Prøv avisen

Dramatiske høringer sætter scenen for ny højesteretsdommer

Brett Kavanaugh er Donald Trumps kandidat til USA’s højesteret. – Foto: Jaquelyn Martin/AP/Ritzau Scanpix

Efter en kaotisk høringsproces synes Trumps kandidat til USA’s højesteret, Brett Kavanaugh, at være klar til indsættelse

På førstedagen af Senatets høringer om præsident Donald Trumps kandidat til USA’s højesteret, Brett Kavanaugh, forsøgte Demokraterne at standse begivenheden, inden processen overhovedet var begyndt. På tredjedagen brød kaos ud, da demokratiske senatorer truede med at offentliggøre fortrolige dokumenter relateret til Kavanaugh. Og alt dette foregik, mens råbende demonstranter jævnligt forsøgte at infiltrere høringslokalet for derefter at blive slæbt væk af sikkerhedsvagter.

Høringerne, der sluttede i går efter redaktionens deadline, var blandt de mest dramatiske i nyere tid. Brett Kavanaugh styrede imidlertid forholdsvis sikkert igennem stormen, og alt tyder på, at det vil lykkes Trump at indsætte ham i Højesteret. Republikanerne har flertal i Senatet, og efter denne uge er der ikke tegn på, at nogle af de republikanske senatorer vil vælge at bryde partilinjen trods den forgangne uges tilspidsede politiske turbulens omkring Trumps embedsførelse som følge af en ny bog af stjernejournalisten Bob Woodward og en højtstående Trump-embedsmands anonyme kritiske indlæg i avisen The New York Times.

”Intet, som præsident Trump har gjort til dato, har været mere populært blandt republikanere end hans valg til højesteret,” som analytikeren Ron Elving påpeger i nyhedsmediet NPR.

Indsatsen er høj for begge politiske partier. Den 53-årige Kavanaugh er nomineret til at afløse den nyligt pensionerede Anthony Kennedy, der på grund af sin vilje til at stemme sammen med domstolens liberale fløj ofte var tungen på vægtskålen i den ideologisk delte domstol. Kavanaugh er til sammenligning en mere konsekvent konservativ figur, som sandsynligvis vil tippe balancen i Højesteret til fordel for højrefløjen i mange år fremover. Dertil kommer, at hans indsættelse i det ledige dommerembede spiller ind i midtvejsvalget i november.

”Kavanaughs indsættelse ville cementere et konservativt flertal i Højesteret, men det ville også give Demokraterne et kampråb inden midtvejsvalget, hvor de kan erobre flertal i Repræsentanternes Hus og muligvis Senatet. Samtidig vil Republikanerne have Kavanaugh i domstolen, inden dens næste periode begynder i oktober. Det ville være en enorm sejr at kunne gå hjem og prale af inden novembervalget,” skriver kommentatoren Amber Phillips i avisen The Washington Post.

I løbet af høringsprocessen udspurgte de demokratiske senatorer blandt andet Brett Kavanaugh om hans holdning til lovgivningen om abort, skydevåben og præsidentens magtbeføjelser. Alle tre er emner, som deler amerikanerne, og som kan komme på Højesterets dagsorden i de kommende år.

Kavanaugh har i sin hidtidige dommerkarriere vist sig konservativ på abortspørgsmålet, men han gentog på høringens andendag, at han vil respektere den ”præcedens”, som Højesteret satte i 1973, da den stadfæstede kvinders ret til abort frem til det tidspunkt, hvor fosteret er levedygtigt udenfor livmoderen. Han nægtede dog samtidig at erklære sig enig i, at beslutningen fra 1973 var korrekt og sikrede sig spillerum til at stemme for begrænsninger af abortretten.

Hvad angår USA’s lempelige våbenlovgivning, forsvarede Brett Kavanaugh tidligere udtalelser, hvori han har sået tvivl om, hvorvidt halvautomatiske skydevåben kan forbydes. Og på spørgsmålet om, hvorvidt han ville have et problem med at stemme imod præsident Trumps politikker, svarede Kavanaugh:

”Ingen er hævet over loven i vores forfatningsmæssige system.”

Brett Kavanaugh undlod at svare på den demokratiske senator Dianne Feinsteins spørgsmål om, hvorvidt ”en siddende præsident er forpligtet til at reagere på en stævning”. Kavanaugh svarede, at han fandt spørgsmålet ”hypotetisk”, hvorvidt en stævning kan blive aktuel i forbindelse med særlig anklager Robert Muellers undersøgelse af et muligt ulovligt samarbejde mellem Trumps kampagnestab og Rusland under præsidentvalgkampen i 2016. Han undgik også at svare på spørgsmålet om, hvorvidt en præsident kan benåde sig selv.

Senatets juridiske udvalg ventes at stemme om Brett Kavanaughs nominering om en eller to uger, hvorefter hele Senatet vil deltage i en endelig afstemning i slutningen af september. Hvis Kava-naugh blåstemples af et flertal, vil han have første arbejdsdag i Højesteret den 1. oktober.