Hvinende dæk. Gassende motorer. Susende motorveje. Dyttende bilhorn. Klaprende helikoptere. Og nu måske også den uophørlige mekaniske højfrekvenssummen fra en sværm af droner, der belæsset med varer zigzagger over himmelen fra butikker og varelagre til forbrugernes hjem.
Coronapandemien har vænnet flere amerikanere til at få alt fra dagligvarer til luksusforbrugsgoder og takeaway-måltider leveret direkte til døren på daglig basis, og en lang række store virksomheder er for længst gået i gang med at afsøge mulighederne for at erstatte chauffører i varebiler med kommercielle, førerløse droner. Ifølge radiostationen KRCW i Los Angeles forventer internetgigangten Google eksempelvis flere end 100.000 daglige droneflyvninger over den californiske storby i den nære fremtid.
Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration, FAA, gav allerede i 2018 flere virksomheder grønt lys til at levere varer med droner, og i december sidste år satte FAA for alvor skub i en fremtid med vareleverancer fra luften, da den forenklede reglerne for brug af de pilotløse luftfartøjer. Nu har de små droner således lov til at flyve om natten og hen over mennesker og køretøjer i bevægelse.
Dronerne fungerer ved, at de pisker luften omkring sig for at generere bevægelse, og de kommercielle af slagsen er generelt større og mere støjende end dem, som er blevet stadig mere udbredte til fritidsbrug. Når de kommer i et stort antal, vil de påvirke alle fysiske rum især i byerne, advarer eksperter.
”Offentlige parker, der er designet til afslapning, forsamling og stille refleksion, risikerer ikke længere at fungere som et frirum til at slippe for dagliglivets larm og støj. Og glem ikke fuglene. Du risikerer ikke længere at være i stand til at nyde fuglesang ved din morgenkaffe. Værre endnu: Fuglene kan blive ude af stand til at høre hinanden, hvilket kan true deres overlevelse som art, da de kan få vanskeligt ved at advare hinanden om farer og finde mager,” siger Garth Paine, der er lektor i interaktiv lyd på Arizona State University og forsker i akustisk økologi.
Der er også en socioøkonomisk slagside, som bør være del af diskussionen, tilføjer han:
”Velstående forstæder vil altid have træer, haver, grønne parker og andre ’bløde’ materialer, der absorberer lyd. Det samme gælder ikke fattige urbane nabolag, som er præget af hårde materialer som asfalt og beton, og som ofte er gennemskåret af motorveje og ligger tæt på lufthavne. Det er i forvejen dem, der lider mest lydmæssigt, og flere droner i luften vil kun forstærke denne ulighed.”
Eksperter er imidlertid ikke i tvivl om, at en himmel fyldt med summende droner en dag bliver til virkelighed. De store toneangivende techgiganter som Amazon og Google ønsker at designe fremtidens luftrum, og de håber, at offentligheden vil undlade at tage stilling til den nye virkelighed, indtil det er for sent, siger Hannah-Beth Jackson, der som daværende delstatssenator i 2015 var med til at lovgive om brugen af private droner i Californien.
”Hvis den nuværende situation er nogen indikator for fremtiden, så vil teknologien have magten. Industrien er togets fører. Jeg mener, at dette er uheldigt. En stor del af problemet er, at vi ikke ved, hvordan teknologien ser ud. Men industrien ved det, og industrien forbereder sig,” siger hun til radiostationen KCRW.
Også Garth Paine forudser, at dronerne vil komme, uden at amerikanerne – og resten af verdens befolkning for den sags skyld – har fået en reel chance for at debattere fordele og ulemper.
”Industrien har investeret så massivt i vareudbringningsdroner, at det er uundgåeligt, at de kommer. Men jeg er bekymret for, at det sker uden megen hensyntagen til vores ører. Droner genererer netop den slags høje frekvenser, som mange mennesker er særligt følsomme overfor. Der er mange spørgsmål, der bør stilles og besvares. Vil der være en vægtbegrænsning på de pakker, som de udbringer, og dermed også på deres størrelse? Hvem vil overvåge deres lydniveau, og hvordan vil dette finde sted? Bør der være en begrænsning på de tidspunkter af døgnet, som de må være i luften?,” siger han.
Ifølge Garth Paine er lydmiljøet i det hele taget et overset område både politisk og i den offentlige debat, selvom det har enorm indflydelse på menneskers trivsel.
”Lydbilledet omkring os spiller en stor rolle for vores psykiske og fysiske sundhed. Det er eksempelvis nemt at stresse mennesker med lyd. Biologisk har vi brug for at kunne høre, hvis en tiger sniger sig op bag os. Men vi taler alt for lidt over, hvordan vi kan designe vores lydmiljø og skabe balance mellem de forskellige slags lyde fra maskiner, motorer, mennesker, vind, fugle, dyr og så videre. Det er urealistisk, at vi vil droppe vores biler, flyvemaskiner og nu snart også droner, men lad os i det mindste tænke over det samlede lydbillede, der omgiver os, og hvilke akustiske egenskaber, som vi vil prioritere over andre,” siger han.
Trods de amerikanske syvmileskridt i forhold til brugen af kommercielle droner kommer danskerne næppe til at opleve sværme af summende droner suse henover byens tage i den nære fremtid, vurderer Christoffer Greenfort, der er sekretariatschef i brancheforeningen DroneDanmark under Dansk Erhverv.
”I Danmark er den politiske opbakning til en fremtid med kommercielle droner ret beskeden. Vi er mentalt ikke klar til dem. Modstanden er funderet i en frygt for to ting. Den ene er, at dronerne vil vælte ned i hovedet på os og slå os alle ihjel. Dette er fuldstændig grundløst, idet droneteknologien er ekstremt sikker. Den anden er, at de vil krænke privatlivets fred. Her kan man argumentere, at hvis nogen er interesseret i at filme dig i din bolig, så skal de nok finde på en måde at gøre det også uden droner. Men så er der selvfølgelig det, at de larmer. Du kommer uden tvivl til at høre dem og se dem,” siger han.
Og selvom Christoffer Greenfort er fortaler for droner generelt, så betoner han, at de bør spille en begrænset rolle i dagliglivet:
”Det, som man skal bruge droner til, er eksempelvis medicinudbringning til udkantsområder og levering af organer til sygehuse og ikke til, at du og jeg kan få leveret en bog til vores altan inden for en time, fordi vi ikke lige gider at gå ud og hente den selv. Jeg kan se for mange ulemper i forhold til fordele ved, at vi bruger dem til rent forbrugermæssige formål. De skal bruges der, hvor de har en samfundsnytte.”