Efter fem års flugt kan rohingyaer stadig ikke vende hjem

FN's menneskerettighedschef vurderer, at det fortsat er usikkert for rohingyaer at vende hjem til Myanmar.

Det er stadig for farligt for rohingyaer at vende hjem til Myanmar.

Det vurderer FN, knap fem år efter at militæret i det sydøstasiatiske land indledte en blodig offensiv mod det muslimske folk.

Offensiven sendte størstedelen af rohingyaerne på flugt. Næsten en million bor i dag i flygtningelejre i nabolandet Bangladesh.

Her var FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, tirsdag på besøg.

- Desværre betyder tilstanden på den anden side af grænsen, at forholdene stadig ikke er de rette i forhold til at vende tilbage.

- At vende tilbage til sit land skal altid gøres på en frivillig og værdig måde, og først når der er sikre og holdbare forhold i Myanmar, siger hun.

Myanmars militær slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne, der primært er muslimer. De lever fortrinsvist i Myanmar, Pakistan og Bangladesh.

FN har kaldt det for en militærkampagne med folkedrab for øje.

Vidner og ofre har tidligere fortalt om massevoldtægter, knivdrab på børn og afbrænding af familier i deres hjem i Myanmar.

Bangladesh er angiveligt ved at miste en smule tålmodighed med rohingyaerne, der nu har søgt tilflugt i landet i næsten fem år.

Michelle Bachelet siger, at hun er bekymret over en "voksende anti-rohingya-retorik", og for at rohingya-folket bliver gjort til syndebuk.

Hun tilføjer, at mange rohingyaer frygter for deres sikkerhed. Det skyldes handlinger udført af væbnede grupper og kriminelle bander.

To rohingya-ledere blev skudt og dræbt tidligere på måneden. Angiveligt står en oprørsgruppe, der er aktiv i flygtningelejrene, bag.

Myanmar har i godt halvandet år været styret af landets militær.

Den 1. februar 2021 udførte militæret et kup, hvor de facto-lederen Aung San Suu Kyi blev væltet.

Hun er siden blevet idømt flere fængselsstraffe efter retssager, der er blevet affejet og fordømt af blandt andet FN.

/ritzau/AFP