Mosul, Iraks tredjestørste by, er ikke længere Islamisk Stats højborg i landet. Det var ellers her, at terrorbevægelsens kalifat blev udråbt i sommeren 2014, da islamisterne havde påført den irakiske shia-regering et ydmygende nederlag. Men efter ni måneders hårde kampe kunne den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, søndag aften personligt ønske sine soldater tillykke med sejren i den ”befriede by”.
Men det er alt for tidligt at afskrive IS og erklære sunni-terrorbevægelsen for besejret. Det mener Nussaibah Younis, der forsker ved den udenrigspolitiske tænketank Chatham House i London.
”De er ikke engang fuldstændigt besejret i Mosul, og de kontrollerer stadigvæk andre områder i Irak,” siger hun over en telefon fra London.
Den britiske forsker er ekspert i Iraks økonomiske og politiske forhold og udgiver senere på året en bog om udviklingen i landet fra Irak-krigen til Islamisk Stat.
”Fremtiden afhænger af, om regeringen er i stand til at reintegrere sunni-indbyggerne og få dem til at føle sig som regulære borgere igen – i stedet for andenrangsborgere,” vurderer Nussaibah Younis.
I går var irakiske soldater i gang med at lede efter de sidste lommer af tilbageværende IS-krigere, som har forskanset sig i den gamle del af byen, hvor man fortsat er bekymret for, at terroristerne bruger deres egne familiemedlemmer som menneskelige skjolde og har lagt vejbomber ud.
Mosul ligger i den nordlige del af landet ved bredden af floden Tigris, 220 kilometer nordvest for Bagdad. Ifølge FN er mindst 900.000 civile blevet fordrevet, siden omkring 30.000 irakiske regeringsstyrker støttet af luftangreb fra en amerikansk-ledet koalition lancerede sin offensiv i oktober 2016 for at gen-erobre byen.
I slutningen af juni gen-erobrede den irakiske hær al-Nuri-moskéen, efter at moskéen var blevet sprængt i luften – angiveligt af IS selv. Ifølge den irakiske premierminister al-Abadi var ødelæggelsen af den store moské et bevis på selve ”IS’ nederlag”.
Mosul har været IS’ højborg i Irak, siden bevægelsens leder, Abu Bakr al-Baghdadi, udråbte sit kalifat i den cirka 850 år gamle moské for tre år siden. I løbet af 2014 erobrede IS hurtigt store områder i både Irak og Syrien.
Men siden er sunni-islamisterne blevet slået tilbage, og tabet af Mosul, som til dato er organisationens største nederlag, har givet anledning til spekulationer om IS’ endeligt. Og selvom der blandt eksperter er bred enighed om, at IS’ tid som stat og kalifat er forbi, mener flere som Nussaibah Younis, at terrororganisationen vil rejse sig igen og i stigende grad operere som en guerillabevægelse.
Hun forklarer, at IS stadig kontrollerer betydelige områder, som udgør store udfordringer for den shia-dominerede irakiske regering. Som for eksempel Hawija i den nordlige provins Kirkuk og Tal Afar, som ligger 63 kilometer vest for Mosul. Begge byer er meget svære at befri på grund af komplicerede etniske spændinger i området.
Tal Afar er et turkmensk- domineret område, hvor både sunni- og shia-turkmenere længe har levet side om side. Men da IS kom til magten, tilsluttede mange turkmenske sunni-muslimer sig bevægelsen og vendte sig imod de turkmenske shia-muslimer – ofte fordi de ikke havde andet valg, hvis de ville overleve.
”Slaget om Tal Afar vil blive ekstremt svært. Mange af de turkmenske sunnier, som tilsluttede sig IS, vil se dette som en kamp for livet, fordi de frygter, at shia-turkmenere vil tage hævn efterfølgende. De er sikre på, at der vil blive foretaget en etnisk udrensning af Tal Afars sunni-befolkning,” siger Nussaibah Younis.
