Efter 88 år: Minister vil begrave Lenin

MED BILLEDSERIE Efter at have ligget udstoppet i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva i 88 år, er det nu tid til endeligt at få lagt Lenin i jorden, siger Ruslands kulturminister. Ideen kan skabe splid i oppositionen, forudser ekspert

Lenins krop blev balsameret i 1924 og ligger i dag til offentligt skue i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva. Men står det til den russiske kulturminister, bør den tidligere statsleder blive begravet.
Lenins krop blev balsameret i 1924 og ligger i dag til offentligt skue i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva. Men står det til den russiske kulturminister, bør den tidligere statsleder blive begravet. Foto: PETER ANDREWS Denmark.

Grundlæggeren af Sovjetunionen og hovedmanden bag den russiske revolution, Vladimir Lenin, skal muligvis forlade sit mausoleum på Den Røde Plads i Moskva. Her har den tidligere statsleders balsamerede krop ligget til offentlig fremvisning siden 1924, da han døde.

Men står det til den russiske kulturminister, Vladimir Medinsky, er det nu tid til, at Rusland endeligt begraver Lenin. Det skriver The Moscow Times.

"Jeg har altid ment, at hans krop skulle vende tilbage til jorden," siger ministeren i et radioprogram i lørdags, hvor han kalder Lenins balsamering for absurd.

LÆS OGSÅ: Med Lenin i det grønne

Han understreger, at ceremonien ved en begravelse naturligvis skal følge alle de passende ritualer for en stor statsmand med militærhilsner og en fornem gravplads. Samtidig foreslår han, at Lenins mausoleum bliver forvandlet til et museum, der kan tjene gode penge på entrebilletter.

Forslaget om at begrave Lenin kan være en del af en taktisk politisk plan om at splitte den oppositionsbevægelse, der udfolder sig i Rusland for tiden, forklarer Jakob Tolstrup, post.doc. ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

"Kommunistpartiet, der udgør en stor del af oppositionen, vil helt klart synes, det er for galt. Mens de fleste andre partier i oppositionen vil mene, det er et glimrende forslag. På den måde kan regeringen lægge en uenighed ind i oppositionen, der i forvejen er meget bred og stort set kun kan blive enige om, at de vil vælte Putin," siger han.

Samtidig kan forslaget være et forsvar mod oppositionens gentagne påstande om, at Putins styre er en tilbagevenden til Sovjetunions dyder. Især bliver Stalins terror mod befolkningen i 30'erne fremhævet og sammenlignet med Putins hårde kurs mod sine politiske modstandere.

"Ved at ville begrave Lenin sender Putins styre signalet, at nej, vi er ikke ved at gentage Sovjetunionen," siger Jakob Tolstrup.

Det er ikke første gang, at der har været planer om at stede den sovjetiske leder til hvile. Boris Jeltsin legede også med tanken i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor han sammen med den russisk-ortodokse kirke forsøgte at få lukket mausoleet og begrave liget. Dengang lykkedes det ikke at få gennemført planen.

Men noget tyder på, at det kan se anderledes ud nu. Ideen om at begrave Lenin vinder stadig større opbakning i befolkningen. I en meningsmåling fra april i år svarer lidt over halvdelen af russerne ifølge The Moscow Times, at det er tid til at begrave deres gamle statsleder.

"Jo flere år, der går, jo mere opbrud er der i befolkningen. Men alligevel lever der stadig en stor Sovjet-nostalgi i Rusland. Især blandt de ældre," siger Jakob Tolstrup. Han forklarer, at nostalgien primært handler om fortidens magt og internationale anerkendelse.

Blot fordi en russisk minister giver udtryk for at ville begrave Lenin, betyder det ikke, at Putins regering generelt tager afstand fra Sovjet-fortiden. Netop nostalgien efter fortidens storhed indgår som en en aktiv del af Putins politik.

"Putin prøver at relancere Sovjet-fortiden ved at sige, at der muligvis var problemer dengang, men der var også meget godt. Derfor prøver han at signalere en kontinuitet fra det sovjetiske storrige til en Putin-styret russisk stormagt, der igen skal blive en international magtfaktor," forklarer Jakob Tolstrup.

(From L) Danish actor Pilou Asbaek, Danish director Pernille Fischer Christensen, Danish actress Lene Maria Christensen and Danish actor Jesper Christensen pose for photographers at the premiere of the film "quot;A Family"quot; during the 60th Berlinale F
(From L) Danish actor Pilou Asbaek, Danish director Pernille Fischer Christensen, Danish actress Lene Maria Christensen and Danish actor Jesper Christensen pose for photographers at the premiere of the film "quot;A Family"quot; during the 60th Berlinale F
Denmark'¦s fourth Madeleine Dupont (L) and third Denise Dupont (R) watch the stones during their round robin match
Denmark'¦s fourth Madeleine Dupont (L) and third Denise Dupont (R) watch the stones during their round robin match Foto: SERGEI KARPUKHIN
A supporters of Egyptian Nobel Peace laureate Mohamed ElBaradei wears a mask depicting the latter as crowds gather at Cairo international airport to welcome him upon his return to Egypt on February 19, 2010. ElBaradei, former head of the UN nuclear watchd
A supporters of Egyptian Nobel Peace laureate Mohamed ElBaradei wears a mask depicting the latter as crowds gather at Cairo international airport to welcome him upon his return to Egypt on February 19, 2010. ElBaradei, former head of the UN nuclear watchd Foto: SERGEI CHIRIKOV Denmark