Prøv avisen

Dom mod soldat udstiller værdisplittelse i Israel

Det er ikke kun i befolkningen, at dommen over soldaten har skabt splittelse. Også politisk har sagen delt vandene. På venstrefløjen har det udbredte synspunkt været, at det er afgørende at fastholde en høj moral for hæren og respekt for domstolen. Foto: Oded Balilty/Polfoto

Uenighederne om israelsk soldats drabsdom er et skoleeksempel på den værdikamp, der er i gang i det israelske samfund, siger lektor. Mens den politiske venstrefløj bakker op om dommen, mener premierministeren, at soldaten bør benådes

To stater for to folk.

Sådan lyder et efterhånden slidt slogan for den tostatsløsning, der i årtier har lagt op til, at der skal etableres en palæstinensisk stat ved siden af den israelske for at opdele de to uforsonlige folk. Men muligvis findes der skel i samfundet, der går endnu dybere end det mellem israelere og palæstinensere.

Efter at en militærdomstol onsdag fandt en israelsk soldat skyldig i manddrab for at have skudt en ung palæstinenser, har dagbladet Haaretz bragt en karikaturtegning med to synligt uenige grupper under overskriften ”To stater for to folk”. Grupperne var dog ikke palæstinensere og israelere, men derimod israelere, der henholdsvis støttede eller tog afstand fra den dømte soldat.

Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Alligevel formår Haaretz’ karikatur at indkapsle et problem med en usædvanlig dyb splittelse og forskellig virkelighedsopfattelse i det israelske samfund, der for alvor er kommet til syne under retssagen mod soldaten.

Det handler om en fundamental uenighed om landets værdier, siger Harel Chorev-Halewa, lektor ved Moshe Dayan Center på Tel Aviv Universitet.

”Der ligger langt mere under overfladen end blot spørgsmålet om, hvorvidt soldaten skulle dømmes eller ej. Det er en værdikamp om den israelske nations identitet,” siger han.

Tidligere har det været den højtuddannede, sekulære og ofte venstreorienterede elite, der har defineret de bærende værdier i Israel.

Men langsomt over årene er disse normer og værdier blevet udfordret af en højreorienteret, patriotisk og religiøs attitude, der vinder stadig mere indpas i både befolkningen og blandt landets ledere.

Det er et værdiskifte i samfundet, som ifølge kritikere betyder, at Israel er ved at bevæge sig væk fra sit demokratiske grundlag.

Udviklingen viser sig blandt andet i, at institutioner såsom domstolene og hæren, som der tidligere har hersket stor respekt om, har mistet deres urørlighed. Så sent som i denne uge efter domsafsigelsen kunne man høre højreorienterede grupper gå gennem gaderne i Tel Aviv og råbe død over hærchefen.

”Den slags var utænkeligt for bare få år siden. Sagen om den dømte soldat er blevet til et skoleeksempel på det værdiopgør, der er i gang i samfundet,” siger Harel Chorev-Halewa.

Det er ikke kun i befolkningen, at dommen over soldaten har skabt splittelse. Også politisk har sagen delt vandene. På venstrefløjen har det udbredte synspunkt været, at det er afgørende at fastholde en høj moral for hæren og respekt for domstolen.

Men man skal ikke langt ind over den politiske midte, før man møder en udbredt utilfredshed med dommen. Premierminister Benjamin Netanyahu fra det højreorienterede Likud-parti fordømte ellers til at begynde med soldatens handling. Men efter dommen har han nu bekendtgjort, at han mener, soldaten bør benådes.

Det afspejler, at der også er sket et værdiskred på den israelske højrefløj, siger Sam Lehman-Wilzig, ekspert i politisk kommunikation og professor ved Bar-Ilan Universitet. For Benjamin Netanyahu har lige siden sin karrieres start været kendt som en, der afgør sin politik ved at mærke efter, hvilken vej den politiske vind vender.

”Det er han eminent dygtig til. Når han vælger at støtte soldaten, er det derfor et tegn på, at der ikke er plads til andre holdninger på højrefløjen, og at han ville være blevet stemplet som blødsøden, hvis han havde sagt andet. Engang var Netanyahu ellers en af strammerne i partiet. Men efterhånden har partiet ændret sig så meget, at han i dag er en af de mest moderate,” siger han.

Det er i sidste ende landets præsident, Reuven Rivlin, der afgør, om soldaten skal benådes. Endnu mangler domstolen at afgøre, hvor høj straffen for manddrabet skal være. Soldatens advokat har dog allerede sagt, at dommen vil blive anket.