Et chok for almindelige nordmænd, men ikke overraskende for personer, som beskæftiger sig indgående med højreekstremisme.
Sådan beskriver lederen af afdelingen for ekstremisme-forskning på Oslo Universitet, Tore Bjørgo, lørdagens moské-angreb i Oslo-forstaden Bærum.
”Der tegner sig et tydeligt mønster med moské-angrebene i New Zealand tidligere i år, massakren i amerikanske El Paso og så angrebet i lørdags. Ifølge de informationer, vi har adgang til på nuværende tidspunkt, ser den tiltalte fra Christchurch ud til at have inspireret den formodede gerningsmand fra Norge,” siger han og uddyber:
”Det er i og for sig ikke overraskende, at sådan et angreb sker. Men det er slående, at man hele tiden siger, at den største terrortrussel kommer fra militante islamister, mens de to terrorangreb, vi har oplevet her i landet, er kommet fra det ekstreme højre.”
Den formodede gerningsmand, en 21-årig mand, åbnede ifølge anklagemyndigheden ild i al-Noor-moskéen lørdag eftermiddag. Han blev dog overmandet, inden nogen blev ramt.
Flere norske medier fortæller, at den 21-årige kort forinden havde skrevet et indlæg på en hjemmeside, hvori han hyldede Brenton Tarrant – den formodede gerningsmand bag angrebene på to moskéer i Christchurch i New Zealand, hvor 51 mennesker tidligere i år mistede livet.
Ifølge Rune Skjold, sektionsleder ved politiet i Oslo, viser den foreløbige efterforskning, at den 21-årige ”har højreekstreme holdninger”. På nettet har han angiveligt udtrykt ønske om at ”skrue op for racekrigen,” og den norske avis VG rapporterer om, at den 21-årige skulle have skrevet ”Valhalla venter” inden angrebet.
I kølvandet på lørdagens skyderi drager mange nordmænd et lettelsens suk over, at det lykkedes for den 65-årige Mohammed Rafiq, der befandt sig i moskéen i Bærum, at overmande den formodede gerningsmand, inden skyderierne fik dødelige konsekvenser. Samtidig spørger mange dog også sig selv, hvordan det kan være, at Norge endnu en gang ser ud til at være blevet offer for højreekstrem terrorisme.
Siden den skæbnesvangre sommerdag i 2011, hvor Anders Behring Breivik myrdede 77 personer på øen Utøya og i hovedstaden Oslo, har parolen ”Aldrig mere 22. juli” været en indgroet del af den norske selvforståelse. Alligevel kaster den mørkeste sommer i Norges historie her otte år senere lange skygger.
I april udgav den norske efterretningstjeneste, PST, en rapport, hvori man konkluderede, at ”der eksisterer et voldeligt potentiale på den ekstreme højrefløj i Norge.” Man fastholdt dog trusselsniveauet på niveau tre ud af fem.
På et pressemøde i går oplyste PST-chef Hans Sverre Sjøvold desuden, at man for et år siden fik et tip om den mistænkte, som man valgte ikke at gå videre med.
Efterretningstjenesten ville i går ikke spekulere i, hvorvidt den formodede gerningsmand var en såkaldt ensom ulv, der planlagde sine ugerninger alene, eller om han var en del af et specifikt netværk eller miljø.
Til VG har tidligere klassekammerater dog fortalt, at den 21-årige de senere år var begyndt at udtrykke sig indvandrer- og kvindefjendsk.
I retssalen i går smilede den 21-årige, mens han stirrede fattet ind i de snurrende kameraer.
Hans opførsel gav ifølge flere kommentatorer mindelser om retssagen mod Anders Behring Breivik.
Ifølge ekstremismeforsker Tore Bjørgo har efterretningstjenesten i Norge med stort held formået at overvåge og til dels pacificere den organiserede del af det ekstreme højre, eksempelvis grupperinger i det nationalsocialistiske miljø.
Men når det kommer til såkaldte ensomme ulve – personer, der først og fremmest finder inspiration på egen hånd i internettets mørke afkroge – er det dog svært at inddæmme truslen fuldstændigt. Indsatserne må i høj grad være forebyggende, lyder professorens vurdering.
”Det er for eksempel vældig godt med den handlingsplan mod antisemitisme, som man lavede for nogle år siden. Men det er omvendt paradoksalt, at man samtidig ikke har nogen plan mod det helt store problem i øjeblikket, nemlig islamofobien,” siger han og tilføjer, at det er noget, regeringen efter sigende vil ændre på.
Til VG fortæller Rune Skjold fra politiet i Oslo, at man fra myndighedernes side hele tiden bliver dygtigere til at følge med de steder på internettet, hvor ekstremismen trives, men at det ”er vanskeligt at tage højde for alt”.