Erdogan krævede homoseksuel karakter fjernet fra tyrkisk serie. Nu dropper Netflix serien

En tyrkisk Netflix-serie er blevet lagt tilbage i skuffen, efter den tyrkiske regering krævede en homoseksuel karakter skrevet ud af serien. Sagen er led i en større tyrkisk kulturkamp, siger ekspert

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviste at lade Netflix filme den tyrkiske serie ”If Only”, der havde en homoseksuel karakter, medmindre karakteren blev skrevet ud af manuskriptet. Det har fået Netflix til helt at droppe at producere serien.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, afviste at lade Netflix filme den tyrkiske serie ”If Only”, der havde en homoseksuel karakter, medmindre karakteren blev skrevet ud af manuskriptet. Det har fået Netflix til helt at droppe at producere serien. Foto: Mustafa Oztartan/Reuters/Ritzau Scanpix | Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix.

Man må gerne være homoseksuel i Tyrkiet. Men der skal ikke optræde homoseksuelle i tyrkiske Netflix-serier, mener landets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Det har fået den store streamingtjeneste, der også selv producerer film og serier, til at droppe den tyrkiske serie ”If Only”, kort før kameraerne ellers skulle rulle.

Den tyrkiske regering krævede, at Netflix skrev en homoseksuel karakter ud af serien. Det afviste Netflix, der i stedet valgte helt at droppe serien.

”På grund af en homoseksuel karakter har vi ikke fået tilladelse til at filme serien,” siger seriens tyrkiske manuskriptforfatter Ece Yörenc iføge Financial Times til det tyrkiske filmmedie Altyazi Fasikul.

Netflix har bekræftet, at serien ikke bliver til noget alligevel.

Ece Yörenc fortæller til Altyazi Fasikul, at der i serien hverken ville optræde homoseksuelle sexscener eller fysisk kontakt mellem den homoseksuelle karakter og andre karakterer.

Tidligere har også den tyrkiske teenagedramaserie ”Love 101”, der også er produceret af Netflix, været i den konservative regerings søgelys, fordi der spredte sig et rygte om, at en af karaktererne skulle være homoseksuel. Det afviste Netflix var tilfældet.

Ifølge Deniz Serinci, journalist og forfatter til flere bøger om Tyrkiet, er sagen led i en større kulturkamp, der har udspillet sig i Tyrkiet, siden Erdogan kom til magten i 2003 – dengang som premierminister.

”Jeg ser det som en magtkamp mellem på den ene side Erdogan og hans parti, AKP, der har rødder i politisk islam og en konservativ politik, og på den anden side oppositionen og de mere sekulære kræfter i Tyrkiet,” siger han.

Men det er ikke bare en kamp mellem politiske og religiøse ideologier.

”Det er også en værdikamp mellem land og by. Erdogans kernesegment blandt vælgerne er ude i landsbyerne, mens man inde i storbyerne vil se hans tiltag som et forsøg på at udvande Atatürks (grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, red.) sekulære værdier,” forklarer han.

Deniz Serinci påpeger, at sagen er en forlængelse af den kurs, som Erdogan har ført de seneste mere end 15 år, hvor regeringen med flere udtalelser og forslag har stået for en slags konservativ oprustning i landet.

”I 2010 sagde den daværende familieminister, at homoseksualitet er en sygdom, og i 2018 ville Erdogan gøre utroskab ulovligt. Salg af alkohol mellem klokken 22 og klokken 6 er ikke længere tilladt, ligesom han mener, at landets stewardesser går i for korte nederdele.”

At det denne gang er Netflix, der bliver slået ned på, er måske ikke helt tilfældigt, forklarer Deniz Serinci.

”På grund af coronakrisen, der har ramt Tyrkiet hårdt, bliver mange tyrkere hjemme og ser Netflix. Derfor kan Netflix i regeringens øjne være en trussel mod Tyrkiet, fordi der er meget indhold, der ikke nødvendigvis harmonerer med regeringens værdier,” siger han.

Det er ikke første gang, at Tyrkiet forsøger at begrænse, hvad befolkningen har adgang til på internettet. Tidligere har regeringen blokeret både videotjenesten YouTube og det netbaserede opslagsværk Wikipedia. Sidstnævnte, fordi Wikipedia nægtede at slette artikler, der beskrev landet i kritiske termer.