Religionsfrihed omfatter ikke blot retten til frit at vælge og udøve sin religion. Religionsfrihed indebærer også, at man har ret til at bevare sin tro som en hemmelighed over for sit lands myndigheder. Det fastslår en ny dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Domstolen har netop dømt Tyrkiet for brud på religionsfriheden, fordi landet benytter sig af nationale identitetskort, hvor der er plads til at angive, hvilken religion borgeren har. Siden 2006 har det været frivilligt, om tyrkerne ville udfylde rubrikken med "religion", men det ændrer ikke ved, at det under alle omstændigheder er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at søge en sådan oplysning, skriver menneskerettighedsdomstolen i sin redegørelse for dommen.
– Det er en interessant dom, fordi domstolen derved understreger, at religionsfrihed ikke blot er en ret til positivt frit at kunne vælge at dyrke sin religion, men også retten til ikke at oplyse om sin tro. Det er en dom, som præciserer rækkevidden af religionsfriheden. Selv en blank boks på et identitetskort er en krænkelse, siger Stinne Bech, international koordinator i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Sagen ved menneskerettighedsdomstolen var anlagt af den tyrkiske statsborger Sinan Isik, der klagede over, at han ikke kunne få lov til at ændre oplysningen om religion på sit identitetskort fra "muslim" til "alevi", som er en retning inden for islam.
I sine præmisser for dommen pointerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog, at det aktuelle lovbrud ikke skyldes Tyrkiets afvisning af at skrive "alevi" på id-kortet, men udspringer af selve det faktum, at Sinan Isiks id-kort indeholdt en rubrik til religion, uanset om den skulle udfyldes eller ej.
– Dommen ligger i klar forlængelse af den praksis, man ønsker at håndhæve inden for europæisk ret. Europa bevæger sig væk fra enhver registrering af religiøse tilhørsforhold. Det er politisk og juridisk følsomt, siger Lisbet Christoffersen, lektor ved Roskilde Universitet og adjungeret professor i religionsret ved Københavns Universitet.
Lisbet Christoffersen peger på, at der derimod i de lande, der kom ud af Det Osmanniske Rige, herunder Tyrkiet, er en tradition for at registrere religion. Det skyldes, at Det Osmanniske Rige byggede på Millet-systemet, hvor den religion, man var født ind i, samtidig afgjorde, hvilket retssystem man hørte under.
I praksis indebærer tirsdagens dom, at Tyrkiet bør slette feltet for "religion" på sine id-kort. Det har ikke været muligt at få overblik over, hvor mange andre af de 47 lande, der har skrevet under på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der anvender id-kort med samme type felter. I EU er det dog forbudt at registrere religiøst tilhørsforhold.
Dommen viser, at Tyrkiet stadig har et problem med menneskerettigheder. Sidste år var Tyrkiet det land, der med 341 domme blev dømt for flest brud på konventionen. Rusland kom på andenpladsen.