Efter mord og plyndringer: Sydafrika er kun blevet roligt på overfladen

Sidste måneds voldsomme protester er klinget af i Sydafrika, men efterlader 337 døde og op mod 40.000 virksomheder smadrede. Mange sydafrikanere frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før volden og uroen bryder ud igen

Flere sydafrikanske storbyer har været præget af voldelige uroligheder henover sommeren efter, at den tidligere præsident Jacob Zuma blev fængslet.
Flere sydafrikanske storbyer har været præget af voldelige uroligheder henover sommeren efter, at den tidligere præsident Jacob Zuma blev fængslet. Foto: Sumaya Hisham/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er blevet stille igen i gaderne i de sydafrikanske storbyer Durban og Johannesburg efter de voldsomme protester, som i sidste måned endte med at koste 337 mennesker livet og hærgede op mod 40.000 små og store virksomheder. Men hos mange sydafrikanere er der en fornemmelse af, at roen kun er midlertidig. De spørger sig selv, om volden indvarsler en ny tid i landet, der ellers har stået som et forbillede i Afrika siden opgøret med apartheid og det første demokratiske valg i 1994.

”Vores børn vil vokse op med, at det er i orden at plyndre. Om 10 år vil det her ske hvert år,” siger Richard Ncube fra Durban, der fik stjålet udstyr fra sit lille værksted for mobiltelefoner, til nyhedsstationen NBC News.

Den sydafrikanske journalist og politiske kommentator William Shoki skrev for nogle dage siden en kommentar i avisen The New York Times under overskriften ”Sydafrika falder fra hinanden”. Han peger på en udbredt følelse af magtesløshed blandt sydafrikanerne.

”Folk oplever at stå på kanten af afgrunden, og alle håber bare, at det næste, der sker, ikke er værre,” sagde han i et interview med den sydafrikanske radiostation Radio Islam International, hvor han uddybede sine tanker.

William Shoki mener, at de seneste par uger har gjort endegyldigt op med mange illusioner om Sydafrika, ikke mindst myten om, hvor enestående Sydafrika er – at Sydafrika er mere fredeligt end sine afrikanske naboer, mere udviklet og med en fremtid, som uundgåelig er lys.

”Men sandheden er – alt mens vi venter på det næste udbrud af vold – betydelig mere grum,” skriver han i The New York Times.

Den danske sydafrikaforsker og konsulent Hans Erik Stolten, der har beskæftiget sig med Sydafrika i mere end 20 år, er sikker på, at Sydafrika vil opleve flere uroligheder.

”Vi vil se mere af det samme. Der er en utrolig udbredt utilfredshed. Optimismen er forsvundet fra Sydafrika. Folk er desillusionerede. Korruptionen gennemsyrer efterhånden alle lag af samfundet, og sydafrikanerne føler ikke, at de kan stole på nogen,” siger han.

Volden overrasker heller ikke Narnia Bohler-Muller, professor ved Sydafrikas humanistiske forskningsråd. Uroen finder sted på en baggrund af voksende demokratisk utilfredshed oveni voksende sociale og økonomiske problemer, skriver hun i en email til Kristeligt Dagblad. Især i provinsen KwaZulu-Natal, hvor protesterne begyndte, er tilliden til landets politiske ledelse og demokratiet meget lav.

”Det tegner ikke godt,” skriver hun til Kristeligt Dagblad.

Hans Erik Stolten tror dog næppe, at Sydafrika vil ende i en egentlig indre konflikt. Blandt andet fordi der ikke er nogle velfungerende alternativer til regeringspartiet ANC, den historiske anti-apartheidbevægelse, der har siddet på magten siden 1994.

”Jeg ser hverken katastrofer eller revolutioner for mig. Der er ingen til at gennemføre dem. Det karakteristiske ved sidste måneds protester har netop været, at de manglede politisk organisering og bevidsthed. De var uorganise-rede og anarkistiske,” siger han.

Samtidig er der trods alt stadig meget, der fungerer i Sydafrika, understreger han, og forholdene er blevet bedre, også for den fattigste del af befolkningen. Problemet er, at udviklingen går uendeligt langsomt og ikke rokker ved den enorme ulighed, som ifølge Verdensbanken er blandt de største i verden. Desuden er arbejdsløsheden og fattigdommen ekstrem blandt flertallet af sydafrikanere.

De foreløbige regnestykker anslår, at plyndringerne har kostet Sydafrika, hvad der svarer til 700 millioner kroner, og dertil kommer et forventet fald i den økonomiske vækst. Den dårligere økonomi vil gøre det vanskeligere for Sydafrika at sikre bedre levevilkår for den fattigste del af befolkningen.