Efter kupforsøg og husarrest: Jordans stabilitet bør ikke længere tages for givet

Selvom de seneste dages jordanske kup-drama blev overstået hurtigt, har kongerigets omdømme som den arabiske verdens mest stabile land lidt et knæk

Husarresten mod den 41-årige Hamza Bin Hussein (manden på billedet), halvbror til kong Abdullah II, samt anholdelsen af omkring 20 andre personer, var ifølge kongehuset en præventiv handling for at forhindre et kupforsøg.
Husarresten mod den 41-årige Hamza Bin Hussein (manden på billedet), halvbror til kong Abdullah II, samt anholdelsen af omkring 20 andre personer, var ifølge kongehuset en præventiv handling for at forhindre et kupforsøg. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

I årtier har stabilitet været det jordanske kongedømmes varemærke og stolthed. Især i løbet af det seneste årti, hvor det ene arabiske land efter det andet har oplevet omvæltninger, borgerkrige og opløsning, er Jordans kongehus blevet fremhævet som et regionalt eksempel på, hvordan et sammensat samfund under autoritær ledelse ikke nødvendigvis er opskriften på kaos.

Men siden i lørdags, hvor det først blev offentliggjort, at den jordanske hær havde anbragt tidligere kronprins Hamza Bin Hussein i husarrest, bliver Jordans stabilitet ikke længere taget for givet.

Husarresten mod den 41-årige Hamza Bin Hussein, halvbror til kong Abdullah II, samt anholdelsen af omkring 20 andre personer, var ifølge kongehuset en præventiv handling for at forhindre et kupforsøg. Hamza Bin Hussein blev beskyldt for at stå i ledtog med fremmede magter og for at undergrave kongehuset.

Selv benægtede Hamza Bin Hussein beskyldningerne og trodsede med lydbeskeder til britiske BBC forbuddet mod at udtale sig og kritisere de jordanske myndigheder. Og efter knap fire dages spekulationer udsendte kongehuset en meddelelse, hvor Hamza Bin Hussein underskrev følgende erklæring:

”Jeg placerer mig i hænderne på hans majestæt kongen ... Jeg vil forblive loyal over for forfatningen af det kære hashemitiske rige Jordan.”

Dramaet i kongedømmet var afsluttet. Men alligevel ikke helt. For selv om hændelsen mere bærer præg af en bitter familiefejde mellem to halvbrødre end et reelt kupforsøg, viser den, at noget er begyndt at skride i kongedømmet. Når Hamza Bin Hussein åbent kritiserer myndighederne – og dermed også kongen – for at være korrupte, er det et udtryk for en bredere utilfredshed i befolkningen. Det er et signal om, at klaner, der ikke tidligere har ytret kritik, nu føler sig så pressede, at de ikke længere holder sig tilbage.

Her er ikke længere kun tale om de jordanske islamister, der i årevis har været i opposition til kongehuset, men nu også om dele af den jordanske elite. Deres frustration er et resultat af, at Jordan er blevet et vanskeligere land at regere for kong Abdullah II. Coronakrisen har ramt den jordanske økonomi hårdt, og før det ramte bølgen af syriske flygtninge landet.

I Jordan, hvor den samlede befolkning på ni millioner er delt mellem palæstinensere og beduinklaner, er det vanskeligt at skabe en balance, hvor begge dele af befolkningen er tilfredse. Hvis kongen er for imødekommende over for den palæstinensiske befolkningsgruppe, begynder beduinklanerne at røre på sig og ytre kritik. Og det har i løbet af de seneste år været en af årsagerne til tiltagende kritik af kongen, hvis egen kone, Rania, selv har palæstinensisk oprindelse.

Derfor er reaktionen efter afslutningen på dramaet med Hamza Bin Hussein en blanding af lettelse og frygt. Lettelse fordi snakken om et kup lader til at være overdrevet, men frygt fordi den kortvarige krise er det første brud på et mangeårigt tabu om at kritisere kongen. Måske et spædt første skridt i retning af mere omfattende kritik, der med tiden kan destabilisere Jordans kongehus.