Det er ”uden tvivl muligt”, at Donald Trump er sat på Jorden for at forsvare Israel og redde jøderne. Det sagde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i et interview med den højrekristne tv-station Christian Broadcasting Network i Jerusalem i onsdags som svar på et spørgsmål om, hvorvidt Trump er ”en ny Ester” – en gammeltestamentelig figur, der overbeviste kongen af Persien om at holde hånden over jøderne.
Det er ikke første gang, at præsident Trump i højrekristne kredse er blevet sammenlignet med en bibelsk figur. Hans åndelige rådgiver, den evangelikale megakirkeprædikant Paula White, har også kaldt ham ”en Ester”, mens andre højrekristne ledere har refereret til Trump som en moderne kong David eller kong Kyros.
I torsdags gav Donald Trump sit højrekristne bagland endnu en grund til at lovprise ham, da han i et tweet brød med et halvt århundredes amerikansk politik og erklærede, at det er på tide at anerkende de annekterede syriske Golanhøjder som israelske. Det sker, efter at han i 2017 opfyldte et mangeårigt højrekristent og israelsk ønske og anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad, og sidste år flyttede den amerikanske ambassade til byen.
”Efter 52 år er det på tide, at USA fuldt anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne, som har meget stor strategisk og sikkerhedsmæssig betydning for staten Israel og for stabiliteten i regionen!” skrev Trump på Twitter.
Evangelikale og andre højrekristne amerikanere er takket være deres meget bogstavelige læsning af Det Gamle Testamente stærkt solidariske med Israel, og Trumps melding om Golanhøjderne styrker ham blandt en gruppe, der bliver afgørende for hans chancer for at opnå genvalg ved præsidentvalget næste år. Trump kan desuden høste point blandt jødiske amerikanere på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti beskyldes for en slap tilgang til antisemitisme.
Præsidentens melding er også et enormt skulderklap til Trumps nærmeste internationale allierede, den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, der lige nu kæmper for sin politiske overlevelse op til det israelske valg den 9. april. Netanyahu, der besøger Washing-ton i næste uge, kalder da også den amerikanske præsidents melding for et ”mirakel”.
”Præsident Trump har lige skrevet historie,” sagde Ne-tanyahu kort efter Trumps udmelding.
Men den kontroversielle beslutning om Golanhøjderne bryder med andre af USA’s allierede og med FN-resolutioner.
Det strategisk vigtige, bjergrige område ligger i det sydvestlige Syrien på grænsen til Israel, Libanon og Jordan, og Israel besatte området efter Seksdageskrigen i 1967 og annekterede det i 1981, men FN’s Sikkerhedsråd støtter fortsat Syriens ret til højderne.
Nogle udenrigspolitiske eksperter advarer nu om, at Trumps melding kaster et unødvendigt søgelys på det følsomme spørgsmål om Golanhøjderne på et tidspunkt, hvor emnet ellers var trængt i baggrunden.
Andre indvender, at den krænker et af de grundlæggende folkeretlige principper ved de facto at blåstemple tyveri, og at dette kan give andre ledere, der har annekteret nabolandes territorier, blod på tanden.
Eksempelvis bliver det nu vanskeligere for USA at kræve, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, giver Krim-halvøen tilbage til Ukraine. Den amerikanske beslutning kan også gøre det mere besværligt for arabiske ledere at bakke op om Trump-regeringens kommende mellemøstlige fredsplan.
Præsident Trump vil uden tvivl blive overøst med begejstrede nye Ester-sammenligninger fra sit højrekristne bagland. Men han har også pirket til en international hvepserede.