ved maratonløbet i Boston,” skriver David Dow i en e-mail med henvisning til terrorangrebet i Boston i 2013.
Robert Dunham er enig i kompleksiteten og fortæller, at undersøgelser fra hans organisation viser, at amerikanere sagtens kan støtte dødsstraf og samtidig mene, at overlagt drab, som i dag er årsag til langt de fleste dødsdomme, skal straffes med livstid uden mulighed for prøveløsladelse.
Den holdning kan også ses hos domstolene i USA, som i år har sendt det laveste antal personer på dødsgangen siden 1972.
Men hvad med fremtiden under den nye præsident Donald Trump, som har sagt, at han vil straffe alle politidrab med dødsstraf, ligesom han vil slå hårdere ned på forbrydere?
Robert Dunham tør endnu ikke gisne om, hvad der vil ske under den nye præsident, men han er sikker på, at republikaneren ikke kan stoppe den langsigtede udvikling væk fra dødsstraffen. Det samme mener David Dow, der henviser til, at en fange på dødsgangen koster delstaterne væsentligt flere penge end en fange med en livstidsdom.
“Dagene med dødsstraf er talte, først og fremmest fordi det ikke giver mening økonomisk. Og de offentlige anklagere ved, at det ikke giver økonomisk mening. Så de vil søge straffen mindre og mindre, og en dag finder vi ud af, at vi ikke har dømt nogen til døden i 2, 5 eller 10 år,” skriver David Dow og fortsætter:
“Til den tid indser vi, at verden stadig står, og at mordraterne ikke er eksploderet. Og så bliver den formelt afskaffet.”