Dertil kommer, at den shia-dominerede milits Popular Mobilization Units (PMU), også kaldet Hashd, allerede er begyndt at omringe Tal Afar for at gå forrest i generobringen af byen. Det bryder Tyrkiet sig ikke om, da Tyr-kiet mener at have et etnisk bånd til turkmenerne og opfatter sig selv som en beskytter af især sunni-turkmenerne. Og kommer PMU til at spille en større rolle i gen-erobringen, vil Tyrkiet, som allerede har soldater i Irak, trække en streg i sandet.
”Det er en rød linje for Tyrkiet, hvis PMU går ind i Tal Afar, og Tyrkiet har allerede truet med at invadere. Derfor er Tal Afar ikke bare et sekterisk brændpunkt, men også et geopolitisk,” siger Nussaibah Younis og fortsætter:
”Der er en grund til, at man har ventet med at gå ind i de to områder.”
Også Kirkuk-provinsen er et omstridt og etnisk splittet område med både sunni-arabere, turkmenere og kurdere, der gør krav på området. Den regionale kurdiske regering hævder, at provinsen er en del af det kurdiske område, mens regeringen i Bagdad hævder, at området tilhører resten af Irak.
”Desuden påstår turkmenerne, at det er en form for turkmensk hovedstad, som de har krav på. Det er især de kæmpe oliefelter, som gør det hele meget kompliceret,” siger hun.
Under IS’ besættelse har den kurdiske lokalregering haft held til at overtage oliefelterne i Kirkuk og eksporteret olien. Kurderne opfatter oliefelterne som en økonomisk livline og mulighed for at opnå uafhængighed.
Derfor er byen Hawija, som er domineret af sunni-arabere og var en af de første, som IS erobrede, et kompliceret stridspunkt og et udgangspunkt for mere konflikt. De kurdiske peshmerga-styrker vil indtage byen for at sikre sig kontrol med Kirkuk, og den shia-dominerede PMU vil ligeledes indtage byen for at presse kurderne tilbage. De resterende kampe for at befri områder under IS’ kontrol har derfor potentiale for mere konflikt.
”Så der er lang vej endnu. Og det er kun på det territoriale område. For når områderne engang er erobret tilbage, betyder det ikke IS’ endeligt. Det betyder højst sandsynligt, at IS vil forvandle sig til en undergrundsbevægelse, som vil fortsætte med angreb på civile i Bagdad og andre byer,” siger den britiske forsker og forklarer, at IS på den måde kan udstille den irakiske regerings svaghed og manglende evne til at beskytte sine borgere.
Udfordringerne for både Islamisk Stat og Irak handler derfor ifølge Nussaibah Younis om, hvorvidt den irakiske shia-regering er i stand til at samle de mange etniske grupper i Irak. Og især hvordan den behandler sunni- befolkningen – specifikt i de områder, der var besat af IS.
Der er allerede rapporter fra menneskerettighedsorganisationer om overgreb begået mod sunni-befolkningen. Overgrebene er især begået af det irakiske føderale politi, som er styret af en af Iraks største shia-militser, Badr- organisationen, der er en iransk stedfortræder-milits med tætte bånd til den iranske revolutionsgarde.
”Det er i stort omfang blevet rapporteret, at det føderale politi henter sunni-mænd, torturerer, dræber dem og efterlader dem i ørkenen. Og disse tilfældige overgreb er benzin på bålet og kan føre til nye generationer af IS-støtter,” siger hun.
Ud over overgreb lider sunni-befolkningen under de massive ødelæggelser efter kampene med mangel på basale serviceydelser, ødelagt infrastruktur og traumatiserede børn, som har været uden for skolesystemet i flere år. Derfor er det altafgørende, at regeringen formår at begynde en hurtig genopbygning og skabe økonomiske muligheder i områderne.
”Hvis ikke det sker, kan det ende med en marginaliseret underklasse af irakiske borgere, som i stigende grad føler vrede over for regeringen. Og det kan føre til en genkomst af IS eller lignende grupper,” siger den britiske forsker.
Men at konflikten har rødder i en ældgammel sekterisk og religiøs strid mellem sunni- og shia-muslimer, mener Nussaibah Younis er udtryk for en stor fejlfortolkning, og hun advarer imod at abonnere på den forklaring.
