En svale gør ingen sommer, og et flydende russisk er ikke tilstrækkeligt til at afgøre, om en indbygger i Ukraine sympatiserer med Rusland.
Stort set alle ukrainere taler og forstår russisk endda i en udstrækning, så ikke blot landets etniske russere, men også omkring 15 procent af de etniske ukrainere betegner russisk som deres modersmål. I næsten halvdelen af alle ukrainske hjem taler man russisk indbyrdes, viste en undersøgelse fra Kijevs Internationale Institut for Sociologi i 2004. Og selv i hovedstaden, Kijev, er russisk det almindelige samtalesprog, selvom 80 procent af indbyggerne er etniske ukrainere.
Der er millioner af etniske ukrainere, der taler russisk, samtidig med at de vil dø for ukrainsk selvstændighed. Det der med, hvem der taler russisk, har noget at gøre med, hvor i landet man bor, ikke hvilken national identitet man har siger Ivan Nester Nielsen, formand for Dansk-Ukrainsk selskab og cand.mag. i øststatskundskab og historie.
Han henviser til, at russisk er blevet mest udbredt i den sydøstlige del af Ukraine, hvor andelen af etniske russere er størst, men at sproget har slået rod langt uden for det russiske mindretal med Kijev som det mest markante eksempel. Under de seneste voldsomme uroligheder på Uafhængighedspladsen var der lige så mange af demonstranterne, der talte russisk som ukrainsk.
Alle i Kijev kan tale ukrainsk. Men de taler russisk. Det var der også mange af demonstranterne, der gjorde. De demonstranter, der talte ukrainsk, er typisk kommet fra det vestlige Ukraine, hvor russisk ikke er så almindeligt, siger 48-årige Ivan Nester Nielsen, der selv taler både flydende ukrainsk og russisk.
Også i toppen af ukrainsk politik er russisk fremherskende. Både den nu afsatte præsident Viktor Janukovitj og hans berømte politiske modstander Julia Timosjenko, hvis højre hånd Oleksandr Turtjinov nu har erstattet Janukovitj som præsident, er vokset op med russisk som modersmål. De har arbejdet hårdt for at lære sig ukrainsk i en senere alder, og det har særligt været svært for Janukovitj, som offentligt har lavet adskillige sproglige bommerter på ukrainsk.
Den seneste folketælling i 2001 viste, at 17,3 procent af befolkningen i Ukraine er etniske russere, forstået som russiske indvandrere eller efterkommere af russiske indvandrere. Definitionen af, hvornår man er etnisk russer er dog blevet lidt flydende efter 1992, hvor den nu selvstændige ukrainske stat ophævede Sovjetunions praksis med at skrive etnicitet ind i passet.
LÆS OGSÅ: Tvivlsomt om Krim bare kaster sig i armene på Rusland
Det fremgår af folks fødselsattest, om deres forældre er russere, men siden 1992 har der været en stærk tendens til, at børn af blandede ægteskaber mellem russere og ukrainere foretrækker at definere sig som ukrainere frem for russere. I gamle dage gav det mere prestige at være etnisk russer i dag er det en fordel at kalde sig ukrainer, hvis man gerne vil gøre karriere. Det bliver også betragtet som mere politisk korrekt, siger Ivan Nester Nielsen.
Han vurderer, at en folketælling i dag derfor snarere ville opgøre det russiske mindretal til 15 procent. Andelen af etniske russere toppede med 22 procent i 1989, lige inden Sovjetunionens sammenbrud.
Af historiske årsager bor langt hovedparten af de ukrainere, der har russisk baggrund, i den sydøstlige del af landet, som siden den russiske erobring af Krim-halvøen fra Det Osmanniske Rige i 1783 har været mere eller mindre direkte underlagt først Rusland og siden Sovjetunionen. Det har i perioder givet en stærk russisk indvandring. Særligt mellem 1959 og 1989, hvor den russiske del af befolkningen steg med fem procent.
Koncentrationen af etniske russere er stærkest på halv-øen Krim, hvor 58 procent af befolkningen er af russisk afstamning, men kommer i nogle af de større byer i det sydlige og østlige Ukraine op på omkring 50 procent. Det er dog først i de senere år, at den lokale befolkning er begyndt at tænke over, hvorvidt de var russere eller ukrainere.
I sovjettiden gjorde man ikke det store nummer ud af, om man var det ene eller det andet i den østlige del af republikken. Der var også masser af ægteskaber på tværs af de etniske grupper, siger Ivan Nester Nielsen.
Ifølge den internationale organisation for mindretalsrettigheder, Minority Rights Group International, er det kun på Krim, at det russiske mindretal har ønsket at løsrive sig fra Ukraine. I resten af Ukraine har de etniske russere og/eller nogle af de russisk talende først og fremmest været optaget af at sikre muligheden for at bruge det russiske sprog. Organisationen anfører, at et stort antal etniske russere stemte for Ukraines selvstændighed i 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud.