Hvert år drukner store og væsentlige problemer i mediestrømmen, mens nyheder, der er tættere på danskerne, mere sensationelle, nemmere at formidle – eller en kombination af disse faktorer – stjæler pladsen og tiden. Sådan gik det også i 2019.
I næsten komplet mediemæssig stilhed døde 100.000 mennesker af slangebid, og 400.000 fik varige mén af de giftige bid i det forgangne år. Også uden synderlig interesse fra danske medier døde 84.000 børn under ni år af aids-relaterede sygdomme i løbet af året, ligesom 500.000 børn under fem år døde af diarré.
I hvert fald ifølge den undersøgelse af det danske mediebillede, som hjælpeorganisationen Læger uden Grænser hvert år får udarbejdet.
Organisationen laver undersøgelsen med det formål at udfordre mediedækningen og den opfattelse, som mange danskere har af verdens elendighed, lyder det fra organisationens presseansvarlige, Souha Al-Mersal.
”Vi vil gerne understrege, at de kriser, som statistisk set dræber mange sårbare mennesker, ikke nødvendigvis er dem, vi læser og hører om til daglig,” siger hun.
Souha Al-Mersal peger for eksempel på, at i 2019 var en af de kriser, der tiltrak sig mediernes opmærksomhed, det fortsatte ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo, der på nuværende tidspunkt har kostet omkring 2100 congolesere livet.
”Udbruddet er bekymrende, men set i den store sammenhæng er opmærksomheden alligevel noget ude af proportioner, når man sammenligner med en række andre kriser, som berører langt flere mennesker i udviklingslandene,” siger hun.
Til gengæld er hjælpe- og udviklingsorganisationernes muligheder for selv at sætte dagsordenen i den offentlige debat vokset i de senere år, mener medieforsker og professor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Ørsten.
Tidligere var organisationerne mere afhængige af at kommunikere til danskerne i aviser og på tv, men i dag bruger de i stigende grad journalistiske greb til at producere deres eget indhold til sociale medier og artikler og udelader mellemleddet, for eksempel i form af aviser:
”Set i lyset af al kritikken af journalistik er det paradoksalt, men mange organisationer føler, at journalistiske greb har en høj troværdighed hos brugerne, og at man kan få flere brugere, hvis man bliver dygtigere til at anvende disse greb. På den måde kan organisationen selvfølgelig også selv bestemme hele indholdet, skønt man ’låner’ fra en fortælleform, der fordrer tilstræbt objektivitet.”
I maj offentliggjorde Mark Ørsten en undersøgelse af danskernes nyhedsbrug, der viste, at 35 procent af de 18-34-årige mener, at de godt kan følge med i samfundsdebatten uden journalistisk redigerede medier. Tallet er dog markant lavere, når det gælder de 55-69-årige dansk-ere.
De sociale medier giver da også ”en fantastisk mulighed” for en direkte dialog med danskerne, medgiver engagementsdirektør hos hjælpeorganisationen Folkekirkens Nødhjælp, Charlotte Harder Nielsen.
Til gengæld er hun uenig i, at det har gjort det entydigt nemmere at sætte en dagsorden.
”Med de sociale medier har langt flere end før mulighed for at byde ind i debatten med konkrete sager og synspunkter, og dermed er der også blevet hårdere konkurrence om at sætte dagsorden,” siger hun.
Læger uden Grænser lægger flere kræfter i kommunikationen på de sociale medier end for 5-10 år siden, men det er ikke nok, at organisationen selv kan fortælle om slangebiddene her.
”Her kommunikerer vi jo med de danskere, der allerede har en relation til vores organisation. Men vi er også nødt til at sprede budskabet i nyhedsmedierne, som når bredere ud, hvis vi gerne vil bidrage til, at danskerne kan danne sig et mere nuanceret verdensbillede,” siger Souha Al-Mersal.
Synet på sociale medier er i det hele taget under hastig forandring, lyder det fra Mark Ørsten.
”Inden for kort tid har sociale medier mistet deres uskyld i form af skandaler og det øgede fokus på, at vi betaler med vores data. Derfor ser vi, at brugen af sociale medier til nyheder falder i Danmark, og at brugen af nyhedsmedier stiger i flere lande,” siger han.