”Det er en meget vildledende måde at forklare historien i Mellemøsten på. Årsager til stridigheder har været helt forskelligt fra periode til pe-riode,” understreger hun.
Nussaibah Younis forklarer, at det tidligere var helt andre skel, som var dominerende i Irak. Eksempelvis skel, der omhandlede politiske og ideologiske forestillinger om, hvorvidt Irak skulle være mere positivt indstillet over for et panarabisk samarbejde, eller om landet skulle orientere sig mere nationalt. Derfor er det vigtigt at forstå, at et sekterisk tilhørsforhold ikke er permanent og ikke altid er den grundlæggende måde, at mennesker identificerer sig med i landet.
”Selvfølgelig har der eksisteret identitetsforskelle mellem sunni- og shia-muslimer længe. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke altid har skabt konflikt. Og derfor kan det også ændres,” siger hun.
Siden diktatoren Saddam Husseins fald i 2003 efter Irak-krigen har Iraks nye politiske elite ifølge Nussaibah Younis ”selvfølgelig udnyttet og understreget identitetsforskellene mellem sunni- og shia-befolkningen for at få opbakning og tilrane sig magt i landet”. Og derfor tror hun heller ikke, at konflikten mellem shia- og sunni-muslimer er den underliggende årsag til konflikterne i Irak.
I stedet mener hun, at det, som efter den amerikanske invasion i 2003 førte til statens delvise kollaps og fødslen af IS, var den tidligere premierminister Nouri al- Maliki og dennes regerings politisk beregnende adfærd.
”Maliki var mest af alt motiveret af at konsolidere sin magt. Og ja, han havde en meget sekterisk tilgang til det at regere, men hans absolutte mål var at bevare magten,” påpeger Nussaibah Younis.
Hun minder om, at Malikis parti ved valget i 2010 kun fik næstflest stemmer. Den vindende blok var al-Iraqiya- listen, som var en sunni- domineret koalition, ledet af den sekulære shiit Iyad Allawi. Og det var et chok for Maliki, at han tabte til al-Iraqiya-listen. Hjulpet af andre alliancer endte Maliki alligevel med at lede regeringen.
”Og da han igen fik magten, var han fokuseret på at marginalisere al-Iraqiya-listen og forhindre dem i nogensinde igen at udgøre så stor en politisk opposition,” siger Nussaibah Younis om manden, der i dag er en af Iraks vicepræsidenter.
Alligevel er hun forsigtigt optimistisk omkring fremtiden, da hun ikke mener, at hverken IS eller shia-militser som PMU har haft succes med at udvide de sekteriske spændinger i landet til en reel borgerkrig. Og det skyldes i hendes øjne Haider al-Abadis nuværende regering og den internationale støtte, som regeringen har fået. Derfor er det vigtigt, at den irakiske regering tager ansvaret på sig i forhold til at forsøge at samle landet og integrere sunni- befolkningen.
”Jeg tror, at Irak så småt er på vej ud af de mørkeste sekteriske konflikter. Men det er stadig meget skrøbeligt, og det kan vende til enhver tid. Derfor er det vigtigt, at regeringen skaber økonomisk fremgang og taler om inklu-sion. Hvordan man omtaler staten og befolkningsgrupperne, har stor betydning,” siger Nussaibah Younis.
Samtidig advarer hun det internationale samfund mod at erklære en forhastet sejr over Islamisk Stat. Det er helt afgørende, at det internationale samfund modstår fristelsen til at trække både sine soldater og den diplomatiske og økonomiske støtte ud af landet for hurtigt.
”Og det er farligt, fordi opgaven efter befrielsen af de IS-kontrollerede områder potentielt set er endnu større end selve befrielsen,” siger hun og udtrykker bekymring for, at USA med Donald Trump i spidsen er for optaget af interne problemer, der handler om Trump selv, til at kunne fokusere ordentligt på den nødvendige strategiske planlægning, som den forestående opgave med at hjælpe Irak til samling kræver.
Derfor opfordrer Nussaibah Younis de europæiske ledere til at påtage sig en endnu større rolle i opbygningen af landet, hvor der skal fokuseres på skabe og vedligeholde relationer mellem Iraks mange forskellige grupperinger.