Malgorzata Gersdorf er bekymret. Fra sit otium i en dunkel herskabslejlighed i Warszawa ser den tidligere præsident for Polens højesteret hele landets retssystem smuldre. År for år, måned for måned oplever hun, at regeringen ”smadrer” domstolenes uafhængighed, som hun siger.
”Din ret til en dommer, der er uafhængig af staten, er afgørende. En uafhængig domstol er ganske simpelt en grundsten i et demokratisk samfund. Den ret er regeringen i fuld gang med at tage fra polakkerne,” siger den 68-årige pensionerede dommer, som er iklædt en elegant vinrød kjole.
I nærheden af Gersdorfs velhaverkvarter bor Jaroslaw Kaczynski, lederen af regeringspartiet Lov og Retfærdighed, alene med sin kat, og møder hun den jævnaldrende, nationalkonservative politiker på en spadseretur, ”har du ikke lyst til at vide, hvad jeg gør ved ham,” som hun – i en spøgende tone – siger.
Længe har Malgorzata Gersdorf været en markant modstander af regeringens planer. Især vakte det opsigt, da hun i sommeren 2018 trodsede Polens nationalkonservative regering og nægtede at lade sig tvangspensionere.
På det tidspunkt var PiS, som for anden gang kom til magten efter en valgsejr i 2015, i fuld gang med at implementere de ændringer i Polens retssystem, som vækker stor bekymring i Bruxelles, og som også var på dagsordenen ved det netop overståede EU-topmøde.
Stik imod EU-traktaten har regeringen fyldt landets forfatningsdomstol ud med dommere, der deler dens nationalkonservative synspunkter, og da regeringen begyndte at gøre det samme med landets højesteret, var metoden blandt andet at nedsætte pensionsalderen. Gersdorf faldt for aldersgrænsen, men med forfatningen i hånden mødte hun på arbejde i trods. Regeringen måtte vente på, at den stædige højesteretspræsident skulle pensioneres på lovformelig vis. Men den fortsatte i hendes og mange kollegers øjne med at genere dommerkorpset på andre måder, blandt andet med en statsstøttet kampagne, som med store plakater i byerne viste dommere som samfundets brodne kar.
Malgorzata Gersdorf fortæller, at hun flere gange har oplevet at blive spyttet efter på grund af det, hun betragter som statens smædekampagne mod dommere.
Behov for reformer
Grunden til at striden om retsstaten i denne uge landede på stats- og regeringschefernes bord, var, at forfatningsdomstolen i Warszawa i en nylig kendelse satte Polens forfatning over EU-lov, og at Polen derfor ikke behøver følge alle afgørelser fra EU-Domstolen.
Regeringen i Warszawa, som selv havde bedt forfatningsdomstolen forholde sig til spørgsmålet, holder indtil videre fast i, at Polens forfatning har forrang over EU-lov. Og som premierminister Mateusz Morawiecki gentog under topmødet i Bruxelles, nægter hans regering at lade sig afpresse.
Regeringen og dens støtters argument er, at arven fra kommunismen stadig vejer tungt, og at der længe har været et stort behov for reformer. I det polske retssystem arbejder der hundredvis af dommere, som blev udnævnt i 1980’erne. Regeringen mener, at de gamle dommere er præget af det gamle system og stadig arbejder under de samme strukturer som under kommunismen. Det skulle have resulteret i et dybt ineffektivt retsvæsen, som ikke giver offentligheden den service, den er berettiget til. Derfor mener regeringen, at den nye dommerstab er langt mere politisk afbalanceret end tidligere.
Men det er noget vrøvl, lyder det fra Malgorzata Gersdorf, der nærmest bliver fornærmet over at skulle forholde sig til sådanne ”tåbelige” argumenter.
”Det er en barnlig måde at se det på, fordi det i forfatningen er beskrevet, hvordan der udvælges dommere. Derudover er det også diskriminerende over for de dommere, som har tjent landet i mange år. De er ikke for gamle eller dårligere end yngre dommere, bare fordi de blev valgt i 1980’erne,” siger hun.
EU-lande som Holland er enige med Gersdorf, og ifølge EU-Kommissionen sikrer Polens nye metode til at udpege højesteretsdommere ikke ”upartiskhed og uafhængighed”, som EU-traktaten kræver.
Også den danske statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede ved topmødet, at ”retssystemets uafhængighed er helt grundlæggende i et moderne demokrati” og værdifællesskab som EU, men foreløbig er striden nu sendt tilbage til Kommissionen.
Nej til EU som superstat
Blandt den polske regerings støtter – som Ungarn og Slovakiet – siges det, at nationale forfatninger må have forrang over EU-lov, fordi den vigtigste kilde til lovgivning i et land er dets forfatning. Hvis man forlader det princip, er man ikke længere en suveræn stat, og det vil Polen ikke gå med til. Det til trods for, at Polen forud for sit medlemskab i 2004 underskrev EU-traktaten.
Flertallet i Polen vil ifølge meningsmålinger blive i EU, fordi unionen opretholder freden i Europa og sikrer økonomisk samarbejde, men regeringen mener ikke, at Polen har sagt ja til at være en del af en superstat, der kan befale over medlemmerne.
Det er en vanvittig holdning at have, tordner Malgorzata Gersdorf.
”EU er ikke en bankautomat, hvor medlemmerne bare kan komme og hæve penge. For at unionen kan opretholdes, er hvert medlemsland nødt til at respektere det fælles værdisæt, som EU bygger på, og lige nu er Polen i gang med at smadre det hele,” siger den tidligere højesteretspræsident.
Gersdorf havde håbet på hurtigere, mere resolutte svar fra EU end det nuværende forsøg på at balancere mellem dialog og straffeforanstaltninger. Hun havde håbet på sanktioner så eftertrykkelige, at regeringen så sig nødsaget til at annullere de nye love, så en ny og EU-loyal regering lettere og hurtigere ville kunne få retssystemet tilbage til status quo på et tidspunkt. Som tingene er lige nu, vil det tage årtier at rette op på retssystemet, vurderer hun.
EU forsøger at få Polen til at makke ret og har allerede pålagt landet sanktioner ved at tilbageholde støtte. Indtil videre har de dog ikke haft nogen særlig effekt.
Den tidligere højesteretsdommer forudser en situation, hvor polsk jura bliver grundlæggende uforeneligt med juraen i resten af EU.
”Regeringen fjendtliggør forskellighed og har nu lettere ved at implementere love, der understøtter det livssyn. Du er en fjende, hvis du har en anden tro, et andet tankesæt, en anden seksualitet. I en demokratisk stat har du lov til at være, hvad du har lyst til. Det må ikke tages fra dig,” siger Malgorzata Gersdorf, som frygter, at andre EU-medlemmer præget af højrenationalisme vil lade sig inspirere af Polen:
”Det er ikke kun mig, der bør være bekymret. Alle i EU bør være bekymret.”