Prøv avisen
Spørgsmål svar

Professor i amerikansk politik: Valgresultat er både en fordel og ulempe for Trump

Peter Kurrild-Klitgaard, professor i amerikansk politik fra Københavns Universitet. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Midtvejsvalget i USA betyder en kæp i hjulet for Donald Trump selv, men for Det Republikanske Parti generelt er resultatet slet ikke så galt, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard

Selvom Donald Trumps parti har mistet flertallet i Repræsentanternes Hus, anser han selv valget som en sejr. Har han ret?

Slet ikke. Det første problem for Trump er, at han ikke længere kan være sikker på at få sin lovgivning igennem. Han vil risikere, at Demokraterne siger nej til alt, han kommer med, som de ikke i forvejen er enige i. Selvom de skulle være enige med ham, kan man sagtens forestille sig, at de alligevel ikke vil samarbejde med ham eller give ham politiske sejre.

Derudover får han også interne problemer. Allerede ved præsidentvalget i 2016 tabte Republikanerne pladser både i Senatet og Repræsentanternes Hus. Nu har de så tabt flertallet det eneste sted, og på ét eller andet tidspunkt bliver de nødt til at spørge sig selv, om der virkelig er logik i at blive ved med at satse på ham, når han tilsyneladende støder flere fra sig, end han tiltrækker. Jeg tror ikke, at Republikanerne vil vrage ham som præsidentkandidat i 2020, hvis han selv vælger at stille op. Men der må være nogen derude nu, som ville ønske, at de havde en anden repræsentant.

På hvilke områder vil republikanere og demokrater kunne samarbejde?

Handelspolitik har der eksempelvis været et bredt samarbejde om i et kvart århundrede. Det er et af de punkter, hvor Trump er mere konfrontationssøgende og vil lægge en mere protektionistisk linje, hvilket Demokraterne pudsigt nok viser tendenser til at være med på. Så jeg vil ikke udelukke, at man kommer til at se tilfælde af samarbejde. Det politiske klima i Kongressen er dog blevet langt mere polariseret. Den gamle midte, der bestod af demokrater og republikanere, som nogle gange stemte med det andet parti, er blevet mindre, og partidisciplinen er blevet større.

Hvordan adskiller det her valg sig fra andre midtvejsvalg?