Prøv avisen
Interview

Drabstruet norsk redaktør frygter selvcensurens sejr

Vebjørn Selbekk (th.), der i dag er chefredaktør på den kristne avis Dagen, fik i sidste uge sammen med Morgenavisen Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør og nuværende udlandsredaktør, Flemming Rose, i Oslo tildelt den norske ytringsfrihedspris Fritt Ord for deres ”principfaste forsvar af ytringsfriheden” gennem de seneste 10 års tegningestrid. - Foto: Gorm Kallestad/NTB/Scanpix

Vebjørn Selbekk, der publicerede Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, mener, at krisen har skabt en folkelig bevægelse for ytringsfrihed, men også en frygtkultur. Det største slag står uden for rampelyset, når den enkeltes frygt testes, lyder det

De seneste 10 år har den vigtigste værdidiskussion i Skandinavien været debatten om grænserne for ytringsfriheden og hensynet til muslimers krænkede følelser over Muhammed-tegningerne.

Krisen har skabt et stort samfundsengagement, men med terroren mod det franske magasin Charlie Hebdo i vinter også udstillet en velbegrundet frygt for kritik og karikaturer af islam.

Det mener den norske chefredaktør Vebjørn Selbekk, der i begyndelsen af 2006 valgte at trykke Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, og som i lørdags deltog i et seminar om ytringsfrihed på Christiansborg.

”På den ene side er det positivt, at ytringsfriheden har fået enorm folkelig opmærksomhed, men samtidigt har sagen også skabt en frygtkultur og vist, at friheden ikke er gratis. På længere sigt er jeg meget bekymret for, at selvcensuren vinder, når den enkelte redaktør skal gøre op med sig selv, om man tør ri-sikere livet for en enkelt avisside,” siger han.

Den 11. januar 2006 tikkede der en e-mail ind hos chefredaktør Vebjørn Selbekk, som kom til at ændre hans liv for altid.

I e-mailen var der to billeder af et afbrændt lig ledsaget af en tekst om, at han skulle se godt på billederne, fordi han ville få samme behandling.

I dagene efter modtog Selbekk over 50 dødstrusler mod sig selv og sin familie fra formodede radikale muslimer, der var vrede over, at hans daværende avis, Magazinet, kort forinden havde trykt tegningerne.

Derefter fulgte en lang periode under politibeskyttelse og selvransagelse over, om det var prisen værd at stå fast på et af kardinalpunkterne i et frit samfund.

Vebjørn Selbekk, der i dag er chefredaktør på den kristne avis Dagen, er i tvivl om, hvorvidt han ville træffe samme beslutning igen.

”Dengang var det en ret ordinær beslutning, at vores artikler skulle ledsages af de tegninger, det handlede om. Jeg var bare en fredsommelig familiemand, men blev over en nat en fjende for mange muslimske ekstremister, og den pris kan jeg kun håbe på, at jeg også i dag ville være villig til at tage,” siger han og fortsætter:

”Når folk er gået hjem fra sympatidemonstrationerne, falder det tilbage på ens eget liv, og derfor er den store udfordring, om der er mennesker, der er villige til at trodse frygten, når opmærksomheden er væk.”

Selbekk fortæller, at det for ham er et samvittighedsspørgmål ikke at lade ekstremisterne vinde, men i stedet sætte pres på de mennesker, der vil undertrykke med terror.

Han mener, at årsagen til konflikten mellem de åbne, karikaturvante samfund i Europa og de muslimske i Mellemøsten kan spores helt tilbage til Koranens fortællinger.

”Selvom kristendommen havde korstogene, er der en afgørende forskel på kristendommen og islam i, at Jesus ikke var aggressiv, men vendte den anden kind til. Profeten Muhammed var ikke alene en religiøs figur, men også hærfører. Han drev krig med krigsfanger, og den forståelse af, at religionen kan forsvares med aggression, er det, der skaber grundlaget for, at ekstremister kan legitimere deres tankesæt religiøst,” siger han.

Den norske redaktør mener ikke, at det er realistisk at påvirke ekstremister i Mellemøsten, men peger på, at man bør fokusere på at integrere muslimer i Vesten og forklare dem klart om idealerne, hvis man vil undgå sammenstød om religionskritik.

”For mig at se er truslen mod ytringsfriheden først og fremmest et integrationsspørgsmål. Det er vigtigt, at vi åbner armene og siger velkommen til Norge, men vi skal også sige klart, at vi har nogle værdier, som de er nødt til at acceptere, hvis de vil bo her. Alle mennesker har trosfrihed, men de skal anerkende vores værdier,” siger han.

Vebjørn Selbekk fortæller, at han de seneste 10 år som følge af debatten om karikaturerne og mødet mellem islam og Vesten i større grad end tidligere har fået mulighed for at diskutere med muslimer. Langt de fleste respekterer i hans øjne ytringsfrihedens ukrænkelighed.

”Nogle mennesker siger, at man er racist, hvis man trykker karikaturerne, men det mener jeg ikke. Hvis man har så ringe tiltro til muslimer, at man tror, at de er for dumme til det eller ikke vil forstå, hvorfor ytringsfrihed er vigtigt, og at karikaturer ikke skal ses som had, så er man efter min mening langt tættere på racisme,” siger han.

I forbindelse med 10-året for den historiske krise, hvor Danmark og Norge blev lagt for had, og landenes flag blev brændt af i Mellemøsten, er der blevet rejst en debat om begivenhedernes placering i den kollektive bevidsthed og fortællingen om den moderne historie.

I begge lande debatteres det, om fortællingen om krisen og selve tegningerne bør indgå i skolepensum, hvilket Vebjørn Selbekk ikke er i tvivl om.

”Hvis ikke man underviser i historien og viser tegningerne, er det ikke alene historieløst, men også historieomskrivning. Det er måske det vigtigste, der er sket for de to lande de seneste mange år, og svarer til, at man ikke fortæller om Utøya-massakren, og der har enhver lærer altså ansvar for ikke at udøve selvcensur af frygt for vrede muslimske forældre,” forklarer han.

Selbekk ønsker ikke at tvinge hverken lærere til at vise tegningerne eller de muslimske elever til at se dem, men mener, at det bør være op til den enkelte at sige aktivt fra.

”Når vi taler om Anden Verdenskrig, er det helt almindeligt, at man også ser film og billeder af, hvad der skete, og derfor mener jeg, at man skal gøre det samme med tegningesagen. Vores børn og børnebørn kommer til at læse om det, når de bliver voksne, og se, at det var noget af det vigtigste i vores tid,” vurderer han.

Den norske redaktør mener også, at de muslimske elever vil have gavn af at lære om krisen.

”Det er vigtigt, at man ikke kun hører om tegningerne, men også ser, diskuterer dem og tænker over, om de virkelig er så krænkende, at det var al hadet værd,” siger han.