Gennem det meste af sin politiske karriere har Joe Biden været kendt for sin higen efter opmærksomhed og sin tendens til at jokke i spinaten med uheldige udtalelser.
Men som USA’s 46. præsident har den 78-årige politiske veteran overrasket ved at være en diskret og behersket leder, der har undgået de allestedsnærværende kulturkrigskontroverser og holdt sit ego i ave. Sammenlignet med sin forgænger i embedet, Donald Trump, er præsident Biden nærmest usynlig og endda decideret kedelig.
Netop det er med til at gøre Joe Biden effektiv som præsident. I sine første 100 dage i embedet har han lagt kimen til en udvidelse af statens rolle i amerikansk samfundsliv, som ikke er set siden Franklin D. Roosevelt i 1930’erne og Lyndon B. Johnson i 1960’erne. Og han har gjort det på så dreven vis, at hans politiske modstandere indtil videre har haft vanskeligt ved at sætte et effektivt angreb ind mod ham.
Det var netop Bidens politiske forbillede, Franklin D. Roosevelt, der gjorde en nyvalgt præsidents første 100 dage til en symbolsk målestok. Det skete, da demokraten i 1933 bekendtgjorde, at han i sine første 100 dage i embedet ville skride dramatisk til handling for at gøre en ende på USA’s store økonomiske depression. Roosevelt underskrev dusinvis af love, der lagde grundlaget for den amerikanske velfærdsstat, og han satte dermed en høj standard for sine efterfølgere i embedet.
Joe Biden har forsøgt at leve op til denne standard. Da præsidenten i nat dansk tid holdt sin første tale til Kongressen, var det ventet, at han ville fremhæve sine 100 dages succeser og forsøge at sælge sine nye, store reformpakker, der inkluderer en jobplan og en familieplan, til amerikanerne.
Jobplanen, der blev offentliggjort i sidste måned, vil afsætte cirka 2300 milliarder dollars, svarende til svimlende 14.170 milliarder kroner, til at modernisere USA’s nedslidte infrastruktur og omstille verdens største olieproducent til grøn energi i løbet af de næste otte år. Den næsten lige så dyre familieplan, som Biden-regeringen løftede sløret for i går, har til formål at løfte USA’s ”menneskelige infrastruktur” ved at investere massivt i uddannelse, førskoleprogrammer, syge- og forældreorlov, ældrepleje og andre velfærdsgoder.
De to planer skal fortrinsvist finansieres af højere selskabsskatter og skattestigninger for de rigeste amerikanere, men de vil i al væsentlighed belåne det i forvejen gigantisk gældsatte USA til op over skorstenen. Tilsammen udgør de en omkalfatring af det amerikanske samfund og et brud med de seneste årtiers nyliberalistiske strømninger i USA.
Planerne bygger videre på en af Joe Bidens allerstørste bedrifter – vedtagelsen af den historisk store coronahjælpepakke, der bekæmper fattigdom i USA og også afsætter enorme beløb til at støtte erhvervslivet, til at hjælpe skoler med at genåbne og til at få coronavacciner ud til amerikanerne.
En amerikansk præsidents første 100 dage er typisk den tidsperiode, hvor han har størst goodwill i befolkningen og størst politisk kapital i Kongressen. Præsident Biden har ifølge meningsmålinger opbakning fra cirka 53-54 procent af befolkningen, og især hans håndtering af pandemien og vaccineudrulningen høster ros.
De store, uopsættelige kriser, som Biden arvede fra sin ukonventionelle republikanske forgænger, har indtil videre givet ham medvind, og præsidenten har sørget for at levere mere, end han lovede. For mange amerikanere er det en lettelse efter fire år med Donald Trump, der lovede mere, end han leverede.
Præsidentens reformer møder imidlertid modstand fra Republikanerne, der pludselig er bekymret for statsgælden og betragter tiltagene som en trojansk hest for venstrefløjens hedeste drømme. Takket være en regel, der gør det muligt at vedtage budgetrelaterede love med et simpelt flertal i Senatet, kan Biden få hevet sine økonomiske reformpakker over målstregen uden nogen republikanske stemmer. Men det samme gør sig ikke gældende for hans øvrige dagsorden, der blandt andet omhandler valgrettigheder, våbenkontrol og en indvandringsreform. Og allerede næste år venter et midtvejsvalg, hvor Demokraterne er i fare for at miste deres meget snævre flertal i Senatet.
”Kedelige” Biden har haft en stærk debut som præsident. Men de næste 100 dage bliver uvægerligt vanskeligere end de første 100.