Droneangreb langt inde i Rusland gør ondt på Putins ego. Men det bremser ikke krigen

De seneste dages droneangreb på russisk territorie må opfattes som et moralsk nederlag for Rusland. Selvom Ukraine ikke har taget ansvaret, risikerer angrebene at optrappe konflikten

Flemming Splidsboel fra DIIS vurderer, at der kan opstå et internt politisk pres mod det russiske forsvar som reaktion på droneangrebene.
Flemming Splidsboel fra DIIS vurderer, at der kan opstå et internt politisk pres mod det russiske forsvar som reaktion på droneangrebene. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

En russisk flyveplads i Kursk-regionen nær den ukrainske grænse stod tirsdag morgen i flammer. Ifølge Reuters beretter den lokale guvernør, at en olietank er blevet stukket i brand efter et ukrainsk droneangreb.

Guvernøren skriver, at ingen er kommet til skade, og at slukningsarbejdet er i gang. Men videoer fra sociale medier vidner om tyk røg i området.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Angrebet i Kursk finder sted blot en dag efter to lignende angreb på andre russiske flyvestationer, hvor flere fly blev beskadiget, mens tre russiske soldater mistede livet. 

Den ene af de to flyvestationer, Engels 2, ligger i nærheden af byen Saratov mere end 600 kilometer fra den russiske grænse og har spillet en hovedrolle de russiske bombninger af Ukraines infrastruktur.

Ukraine har ikke reageret på angrebene, og der foreligger endnu ingen officielle meldinger om, hvem der står bag. Men ifølge russiske medier er der ingen tvivl om, at der er tale om ukrainske droneangreb.

Det er ikke første gang, at Ukraine bliver beskyldt for at stå bag angreb på russisk territorie, men de seneste angreb vækker opsigt, da de foregår markant længere inde i det russiske moderland end hidtil. Det pointerer Flemming Splidsboel, seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.

“Det er jo spektakulært, at missilerne eller dronerne har kunnet flyve så langt ind i det russiske luftrum uden at blive opdaget. Det er et stort tab for russerne at erkende, at Ukraine er i stand til at ramme dem så langt inde på deres territorie. At de har evnen – og viljen – til at lave denne slags angreb.”

Flemming Splidsboel bemærker også, at Ukraine ikke har taget ansvar for angrebene, som det for eksempel også var tilfældet, da en bilbombe eksploderede Kertj-broen, som forbinder Rusland til halvøen Krim.

“De sender memes ud og laver sjov med det, men de tager ikke officielt ansvaret på sig. Det er svært at sige hvorfor, men det er åbenbart en bevidst strategi. Det kan være for at undgå, at Rusland optrapper krigen, eller at de får lettere ved at mobilisere befolkningen. Det kan også være en bevidst strategi at leve i skyggen og holde fjenden i usikkerhed om, hvad der faktisk er sket.”

Uanset om Ukraine tager ansvaret eller ej, så går angrebet ud over russernes selvopfattelse. 

“Russerne må spørge sig selv, hvordan man kunne lade det ske, og hvorfor luftvåbenet ikke reagerede. Det er svært ikke at se det som et nederlag,” siger Flemming Splidsboel, som mener, at der kan opstå et internt politisk pres mod det russiske forsvar, hvor folk bliver fyret som reaktion på angrebene.

“Det handler om at få skubbet aben nedad, så man kan sige, at det er de andre, der ikke har gjort deres arbejde, som er skyld i, at angrebene kunne finde sted.”

Dog tyder intet på, at krigen er kommet tættere på sin afslutning med de seneste droneangreb. 

“Rusland vil muligvis optrappe konflikten og højst sandsynligt fortsætte den nuværende strategi, som siden den 10. oktober har været at bombe den civile infrastruktur for at forsøge at knække civilbefolkningen.”

Kort efter angrebene i mandags blev Ukraine ramt af en russisk missilregn, som kostede mindst to mennesker livet og efterlod dele af Odessa og Kryvyi Rih uden vand og elektricitet.