Præsident Jovenel Moïse var bange for at blive dræbt. De sidste måneder af sit liv bevægede han sig sjældent uden for præsidentboligen, der var beskyttet af op til 100 sikkerhedsvagter ad gangen. Og tog han ud i hovedstaden, Port-Au-Prince, var han ofte akkompagneret af en kortege på helt op til 10 skudsikre biler. Onsdag er det en uge siden, at Haitis statsoverhoved blev skudt og dræbt i sit eget hjem. Trods en intensiv efterforskning og mange udmeldinger fra politi og myndigheder er drabet fortsat uopklaret og omgærdet af mystik, så haitianerne og resten af verden står tilbage med en række ubesvarede spørgsmål.
Klokken var lidt over ét natten til onsdag i sidste uge, da en gruppe mennesker brød ind i præsidentboligen, der ligger lidt uden for Haitis hovedstad. En gruppe på 28 lejesoldater, hvoraf de 26 var colombianere og to amerikanske statsborgere, udgav sig ifølge haitianske regeringskilder for at være agenter fra DEA, det amerikanske narkopoliti, og skaffede sig på den måde adgang til præsidentens hjem.
Klokken halv to var gerningsmændene væk. Præsidenten blev fundet liggende på gulvet. Fuld påklædt og med blod sivende ud af tøjet, skudt i panden, brystkassen, hoften og maven – i alt 12 kugler blev fundet i hans livløse krop. Førstedame Martine Möise slap med livet i behold, blev hårdt såret kørt på hospitalet og har siden fortalt, at hendes mand blev dræbt med koldt blod, inden han nåede at sige noget til de angivelige narkobetjente.
Drabet har rystet Haiti, der i forvejen er plaget af politisk kaos og ekstrem lovløshed. Indtil videre er 17 mistænkte blevet anholdt og mindst tre dræbt i opgør med politiet. 140 amerikanske efterforskere ankom til Haiti i søndags og skal nu bistå det haitianske politi med den vanskelige opgave med at opklare drabet.
Blandt de anholdte er to haitianskfødte amerikanere, Joseph Vincent og James Solages på henholdsvis 55 og 35 år. Ifølge amerikanske politikilder har en af de 17 anholdte tilknytning til det amerikanske politi, og James Solages har for et årti siden kortvarigt arbejdet for et firma, der stod for sikkerheden omkring den canadiske ambassade i Haiti.
Mindst seks af lejesoldaterne ser ifølge den colombianske forsvarsminister ud til at være tidligere colombianske soldater.
”Vi har allerede fanget dem, der står bag det fysiske angreb, nu leder vi efter dem, der har udtænkt det,” sagde Léon Charles, Haitis politidirektør, ved en pressekonference i torsdags.
En af hjernerne bag er muligvis en tredje haitiansk-amerikansk mand, Christian Emmanuel Sanon, der både er læge og præst. Han blev anholdt i søndags, og ifølge de afhørte colombianere var det ham, der havde rekrutteret de 26 medlemmer af kommandoen via et venezuelansk sikkerhedsfirma kaldet CTU med base i Florida.
Christian Emmanuel Sanon ankom til Haiti på et privatfly i starten af juni. Med sig havde han flere colombianere og ifølge politidirektøren også et ”politisk motiv”.
Det er dog stadig uklart, hvad motivet er, og hvorfor Jovenel Moïse skulle dø.
Siden bananeksportøren i 2017 indtog præsidentembedet i det caribiske land efter et langt politisk tovtrækkeri, er han blevet voldsomt kritiseret. Senest var der masseprotester imod præsidenten for at have udskudt flere valg, herunder præsidentvalget, fordi han i et år havde regeret via dekreter. Politiske modstandere krævede Moïses afgang og beskyldte ham for diktatoriske tendenser. Jovenel Moïse manglede ikke fjender. Og det har givet anledning til flere teorier.
Den afdøde præsidents allierede har peget på, at Jovenel Moïses nylige beslutning om at gå efter haitianske oligarker, der blev rige på statskontrakter inden for elektricitet og andre sektorer, gav ham fjender, som havde midlerne til at udføre et så velorganiseret angreb.
I Haitis befolkning vækker det mistænksomhed, at en gruppe har kunnet trænge ind i præsidentens yderst bevogtede bolig, og at der blandt præsidentens sikkerhedsvagter ikke er en eneste såret.
Den tidligere haitianske senator Steven Benoit sagde i sidste uge ligeud, at det var præsidentens egne sikkerhedsfolk, der stod bag drabet. Benoit blev i mandags sammen med andre markante oppositionspolitikere afhørt af en undersøgelsesdommer i sagen.
Et af verdens fattigste lande står nu overfor endnu en kolossal udfordring. Tre forskellige mænd hævder, at regeringsmagten tilfalder dem. Det drejer sig om fungerende premierminister Claude Joseph, Ariel Henry, der blev udnævnt til ny premierminister af Jovenel Moïse to dage før hans død, og derfor endnu ikke var tiltrådt, og Joseph Lambert, formanden for Senatet. Dagen efter drabet meddelte Joseph, at det nu var ham, der stod i spidsen for landet. Men i fredags underskrev flertallet af senatorer en resolution til støtte for Lambert som midlertidig præsident for republikken.
”De politiske ledere bliver nødt til at stå sammen,” sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, i mandags.
Tre dage efter drabet bad det haitianske politi USA om at sende tropper til landet for at skabe stabilitet. En forespørgsel, som Biden endnu ikke har givet et tydeligt svar på.
Sidst en haitiansk præsident blev dræbt, var i 1915. Vilbrun Guillame Sams død udløste mange ugers kaos og en knap to årtier lang amerikansk militærintervention.
For Caribiens fattigste land har drabet atter betydet kaotiske tilstande. Mange hundrede haitianere er mødt op foran den amerikanske ambassade i Port-Au-Prince i desperation for at komme ud af landet, hvor man frygter, at kriminaliteten forværres yderligere. Jovenel Moïse overtog et land i kaos, og det er også sådan, han efterlod det.