Prøv avisen

Domstol forbyder genoptryk af Mein Kampf

Landsretten i München har nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af Adolf Hitlers Mein Kampf. Foto: Forlaget.

En britisk forlæggers planer om at offentliggøre dele af nazidiktatoren Adolf Hitlers kampskrift Mein Kampf har lidt skibbrud i landsretten i München.

Dommerne valgte nemlig i går at nedlægge fogedforbud på opfordring fra delstaten Bayern. Dermed må den britiske forlægger Peter McGee hverken trykke eller distribuere kommenterede uddrag af bogen, der er forbudt i Tyskland, og som delstaten Bayern har ophavsrettighederne til.

LÆS OGSÅ: Tysk tabubrud om Hitler

McGee udgiver ugeavisen Zeitungszeugen, på dansk avisvidner, som trykker og kommenterer tyske aviser fra nazitiden. Han havde planer om at udgive tre 16 sider lange uddrag af Mein Kampf med kritiske kommentarer til.

Han ville egentlig have genoptrykt Hitlers ideologiske udgydelser i dag, men havde allerede før fogedforbuddet trukket i land og sagt, at han ønskede en retlig afklaring først:

I stedet vil Hitlers originale citater nu blive bragt med tågeslør over, så de bliver ulæselige, når Zeitungszeugen kommer på gaden i dag. /ritzau/dpa