Donald Trump kan godt lide at vinde. Så da Hillary Clinton med sejre i Californien og tre andre delstater natten til i går halede de nødvendige delegerede i hus til at blive Det Demokratiske Partis første kvindelige præsidentkandidat, mindede Donald Trump straks om, at han sejrede først og størst blandt Republikanerne, nemlig med det største antal stemmer, en af partiets kandidater nogensinde har fået i primærvalg.
Spørgsmålet er dog, hvorvidt det gør indtryk i Det Republikanske Parti, der kæmper for at holde sammen på tropperne.
Selvom partiets ledelse og størstedelen af dets folkevalgte siger, at de bakker op om Donald Trump som præsidentkandidat, fortsætter slagsmålet for åbne døre om, hvem der tegner partiet udadtil.
De seneste dage er vreden over Trumps kontroversielle udtalelser og opførsel brudt ud i lys lue. Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, har kaldt Trumps kritik af en dommer med mexicanske rødder for racistisk, og formanden for Senatet, Mitch McConnell, bebrejder Trump, at han skræmmer latinamerikanske vælgere væk fra partiet.
”Establishmentet gjorde intet for at gøre mig til deres nominerede, så om de støtter mig eller ej, vil ikke gøre den store forskel for, om jeg vinder til november,” har hovedpersonen selv sagt.
Ifølge Henry Olsen fra tænketanken The Ethics and Public Policy Center kan forholdet mellem Donald Trump og partiet bedst forstås med en analogi til Trumps egen forretningsverden:
”Donald Trump har gennemført en fjendtlig overtagelse af Det Republikanske Parti. Forestil dig, at du bestyrer et selskab, og det bliver overtaget udefra. Som leder i selskabet kan du beslutte at sige op med alle de risici, det indebærer, eller du kan blive og forsøge at tilpasse dig den nye leder. Lige nu forsøger partiet at tilpasse sig.”
For i modsætning til i Europa er det i det amerikanske politiske system meget svært at forlade et parti for at starte et nyt, forklarer Norman Ornstein fra tænketanken The American Enterprise Institute:
”Det ville kræve dramatiske forfatningsmæssige ændringer for et tredje parti at få fodfæste. Det kommer ikke til at ske.”
Så for den republikanske partiledelse er det overordnede mål ikke at vinde præsidentvalget, men at overleve det, mener Norman Ornstein.
”Nu er kampagnesloganet fra den etablerede del af partiet: ’Vælg Donald Trump, så skal vi nok forhindre, at han opfører sig fuldstændig skørt’,” siger han.
Norman Ornstein forudser, hvad han kalder en gensidigt ødelæggende krigsførelse mellem partiets tre største fraktioner – eliten, Tea Party-aktivisterne og Trumps populister. Og han forudser også, at partiet både kan få meget svært ved at lede, hvis det vinder valget, og samarbejde med en demokratisk præsident, hvis det skulle tabe.
Imens står den konservative intelligentsia og tidligere indflydelsesrige republikanere forenet på sidelinjen og advarer om, at Donald Trump ikke alene er ved at ødelægge The Grand Old Party (det store gamle parti), men også udgør en fare for USA.
”De ser en fyr, der ikke har nogle faste politiske holdninger, der skifter synspunkt, som vinden blæser, og som for øvrigt ser ud til at have tilbøjeligheder, der ikke stemmer overens med et liberalt demokrati,” siger Henry Olsen.
Han understreger, at størstedelen af Det Republikanske Parti betragter forholdet til Donald Trump som et tvangsægteskab. De bliver ved med at håbe, at brudgommen ikke er så slem, som han ser ud til, og at der kan lægges bånd på hans opførsel, når først han har fået en ring på fingeren:
”Det Republikanske Parti står over for sin største udfordring gennem de seneste 100 år. At samle partiet bliver sværere end efter tidligere konflikter, som da Barry Goldwater blev præsidentkandidat, fordi partiet allerede stod midt i en borgerkrig, da Donald Trump tog over.”
Henry Olsen mener til gengæld, at partiet vil kunne stå utrolig stærkt ved næste præsidentvalg i 2020, hvis det lykkes at overbevise Donald Trumps vælgerskare om partiets konservative værdier:
”Men det kræver kompromis. Det Republikanske Parti må ikke giver efter for ekstremismen, men det må heller ikke fordømme Donald Trumps vælgere.”