I det socialt og politisk hyperpolariserede USA er der ét nationalt ikon, som kan samle amerikanerne, og det er Dolly Parton. Den blonde, storbarmede og sødmefyldte 74-årige countrymusiker erobrer hjerter allevegne og på tværs af alle politiske, religiøse, generationsmæssige, etniske og sociale skel. Hendes sange om sorg og længsel, om fejltagelser og kærlighed er del af den amerikanske countrypopkanon, og hun er, som forfatteren Sarah Smarsh udtrykker det i en nylig biografi, ”anerkendt som et kreativt geni med et hjerte på gudindestørrelse”.
Og det var endda før, at det forleden kom frem, at den fysisk klejne superstjerne med det blændende smil og den tykke sydstatsdialekt har hjulpet med at finansiere grundforskning, der førte til udviklingen af biotekvirksomheden Modernas kommende vaccine mod covid-19.
Dolly Parton donerede i foråret en million dollars, svarende til 6,3 millioner kroner, til Vanderbilt University Medical Center i sin hjemstat Tennessee, der samarbejdede med Moderna om at udvikle vaccinen. Hendes bidrag finansierede ifølge forskningsleder Mark Denison de ”altafgørende” tidlige stadier af udviklingen af vaccinen, som i indledende undersøgelser har vist sig at være 94,5 procent effektiv.
Nyheden fik Twitter til at eksplodere med taksigelser til Dolly Parton, hvis talrige fans hylder hende som noget nær en sekulær helgen, der er med til at frelse verden fra tidens store plage, coronapandemien.
”Der er en idé i jødedommen om, at der på ethvert givet tidspunkt findes 36 særlige mennesker i verden, der i hemmelighed opretholder verden. Jeg er begyndt at mistænke Dolly Parton for at være en af dem,” skriver den amerikanske rabbiner Danya Ruttenberg.
”Kan vi bare kalde den for Dolly-vaccinen,” spørger en anden Twitter-bruger, Meena Harris, der er sagfører og den kommende vicepræsident Kamala Harris’ niece.
”Giv nu bare Dolly Parton vinger og glorie,” tilskynder nyhedsmediet New York Magazine.
”Dolly Parton som vores redningskvinde? Det kan du tro!” skriver kulturkritikeren Gene Seymour i en kommentar på CNN’s nyhedsside under overskriften ”Lad dog Dolly Parton styre verden”.
”Hun redder vores jul – og sandsynligvis også os,” skriver han med henvisning til hendes nye julealbum og julemusical på streamningtjenesten Netflix.
Historien bag Dolly Partons involvering i vaccinen begyndte ifølge avisen Washington Post i 2013, da hun efter et mindre biluheld søgte behandling på Vanderbilt University Medical Center i Nashville og mødte den libanesisk-fødte læge og professor i kirurgi Naji Abumrad. Deres samtaler om videnskab og verdenssituationen førte til et venskab, og da Abumrad i foråret fortalte Parton om vaccineforskningen, besluttede hun at støtte initiativet.
I et interview med tv-stationen NBC udtrykker Dolly Parton selv taknemmelighed over for de mennesker, der arbejder utrætteligt for at gøre en ende på pandemien, som foreløbig har kostet omkring 265.000 amerikanere livet.
”Jeg er bare glad for, at noget som helst, jeg har gjort, kan hjælpe andre,” siger hun.
Dolly Parton, der selv er opvokset i en børneflok på 12 i et fattigt hjem ved foden af Smoky Mountains-bjergene i Tennessee, personificerer den amerikanske drøm, og hun har igennem sin 60 år lange karriere i underholdningsindustrien gjort sig bemærket for sin enorme gavmildhed.
Hendes fond Dollywood Foundation hjælper familier og ældre i det forarmede hjørne af USA, hvor hun har sine rødder, og hun er også trådt til med økonomisk hjælp i forbindelse med de store skovbrande, der hærgede Tennessee i 2016.
I 1995 grundlagde hun the Imagination Library (fantasi-biblioteket), som har til formål at promovere læsefærdighed, og som hver måned sender over en million bøger ud til børn under fem år i USA og resten af verden. Og under coronapandemien har hun i YouTube-serien ”Goodnight With Dolly” læst godnathistorier højt for børn, som hun selv beskriver det både for at aflede opmærksomheden fra den usikre situation og for at ”fremme en kærlighed til læsning og bøger”.
En af årsagerne til Dolly Partons brede appel er, at hun er socialt engageret, altimens hun holder partipolitik ud i strakt arm. Hun har udtrykt opbakning til lgbt-rettigheder, til ligestilling og til forbedringer af arbejderklassens vilkår, og i et interview med musikmediet Billboard tidligere i år forklarede hun i typisk ligefremme vendinger, hvorfor hun støtter Black Lives Matter-bevægelsen:
”Selvfølgelig har sorte liv betydning. Er vores små hvide bagdele virkelig de eneste, der har betydning? Nej!”.
Dolly Partons image som hele USA’s darling blev slået fast i fjor med den ni afsnit lange podcast-serie ”Dolly Partons Amerika”, som dykker ned i hendes rolle som en af de meget få samlende figurer i den splittede nation. I serien gransker værten Jad Abumrad hendes opvækst, hendes evner som historiefortæller, hendes feminisme og hendes mangfoldige fanbase.
Et af de tilbagevendende spørgsmål i serien er, om Dolly Parton kan have en forløsende effekt i den polariserede tidsalder i USA, og svaret synes altid at være ”ja”.
I Washington Post kalder kritikeren Alyssa Rosenberg den rundhåndede countrydiva for ”den superhelt, USA har brug for i 2020”.
”Parton er et bevis på, at praktiske hensyn og ligefremhed udmærket kan sameksistere med empati, og at det ikke er et udtryk for svaghed at kere sig om andres følelser. Det er en balsam for sjælen, særligt på et tidspunkt hvor ondskab er blevet noget af en fetish, og hvor mange politiske debatter er blevet viklet ind i slørende jargon,” skriver hun.