Mens den islamistiske Taleban-bevægelse ikke bærer skylden for al dårligdom i Afghanistan, har talebanernes styre de seneste 12 måneder markant forværret tilværelsen for store dele af landets befolkning. Uden anerkendelse og diplomatiske forbindelser til omverdenen er Afghanistans økonomi bragt i knæ.
Mindst 90 procent af befolkningen har problemer med at skaffe mad på bordet. Børn sælges, og mindreårige piger giftes væk i økonomisk desperation. Talebans løfter om lighed har vist sig at være lige så tomme som statskassen. I løbet af 12 måneder har en gradvis og systematisk undertrykkelse sendt landets kvinder tilbage til 1990'erne, hvor Taleban regerede med hård hånd.
Først opfordrede Taleban kvinderne til at blive hjemme. Så begyndte det nye styre at fjerne kvinder fra arbejdsmarkedet, og efter få måneder vedtog man, at piger og kvinder ikke vil få adgang til uddannelse, og at de skal bære den dækkende heldragt burka i det offentlige rum.
“Det har været et forfærdeligt og modbydeligt år, fuld af håbløshed,” siger Razia, en 17-årig afghansk kvinde fra en større by i landets nordlige del, som af sikkerhedsmæssige årsager kun står frem med fornavn.
“Det var en uventet udvikling, at Taleban kom til magten sidste år, og jeg var ude af stand til at forestille mig, hvor forfærdeligt det ville blive,” siger Razia, der blev født efter USA's invasion i 2001 og derfor ikke har oplevet Talebans styre i 1990'erne.
Nu kæmper hun for at bevare en form for håb for en bedre fremtid, og hun vælger derfor at bruge ordet frustration i stedet for håbløshed.
“Jeg er frustreret over fremtidsudsigterne for mig selv og for Afghanistans kvinder. Hvordan kan vi forbedre vores situation?” spørger Razia.
I en rapport beskriver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International Talebans nu et-årige styre som “en langsom død for Afghanistans kvinder”.
“Omfanget og alvoren af Talebans krænkelser mod kvinder og piger stiger måned for måned. Et år efter Talebans overtagelse af Afghanistan fratager gruppens drakoniske politik millioner af kvinder og piger muligheden for at leve et sikkert, frit og tilfredsstillende liv. De bliver, som en afghansk kvinde har udtrykt det, dømt til døden i slowmotion,” står der i Amnesty Internationals rapport, der også beskriver Talebans restriktioner som et "edderkoppespind, der fanger og vikler kvinder og piger ind".
Der findes ingen officiel opgørelse over antallet af selvmord siden Talebans magtovertagelse. Men rettighedsorganisationer antyder en stigning.
“Vi hører om mange tilfælde af kvinder, der begår selvmord for at undslippe Talebans brutalitet. Det, vi læser i rapporter, er kun en brøkdel af de forbrydelser, som Taleban begår mod kvinderne i Afghanistan, der lever i en mørk tid," siger Huda Khamosh, en afghansk aktivist til den amerikanske medieplatform NPR.
Ifølge Razia er angsten for at blive tilbageholdt, tæsket eller krænket på anden vis af Taleban en del af næsten alle piger og kvinders hverdag. Ingen kvinde kan gå alene uden en mandlig ledsager. På ethvert tidspunkt kan kvinder blive stoppet af Taleban-medlemmer, hvis de ikke er klædt i burka.
“Jeg har taget en beslutning om ikke at miste håbet. Når jeg bliver vred eller ked af det, går jeg ind på mit værelse og sidder i total ro. Det er min terapi mod Taleban,” siger hun.
Mens de rolige øjeblikke på værelset gør, at hun kan bevare håbet, er det ikke noget værn mod tyngden af Talebans undertrykkelse. Nye måder at kontrollere befolkningen på dukker konstant op. Og for Razia, der nu er 17 år, er fænomenet tvangsægteskaber begyndt at gøre hende en anelse mere nervøs end tidligere. Næsten dagligt hører hun beretninger om, hvordan Talebans medlemmer med trusler kræver, at familier gifter deres døtre væk til Talebans krigere.
"Det afghanske folk lever i et menneskerettighedsmareridt som offer for både Talibans grusomhed og den internationale apati," siger Fereshta Abbasi, der dækker Afghanistan for ngo'en Human Rights Watch i en pressemeddelelse.
Hun appellerer til, at det internationale samfund øger presset på Taleban for at sikre især afghanske kvinders rettigheder. Hendes opfordring til Taleban er at erkende den dårligdom, bevægelsen har påført landet.
"Efter et år ved magten bør Talibans ledere anerkende den katastrofe, de har skabt, og ændre kursen, før flere liv går tabt," siger hun.