Efter 49 år blev amerikanernes ret til abort underkendt. Men retten var juridisk svag fra begyndelsen

Ni mænd besluttede i 1973 at kvinder ikke kan nægtes abort før langt hen i graviditeten. Højesteret-afgørelsen har i mellemtiden fået kritik for at være for indgribende og endte i fredags med at blive underkendt

Siden den amerikanske højesterets afgørelse fredag i sidste uge, har protesterne både for og mod afgørelsen spredt sig over hele landet. Her demonstrerer kritikere domstolens beslutning i byen New Orleans.
Siden den amerikanske højesterets afgørelse fredag i sidste uge, har protesterne både for og mod afgørelsen spredt sig over hele landet. Her demonstrerer kritikere domstolens beslutning i byen New Orleans. . Foto: Kathleen Flynn/New York Times/Ritzau Scanpix.

Hvorfor skal en domstol bestemme, om amerikanere har ret til abort?

USA’s forfatning sikrer borgerne en række grundlæggende rettigheder, som politikerne ikke kan regulere. Højesteret er den sidste instans i fortolkningen af, hvad forfatningen siger, og i 1973 afgjorde domstolen, at ingen kunne nægte amerikanske kvinder abort før 24. graviditetsuge. Afgørelsen med navnet Roe mod Wade tog udgangspunkt i kvinden Norma McCorveys sagsanlæg mod delstaten Texas, der kun tillod abort i tilfælde, hvor kvindens liv var i fare.

Hvorfor var Roe mod Wade i 1973 kontroversiel?

Højesteret kunne have nøjedes med at erklære Texas’ abortlov for forfatningsstridig, men den gik længere og forbød regulering af abort indtil fosteret var levedygtigt uden for livmoderen. I dag er det cirka 20. til 24. graviditetsuge. Afgørelsen bremsede al politisk momentum i retning af et kompromis i abortspørgsmålet, og lige siden har USA haft mere vidtgående adgang til abort end resten af den vestlige verden.

Selv den ikoniske højesteretsdommer og kvinderettighedsforkæmper Ruth Bader Ginsburg mente – af strategiske årsager – at afgørelsen var for vidtgående. I en tale i 1992, kort før hun blev nomineret til højesteret, sagde hun, at en gradvis indførelse af abortrettigheder havde været bedre i datidens USA, hvor flere politikere var begyndt at bløde op for tanken om at lempe adgangen til abort.

“Roe mod Wade åbnede ikke for dialog med lovgivere. I stedet virkede det til, at den fuldt og helt fjernede magten fra dem,” sagde hun i talen på New York Universitet, hvor hun tilføjede: “Ud af den ekstraordinære afgørelse voksede en velorganiseret og højlydt ret-til-liv-bevægelse, der i en rum tid lykkedes med at få påvirket den lovgivningsmæssige kurs.”

Samtidig har adskillige eksperter i forfatningsret på tværs af politiske og lovfilosofiske skel været enige om, at afgørelsen var juridisk svagt begrundet.

Hvorfor er det så alligevel kontroversielt, at den amerikanske højesteret i fredags rullede Roe mod Wade tilbage?

Det er et stort skridt at fjerne en rettighed, der har eksisteret i 49 år. Også selvom man måtte mene, at Roe mod Wade var forkert og for indgribende. Årsagen er, at højesteret benytter et princip, der kaldes stare decisis (stå fast i kraft af afgørelserne), der i praksis betyder respekt for præcedens. Borgerne kan ikke være tjent med, at gældende lov ikke er gældende lov.

Når det er sagt, har højesteret tidligere brudt med princippet. Mest berømt i sagen Brown mod Board of Education fra 1953, der underkendte en tidligere afgørelse, der hævdede, at forfatningen tillod raceadskillelse. I afgørelsen fra i fredags argumenterer dommerflertallet for, hvorfor man i tilfælde som dette må omstøde en afgørelse, der var forkert fra begyndelsen.

Hvem bliver ramt af dette?

På grund af den ulige adgang til sundhedsydelser i USA vil fattige kvinder blive ramt hårdest. Det er fattige kvinder, der vil have sværest ved at kunne betale for en abort og sværest ved at tage fri fra arbejde og rejse til en anden delstat for at få foretaget indgrebet.

Det er endnu ikke helt klart, hvordan de endelige abortlove vil se ud i de forskellige delstater, men de fleste kvinder i delstater med abortforbud vil være i køreafstand fra en nabostat med adgang til abort. Dog ikke alle. Kvinder i det sydøstlige Texas vil for eksempel være omgivet af delstater med abortforbud mod øst, mens det vil tage mere end 12 timer at køre til New Mexico i vest, der tillader abort gennem hele graviditeten.

Selvom afgørelsen vil få en social slagside, er amerikanere med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau mere tilbøjelige til at være abortmodstandere. Det viser flere meningsmålinger.

Kan andre rettigheder rulles tilbage?

Kritikere peger på, at logikken i fredagens højesteretsafgørelse kan true andre forfatningssikrede rettigheder. Retten til at bruge prævention og til at have sex med og blive viet med en person af samme køn hviler på samme fortolkning af den 14. forfatningstilføjelse, som Roe mod Wade blev begrundet i.

Den mest konservative af dommerne, Clarence Thomas, gav i afgørelsen udtryk for, at domstolen også bør se på, om disse spørgsmål skal sendes tilbage til politikerne. To andre dommere forsikrede derimod om, at den nye abortafgørelse ikke vil få betydning for disse rettigheder.

Det taler imod en tilbagerulning, at et forsvindende mindretal af amerikanerne vil have staten til at forbyde prævention og homoseksuelle forhold. Retten til at blive viet med en person støttes af 71 procent af amerikanere. En stigning på 13 procentpoint siden 2015, hvor højesteret erklærede det en ret.