Prøv avisen

Efter EU-nej: Ukip skal finde nye mærkesager

Det næste parlamentsvalg kommer – med mindre, der sker noget helt uforudset – i 2020. Men det bliver uden Nigel Farage, der officielt træder tilbage i september, når en ny leder skal vælges. Flere har meldt sig ind i kampen. Favorit er Steven Woolfe (foto), der som Nigel Farage sidder i Europa-Parlamentet for Ukip. Foto: Euan Cherry

Det britiske uafhængighedsparti Ukip opnåede ved Brexit-afstemningen det, partiet blev sat i verden for: At stemme Storbritannien ud af EU

Det var en mildt sagt glad leder af Ukip, Nigel Farage, der morgenen efter Brexit-afstemningen på britisk tv indrømmede, at dagens første par fadøl allerede var hældt indenbords. Han indrømmede også, at han på selve valgdagen ikke havde troet, det ville lykkes.

Men der sad han så – som den store sejrherre. Manden, det politiske establishment altid har set som lidt af en paria, havde taget fusen på dem alle og været en meget medvirkende årsag til, at Storbritannien skal forlade det EU, han har arbejdet i, kæmpet mod og hadet i så mange år.

Men hvad så nu, hvor Ukip har opnået, hvad det ville. Har partiet overhovedet en fremtid i politik?

Det mener det i hvert fald selv. David Kurten, det ene af to medlemmer af Londons byråd for Ukip, understreger, at Ukip er kommet for at blive.

”Afstemningen var en fantastisk succes for os, men vores arbejde er ikke overstået. Vi skal sikre, at vi ikke får en udvandet udgave af Brexit, en ”Brexit light”. Vi vil – ligesom befolkningen – have vores suverænitet igen. En del af det handler om at få kontrol over grænserne. Så vi skal være her for at holde Theresa May (den nye britiske premierminister, red.) i ørene,” siger han, da Kristeligt Dagblad møder ham på Londons rådhus med udsigt over Tower Bridge.

David Kurten peger dog samtidig på, at selvom det er her, at en stor del af partiets fokus vil være, er Ukip ikke længere et enkeltsagsparti.

”Vi er blevet meget mere modne og har et bredt politisk program. Så vi er altså virkelig et rigtigt politisk parti nu. Og vel at mærke et, der har fanget, hvad befolkningen føler. Og folk vil gerne have, at vi bliver ved. Så det gør vi selvfølgelig,” siger han.

Hvor det oprindeligt mest var utilfredse konservative, der vandrede mod Ukip, er det er i dag andet billede, der tegner sig, fortæller Nick Ryan fra venstrefløjsorganisationen Hope Not Hate (Håb Ikke Had), der har kørt en del kampagner mod Ukip.

”Ukip udnytter de svageste, som blandt andet den hvide arbejderklasse. Dem, Labour og andre skulle have talt med og repræsenteret, men som de har ignoreret eller glemt i 30 år. Og i desperation er nogle af de vælgere gået til Ukip,” siger Ryan.

David Kurten mener ikke, partiet udnytter nogen, men han medgiver gerne, at Ukip har udset sig Labour som partiet, hvorfra man vil stjæle vælgere.

”Labour er i kaos. Og mange, der traditionelt har støttet Labour, er meget skuffede over deres parti og skifter til Ukip, fordi de opdager, at vi er deres stemme,” siger han.

Det er specielt i nordengelske byer som Sheffield, at Ukip ser muligheder. Mange byer i det nordlige England er traditionelt Labour-byer, men mens vælgerne i disse byer i stort flertal stemte for at forlade EU, stemte Labours lokale parlamentsmedlemmer for at blive.

Det vil Ukip udnytte.

Og mens Farage tidligere har afvist tanken om at gå i regering, håber Kurten nu, at dagene som udelukkende protestparti er forbi. Han drømmer om Ukip i regering.

”Jeg ville blive meget glad for at se Ukip i regeringen i 2020, og jeg mener, muligheden er der,” siger han og indrømmer, at chancen for det er størst, hvis der kommer grus i forhandlingsmaskineriet, når detaljerne omkring Brexit skal på plads mellem Storbritannien og EU.

”Forhåbentligt kommer der lidt stabilitet, og vi får gennemført Brexit uden problemer. Men hvis der ikke gør, så tror jeg bestemt, at der er plads til os i regeringen,” siger han.

Daniel Mahoney, ansvarlig for forskning i økonomi i tænketanken Center for Policy Studies (Center for Politiske Studier) tror ikke på Ukip i britisk regering. Primært på grund af valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

”For at få mange mandater kræver det, at man får mellem 20 og 25 procent af stemmerne i alt. Jeg tror nærmere, at de ender på mellem 10 og 15 procent,” siger han.

Det næste parlamentsvalg kommer – med mindre, der sker noget helt uforudset – i 2020. Men det bliver uden Nigel Farage, der officielt træder tilbage i september, når en ny leder skal vælges. Flere har meldt sig ind i kampen. Favorit er Steven Woolfe, der som Nigel Farage sidder i Europa-Parlamentet for Ukip.