Hun har nærmest fået en slags guddommelig status. Bunkevis af biler, penge, sportstrofæer, brudekjoler, guld, sølv og andre værdifulde gaver er skænket til hende i håb om, at hun vil hjælpe mennesker på rette vej i deres tilværelse.
Selvom Deolinda Correa blot var et menneske, der døde for 170 år siden, så mener mange, at hun kan udføre mirakler. Derfor lægger over en million mennesker årligt vejen forbi det sted, Vallecito, hvor hun blev fundet død, for at lægge en hånd på hendes kiste og bede hende om hjælp.
LÆS OGSÅ: Mirakler skal hjælpes på vej
Historien fortæller nemlig, at hun under borgerkrigen i 1840'erne drog ud i Argentinas ørken for at lede efter sin syge mand. Da vandforsyningen slap op, døde hun af tørst, men hendes barn overlevede flere dage ved at die ved hendes bryst. Selvom hun var død. Det var hendes første mirakel, mente man, i en række af flere mirakler.
"Hun har hjulpet mig med alt – familie, økonomi og sundhed. Alt er gået, som det skal, efter jeg har været her og bedt hende om hjælp. Min søster skulle igennem en stor operation, og det gik også godt," siger Manuela Pultera, efter hun har besøgt kapellet med Correas kiste.
Kapellets vægge er beklædt med fot0 og takkebreve fra besøgende. Konstant træder nye pilgrimme ind ad døren, slår korsets tegn og sætter sig ved hendes kiste. Rundt om kapellet finder man 16 andre tematiske kapeller, som folk har skænket til kvinden med miraklerne. Et kapel er eksempelvis fyldt med brudekjoler, som kvinder har ofret til stedet, efter at deres bønner om at blive gift angiveligt er blevet hørt. Andre kapeller er fyldt med militærtøj, sportsdiplomer, modeller af små huse og lastbiler.
Manuela Pultera bor 400 kilometer fra Vallecito, men lægger hånden på Correas kiste tre gange om året. Hun er medlem af den katolske kirke, der ikke anerkender Correa, men hun ser ikke noget problem i det.
"Jeg går ikke så meget i kirke, men mener godt, man kan tro på begge dele," siger hun og kigger ud over højen, hvor man engang fandt liget af Correa og hendes diende baby.
Dengang var der kun en høj med et kors på. I dag er stedet forvandlet til en lille by med posthus, restaurant, hotel, kirke, skole, politistation og kapellerne, der er beklædt med i alt 150.000 personlige mindeplader fra pilgrimme. Det er pengene fra de mange donationer, som går til at holde stedet og opbygge byen.
"Alene de seneste 40 år er der doneret 40 millioner kroner. Hele byen er bygget af folks donationer," siger Daniel Rojas, der er med til at lede stedet.
Højen, hvor hun i sin tid blev fundet, ligger bag de mange kapeller. På toppen finder man et lille hus med en stor statue af kvinden og hendes diende barn. Overalt på højen er der små træhuse i dukkestørrelse, som folk har haft med, ligesom der er flere kors og tusindvis af nummerplader. Særligt lastbilchauffører tror på den døde kvindes mirakuløse kræfter. Derfor kan man langs de argentinske landeveje se utallige små vejkapeller med statuer af den døde kvinde og det diende barn, kors, nummerplader, bildele og stribevis af plasticflasker med vand. Chaufførerne håber, at Correa, der døde af tørst, vil hjælpe dem til at undgå ulykker på de mennesketomme landeveje, hvis de slukker hendes evige tørst.
Fænomenet om mirakelkvinden, der har fået navnet Difunta Correa (Afdøde Correa) har efterhånden vokset sig så stort, at pilgrimmene også kommer fra Chile og Uruguay. Og når dette års påske nærmer sig, vil den lille bys gader atter være overfyldte med tusindvis af mennesker fra nær og fjern. Alle håber de på et mirakel eller to.