Det er stadig for farligt for rohingyaer at vende hjem til Myanmar.
Det vurderer FN, knap fem år efter at militæret i det sydøstasiatiske land indledte en blodig offensiv mod det muslimske folk.
Offensiven sendte størstedelen af rohingyaerne på flugt. Næsten en million bor i dag i flygtningelejre i nabolandet Bangladesh.
Her var FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, tirsdag på besøg.
- Desværre betyder tilstanden på den anden side af grænsen, at forholdene stadig ikke er de rette i forhold til at vende tilbage.
- At vende tilbage til sit land skal altid gøres på en frivillig og værdig måde, og først når der er sikre og holdbare forhold i Myanmar, siger hun.
Myanmars militær slog i 2017 hårdt ned på rohingyaerne, der primært er muslimer. De lever fortrinsvist i Myanmar, Pakistan og Bangladesh.
FN har kaldt det for en militærkampagne med folkedrab for øje.
Vidner og ofre har tidligere fortalt om massevoldtægter, knivdrab på børn og afbrænding af familier i deres hjem i Myanmar.
Bangladesh er angiveligt ved at miste en smule tålmodighed med rohingyaerne, der nu har søgt tilflugt i landet i næsten fem år.
Michelle Bachelet siger, at hun er bekymret over en "voksende anti-rohingya-retorik", og for at rohingya-folket bliver gjort til syndebuk.
Hun tilføjer, at mange rohingyaer frygter for deres sikkerhed. Det skyldes handlinger udført af væbnede grupper og kriminelle bander.
To rohingya-ledere blev skudt og dræbt tidligere på måneden. Angiveligt står en oprørsgruppe, der er aktiv i flygtningelejrene, bag.
Myanmar har i godt halvandet år været styret af landets militær.
Den 1. februar 2021 udførte militæret et kup, hvor de facto-lederen Aung San Suu Kyi blev væltet.
Hun er siden blevet idømt flere fængselsstraffe efter retssager, der er blevet affejet og fordømt af blandt andet FN.
/ritzau/AFP