Dyr børnepasning presser britiske mødre ud af arbejdsmarkedet

Prisen for at få passet børn i Storbritannien er den højeste i Vesten og gør, at det for mange ikke kan betale sig at arbejde

35-årige Louise Sharples har hentet sin fire-årige datter Lola fra skole i engelske Clitheroe. Prisen for børnepasning betyder, at hun måtte opgive at arbejde.
35-årige Louise Sharples har hentet sin fire-årige datter Lola fra skole i engelske Clitheroe. Prisen for børnepasning betyder, at hun måtte opgive at arbejde. . Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix.

Små børn betyder, at det ikke kan betale sig at arbejde – særligt for folk på lave indkomster.

Sådan er billedet i Storbritannien – og landet skiller sig ifølge den internationale økonomiske organisation OECD ud i en vestlig sammenhæng.

For et almindelige lønmodtagerpar med en gennemsnitlig indtægt vil udgifter til dagpleje, vuggestue eller andre former for førskolepasning sluge 29 procent af husstandens indkomst.

Onsdag præsenterede den britiske finansminister, Jeremy Hunt, et finanslovsforslag, som betyder, at forældre kan få betalt børnepasning i 30 timer om ugen, fra børnene er ni måneder, til de fylder fem år. Det er en udvidelse af den nuværende ordning, som kun omfatter børn på tre og fire år og kun dækker pasning i 15 timer om ugen. 

Baggrunden for det milliarddyre forslag er, at den konservative regering vil have småbørnsforældre hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Forslaget giver særligt et incitament for lavtlønnede og forældre på overførselsindkomst til at tage deltidsjobs.

Initiativet ændrer dog ikke på, at Storbritannien har et andet velfærdssystem end mange andre europæiske lande.

OECD fremhæver i en rapport netop Danmark sammen med Island, Norge og Sverige som eksempler på lande, hvor det offentlige enten driver eller giver tilskud til børnepasning op til skolealderen.

Den britiske børneorganisation Coram offentliggjorde sidste uge en rapport, som tegner et dystert billede af adgangen til og prisen på børnepasning i Storbritannien, som ikke alene er blevet dyrere, men også mindre tilgængelig. Prisen på en deltidsplads, som tilbyder 25 timers børnepasning om ugen, er steget og steget. Gennemsnitligt er prisen nu knap 1300 kroner om ugen.

”Vi har et presserende behov for reformer af børnepasningssystemet. Ud over priser nær smertegrænsen står mange forældre over for et stadigt større hul i adgangen til den børnepasning, som de har behov for. Vi opfordrer finansministeren til at forstå fornuften i at investere i børnepasning, som ikke alene vil gøre forældre i stand til at arbejde, men også give et løft til de mindre børn,” fastslår Megan Jarvie, der er leder af familie- og børnepasningsafdelingen hos Coram i en pressemeddelelse.

Børnepasningen har været igennem en omfattende ændring gennem de seneste 13 år, hvor De Konservative har haft regeringsmagten. Da David Cameron kom til i 2010, afskaffede regeringen som noget af det første Labour-initiativet ”Sure Start” – en sikker start. Det var rettet imod at give alle børn en tryg start i livet med adgang til vuggestuer og børnehaver.

De konservative planer om mere børnepasning handler, som finansminister Jeremy Hunt siger, ikke så meget om børnene, som den gør om at få forældrene ud på arbejdsmarkedet.

”Vi har et af de dyreste systemer i verden. Næsten halvdelen af alle mødre, der ikke er i arbejde, ville foretrække at arbejde, hvis det var muligt at få en passende børnepasning. For mange kvinder betyder det, at børn ikke er en pause i deres arbejdsliv, men afslutningen på deres karriere,” siger Jeremy Hunt i forbindelse med præsentationen af finansloven.

Det uafhængige finanstilsyn Office for Budget Responsibility anslår, at regeringens planer vil sende 60.000 briter ud på arbejdsmarkedet om fire år. Men det vil som gennemsnit være i deltidsjobs med en ugentlig arbejdstid på 16 timer. Med andre ord vil 30 timers børnepasning give forældre og primært mødre muligheden for at arbejde 16 timer om ugen.

Børnepasning er i modsætning til Danmark sjældent kommunalt, men er overladt til private virksomheder.

”Vi ved af bitter erfaring, at udvidelsen af den såkaldte gratis børnepasning uden de nødvendige investeringer er opskriften på en katastrofe,” siger direktør Neil Leitch til The Times. Han er fra brancheorganisationen The Early Years Alliance, der repræsenterer hele 14.000 private udbydere af privat børnepasning, hvoraf en del allerede finansieres med offentlige tilskud. Men et tilskud, som ifølge organisationen ikke dækker de faktiske omkostninger.

Som OECD skriver, så er prisen på børnepasning så høj i Storbritannien, at halvdelen af en fuldtidsmors indkomst vil gå til pasning, selv hvis begge forældre arbejder med en gennemsnitsindkomst. For enlige mødre ser billedet endnu værre ud.