Prøv avisen

Drabsdom efter abort vækker furore i USA

Abortmodstandere demonstrerer i den amerikanske delstat Oregon. Abort er genstand for store værdislagsmål i USA, og det er i de seneste år lykkedes socialt konservative aktivister og politikere at indskrænke adgangen til svangerskabsabrydelse i en lang række delstater. Foto: Alex Milan Tracy

En amerikansk kvinde er dømt for fosterdrab efter en abort. Aktivister advarer om alvorlige konsekvenser. En ny front i USA's abortkrig er åbnet

En ny front i USA's abortkrig er åbnet, efter at en 33-årig kvinde i den konservative delstat Indiana i sidste uge blev idømt 20 års fængsel for forsætligt at afbryde sit eget svangerskab. Det siger aktivister, der betegner den opsigtsvækkende dom som en dybt bekymrende udvikling, der kan få konsekvenser for kvinders reproduktive rettigheder.

En dommer i Indiana fandt den 33-årige kvinde, Purvi Patel, skyldig i at dræbe sit 24 uger gamle foster, efter at hun angiveligt indtog abortfremkaldende midler købt ulovligt på internettet. Selv forklarede kvinden, at hun spontant og ufrivilligt havde aborteret et dødfødt foster, som hun efterlod i en affaldscontainer, inden at hun tog på skadestuen på grund af et stort blodtab. Patel er ugift og skjulte graviditeten fra sine religiøst konservative forældre.

Purvi Patel er ifølge aktivistgruppen National Advocates for Pregnant Women (Nationale forkæmpere for gravide kvinder), NAPW, den første kvinde i USA, der vil blive tiltalt, dømt og straffet for overtrædelse af en såkaldt fosterdrabslov i forbindelse med et forsøg på selvfremkaldt abort. I alt 39 delstater, heriblandt Indiana, har vedtaget denne type love, der som udgangspunkt skal beskytte gravide kvinder fra voldelige tredjeparter.

Patel er nu bag tremmer, men den offentlige debat om hendes sag er kun lige begyndt.

Abort er genstand for store værdislagsmål i USA, og det er i de seneste år lykkedes socialt konservative aktivister og politikere at indskrænke adgangen til svangerskabsabrydelse i en lang række delstater. Kvindeorganisationer advarer i lyset af Patels sag om, at fosterdrabslove nu er et redskab til forsøg på at kriminalisere abort og abortforsøg.

”Det, Patel-sagen viser, er, at kvinder, der aborterer frivilligt eller ufrivilligt, nu kan miste deres borgerrettigheder og blive genstand for efterforskning, anholdelse, retsforfølgelse og indespærring. Og i takt med, at flere og flere abortklinikker i USA tvinges til at lukke, vil flere kvinder blive sårbare over for disse love. Men vi får ikke færre aborter af at kriminalisere kvinder for udfaldet af deres graviditeter,” siger Lynn Paltrow, NAPW's direktør.

Repræsentanter for anti-abortbevægelsen afviser anklagerne. Purvi Patels handling var ”mere end blot abort”, argumenterer eksempelvis den konservative debattør Calvin Freiburger i en kommentar for en af USA's største antiabortgrupper, National Right to Life (Retten til liv).

”Anklagerne i Indiana trak en streg i sandet. Jo mere vi vænner os til at ignorere andres menneskelighed, jo mere nedværdiger vi vores egen,” skriver han.

Purvi Patels advokater agter ifølge amerikanske medier at anke dommen.