Efter første uge: Rigsretssag giver ingen forløsning

Den første uge af rigsretssagen mod præsident Trump bekræfter, at to uforenelige virkeligheder eksisterer side om side i USA

Der er ikke megen tvivl om, at rigsretssagen vil munde ud i en frikendelse af præsident Trump, skriver USA-korrespondent Sidsel Nyholm.
Der er ikke megen tvivl om, at rigsretssagen vil munde ud i en frikendelse af præsident Trump, skriver USA-korrespondent Sidsel Nyholm. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix.

Kongresmedlem Adam Schiff talte til to parallelle universer, da han over for Senatet sent onsdag dansk tid udlagde Demokraternes argumenter i den verserende og historiske rigsretssag mod præsident Donald Trump. Schiff, der er tidligere sagfører og Demokraternes hovedanklager i rigsretssagen, udpenslede med vidtløftige referencer til forfatningen, hvorfor Trumps ageren i forbindelse med den såkaldte Ukrainesag udgør groft magtmisbrug og kvalificerer ham til at blive afsat fra embedet.

For dem, der bakker op om Schiff og Demokraterne, var hans næsten to og en halv time lange åbningstale en af de bedste og mest overbevisende juridiske opvisninger nogensinde set i Washington. Talen blev af kommentatorer fra venstredrejede nyhedsmedier såsom tv-stationen MSNBC omtalt med tillægsord som ”blændende” og ”historisk”, og Schiff selv blev kaldt ”en amerikansk helt”.

For dem, der bakker op om Trump og Republikanerne, blev Schiffs tale derimod udlagt som et banalt og uimponerende forsøg på at retfærdiggøre en dybt uretfærdig rigsretssag. På højredrejede medier såsom tv-stationen Fox News kalder kommentatorer talen for ”usammenhængende” og ”kedelig”, og den indflydelsesrige talkshowvært Sean Hannity afskriver Adam Schiff som en ”kompromitteret, korrupt løgner” ramt af en ”psykotisk nedsmeltning”.

De færreste amerikanere kan afsætte tid til at følge med i alle rigsretssagens komplicerede detaljer, og derfor afhænger manges syn på sagen af meningsdannernes udlægninger i deres foretrukne nyhedsmedier. Og de ekstremt forskelligartede fortællinger bekræfter, at der godt en uge efter rigsretssagens indledning ikke er noget håb om, at den vil gøre andet end at splitte en allerede dybt splittet nation yderligere.

Der er heller ikke megen tvivl om, at rigsretssagen vil munde ud i en frikendelse af præsident Trump. Han vil kun blive afsat fra embedet, hvis mindst to tredjedele af de 100 senatorer kender ham skyldig. Republikanerne har flertal i Senatet, og hverken beviser fremlagt i løbet af rigsretsundersøgelsen eller de demokratiske anklageres argumenter i denne uge har ansporet så meget som en eneste senator til at erklære sig villig til at bryde med partilinjen.

Det betyder dog ikke, at rigsretssagen er ligegyldig. For Demokraterne er den en chance for at vise vælgerne, at Republikanerne med deres ubrydelige støtte til Donald Trump har afstået al moralsk autoritet og vil give præsidenten fripas til at gøre hvad som helst. For Republikanerne er den en chance for at bekræfte kernevælgerne i, at Demokraterne er mere interesserede i at hævne partiets nederlag ved præsidentvalget i 2016 og spil for galleriet end i at være med til at løse USA’s virkelige problemer. Disse modsatrettede beretninger vil blive en del af valgkampen op til præsident- og kongresvalget i november.

Rigsretssagen blotlægger også dybere problemer med det amerikanske demokratis tilstand. En meningsmåling fra Pew Research Center i denne uge viser, at en tredjedel af republikanske vælgere mener, at Trump ”afgjort” eller ”formentlig” har begået ulovligheder. Men kun cirka en tiendedel mener, at rigsretssagen bør munde ud i, at han fjernes fra embedet. Det understreger den kendsgerning, at en betragtelig del af Trumps vælgerbagland blot trækker på skuldrene af idéen om, at landets præsident har brudt loven.

Takket være amerikanernes partiloyalitet kan lektien fra rigsretssagen blive, at præsidentembedet er urørlig. Lige nu kan dette komme Donald Trump til gode. Men det vil være med til at forme amerikanernes syn på deres præsidenter også i fremtiden, og de langsigtede konsekvenser kan ende med at blive alvorlige for begge partier.