DR Congo bliver ejer af sin egen stjålne kulturarv

Belgisk principbeslutning skal gøre det lettere at tilbagelevere kunst- genstande, der blev stjålet i kolonitiden, men ikke alle er imponerede. Museum efterspørger ekstra millioner til arbejdet med at fastslå, hvordan objekterne er endt i Belgien

En af de mere kendte kunstgenstande fra DRCongo, som er blevet ulovligt erhvervet under kolonitiden og nu er at finde på Belgiens Afrika-museum, er denne statue fra en landsby i det vestlige DRCongo. Statuen er en såkaldt nkisi, der menes at være beboet af en ånd og derfor tillægges magiske kræfter.
En af de mere kendte kunstgenstande fra DRCongo, som er blevet ulovligt erhvervet under kolonitiden og nu er at finde på Belgiens Afrika-museum, er denne statue fra en landsby i det vestlige DRCongo. Statuen er en såkaldt nkisi, der menes at være beboet af en ånd og derfor tillægges magiske kræfter. Foto: J.-M. Vandyck/AfricaMuseum.

Efter 143 år i udlandet kan statuen med de mange søm, rebstykker og et par usædvanligt tykke fødder nu omsider se frem til at komme hjem.

Statuen, der er en såkaldt nkisi og efter sigende har magiske egenskaber, tilhørte oprindeligt en congolesisk landsbyleder i området omkring byen Boma i den vestlige del af landet. Landsbylederen var tilbage i 1878 imidlertid kommet op at toppes med den belgiske gummi- og elfenbenshandler Alexandre Delcommune, der som del af en straffeaktion stjal den hellige figur, inden han satte ild til landsbyen.

Siden endte statuen hos den senere kolonimagt Belgien, nærmere betegnet på Det Kongelige Museum for Centralafrika. Og der hører den ifølge landets nuværende forskningsminister Thomas Dermine ikke hjemme.

”Tiden er kommet til at tilbagelevere de objekter, der er blevet ulovligt fjernet fra Congo, for de tilhører det congolesiske folk,” sagde ministeren forleden på en pressekonference på museet, der nu er omdøbt til AfricaMuseum.

Thomas Dermines udsagn kommer, efter at Belgiens regering i juni vedtog, at DRCongo fremover skal være den juridiske ejer af al ”ranet kunst” fra kolonitiden. Det inkluderer ifølge nyhedsmediet VRT udover den hellige figur 884 andre museumsgenstande, der uden for enhver tvivl er blevet ”erhvervet uretmæssigt”.

Regeringsbeslutningen har fået Afrika-museet i Bruxelles-forstaden Tervuren til at bede om ekstra 2,5 millioner euro (18,7 millioner kroner) og otte nye medarbejdere. Bevillingen skal ifølge museumsdirektør Guido Gryseels bruges til at sætte fart under et allerede igangværende detektivarbejde med at undersøge, hvordan museets samlet set godt 125.000 kunstgenstande fra Afrika er erhvervet.

Der er nemlig fortsat 35.000 artefakter tilbage, hvor der ikke er styr på, hvordan de er endt på museet – og hvis de stammer fra ”tyveri, ran, militære plyndringer eller er blevet erhvervet på ulige vilkår”, som det hedder i museets officielle politik på området, så overgår genstandene til i princippet at være DRCongos ejendom.

Man skal dog ikke forvente, at container efter container med kulturarv snart vil ankomme til DRCongos nationalmuseum i hovedstaden, Kinshasa. For fra ejerskab til tilbagelevering er der et godt stykke vej. Guido Gryseels har i et interview tidligere i år med Kristeligt Dagblad sagt, at han regner med, ”at vi meget snart vil se nogle symbolske tilbageleveringer som et tegn på god vilje, men ellers kommer der nok til at gå mindst fem år, før processen for alvor kommer i gang”.

Rent lavpraktisk skyldes det blandt andet, at DRCongos nationalmuseum ikke har tilstrækkeligt gode opbevaringsfaciliteter til artefakterne. Noget, som DRCongos præsident Felix Tshisekedi også erkendte, da han i 2019 forlangte, at Belgien udleverede den congolesiske kulturarv, men tilføjede ”at det skulle foregå på en velorganiseret måde”. Det betyder ifølge nyhedsmediet Bruzz, at de genstande, der rubriceres som ”ranede”, indtil videre kommer til at stå i et særligt depot i Belgien.

Placide Mumbembele Sanger, der er antropologiprofessor ved universitetet i Kinshasa og for tiden er gæsteresearcher ved netop det belgiske Afrika-museum, er ikke imponeret. Især ikke, fordi de mange undersøgelser af ejerforhold ifølge ham vil trække tilbageleveringen i langdrag.

”Dette er genstande, der skal tilbage i deres naturlige sammenhæng, så jeg forstår ikke, hvorfor vi skal stille så mange spørgsmål. Det svarer til, hvis en person stjæler din pung, og personen dernæst spørger dig, om du virkelig er klar til at få den tilbage,” siger han til Reuters.