Efter seks måneders krig: Ukrainsk sejr er stadig sandsynlig, men har lange udsigter

Et halvt år efter Ruslands invasion i Ukraine er Vestens interesse for krigen aftaget, og Europas militære støtte er stagneret. Ukraine kan dog stadig vinde årelang opslidningskrig, mener forskere

Midt i krigens rædsler og fortsatte bombardementer tror både ukrainere og internationale iagttagere fortsat på ukrainsk sejr, selvom det kan tage tid.
Midt i krigens rædsler og fortsatte bombardementer tror både ukrainere og internationale iagttagere fortsat på ukrainsk sejr, selvom det kan tage tid. Foto: Fotos: Ap Photo/Ritzau Scanpix.

Trods uophørlige russiske bombardementer af fødebyen Kharkiv i det østlige Ukraine er den 24-årige ukrainer Oleksandr Babenko forsigtigt optimistisk, når han gør status over Ruslands seks måneder lange krig i Ukraine.

“Vores folk er gået igennem den hårdeste tid nogensinde, og nu er krigen langt mere forudsigelig, vi har langt mindre frygt, og det får mig til at tro på en bedre fremtid,” siger den ukrainske freelance-journalist, som bor i hovedstaden Kyiv.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

“Jeg er ikke længere stresset over banale ting i livet, for jeg forstår, at de fleste problemer er små sammenlignet med, at man kan blive såret eller få sit hjem bombet,” siger Oleksandr Babenko.

En afslutning af krigen har lange udsigter, mener han. 

“Men jeg tror, vi kommer igennem det. Jeg vil ikke glemme, at civile og soldater dag for dag dør for vores frihed, og med ‘vores’ mener jeg ikke kun Ukraine, men hele den verden, som elsker ytringsfrihed og retten til at leve i fred.”

Krig har samlet Ukraine

Tragedierne er ellers mange, når man gør status over krigens første seks måneder. Ruslands invasion af nabolandet den 24. februar i år resulterede i de største flygtningestrømme i Europa siden Anden Verdenskrig, og cirka ni millioner mennesker forlod landet. Byer som Mariupol har skrevet sig ind blandt verdenshistoriens ødelagte byer på linje med Stalingrad, Grosnij og Aleppo.

Vestlige aktører efterforsker russiske krigsforbrydelser i Ukraine, som vækker mindelser om Stalin-tiden. I Kyiv-forstaden Butja lå civile ukrainere bagbundet og skudt i gaderne efter Ruslands tilbagetog i foråret. Samme sted blev 25 piger og kvinder i alderen 14-24 år ifølge en rapport holdt indespærret i en kælder og gruppevoldtaget af russiske soldater. Tusindvis af civile ukrainere er blevet dræbt, og familier er revet fra hinanden. Rusland beskyldes for at have tvangsdeporteret op mod 1,6 millioner ukrainere, heriblandt 260.000 børn.

Ikke desto mindre har ukrainerne noget at fejre, når landet i dag mindes halvårsdagen for krigen og samtidig fejrer 31 års uafhængighed efter Sovjetunionens sammenbrud. Også selvom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har forbudt offentlige arrangementer i Kyiv til fejring af uafhængigheden på grund af truslen om fornyede russiske angreb. Det mener Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i den politiske udvikling i de postsovjetiske stater.

“Da invasionen begyndte, snakkede vi om, at Ukraine sikkert ville bukke under som selvstændig stat inden for en måned eller to. Men seks måneder inde i en krig, som fra den ene dag til den anden forandrede verden, fremstår Ukraine mere samlet end nogensinde før,” siger han.

Vestens solidaritet er kølnet af

Mens invasionen medførte massiv solidaritet og støtte til Ukraine fra USA og Europa, er vestlige mediers interesse for ukrainernes kamp i dag kølnet af, og konsekvenserne i Vesten bliver tydeligere i form af prisstigninger og frygten for en iskold vinter uden gasforsyninger. Europas militære støtte til Ukraine er stagneret, og især i Tyskland har meningsdannere presset på for ikke at tirre Rusland ved at sende tunge våben til Ukraine.  

Men Vesten bør begynde at forberede sig på, at Rusland taber krigen, mener Maria Popova, som er lektor i statskundskab ved McGill Universitet i Montreal og forsker i den russisk-ukrainske krig.

“Seks måneder inde i Ruslands fiasko med at erobre en langt mindre nabo er det på tide, at vi holder op med at antage, at Rusland er en mægtig stormagt, som før eller siden vil sejre,” siger hun.

Europa må netop nu samle ressourcerne og udvise beslutsomhed for at besejre Rusland i Ukraine og derved opnå en stabil fred og garantere sin egen sikkerhed, siger Popova.

“Vi bør forvente, at Ruslands økonomi vil smuldre på grund af sanktioner, og at moralen i hæren vil falde endnu mere - begge faktorer kan føre til politisk ustabilitet i Vladimir Putins udadtil stabile diktatur. Som regel ser diktaturer stabile og konsoliderede ud lige indtil deres pludselige sammenbrud. Vi bør forvente, at Ukraine vil skubbe Rusland ud af nogle og måske endda alle besatte områder med vestlig militær hjælp,” siger hun.

Rusland er dog ikke på vej mod et nederlag det næste halve år, vurderer Jakob Tolstrup.

“Men det er plausibelt, at Rusland kan tabe på slagmarken, hvis Ukraine med Nato-landenes militære støtte kan holde Rusland stangen hen over de næste tre år. Det er et spørgsmål om at købe sig tid. For så begynder Rusland for alvor at mangle penge og få enorme problemer med at rekruttere soldater. Det er enormt dyrt at føre denne krig, og Rusland har ikke som Ukraine en masse rige industrilande i ryggen,” siger han.

Krigens fronter fryser fast

Rusland satser på at udmatte Europa ved at bruge gas som våben. Men Rusland har forregnet sig, hvis landet tror, at Vesten militært mister interessen for denne krig, mener Tolstrup fra Aarhus Universitet:

“Nato-lederne ser det som hamrende vigtigt at holde Rusland stangen for at beskytte Natos territorium. Så det at pumpe våben i Ukraine vil fortsætte.”

Det mest sandsynlige scenarie for det næste halve år er dog, at fronterne mere eller mindre forbliver fastlåste, mener Jakob Tolstrup. Den russiske fremrykning i det østlige Ukraine går langsomt. I syd har Ukraine gennemført et modoffensiv, som ligeledes er forholdsvis stillestående, men ukrainerne har dog formået at bremse Rusland. De seneste dages ukrainske nålestiksangreb på Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014, har skabt en propaganda-udfordring for Kreml, som skal overbevise russerne om, at man stadig har styr på krigens gang, selvom det er blevet usikkert at bo på Krim.

Rusland kan dog nå at vinde en udmattelseskrig, mener nogle analytikere. Ifølge ukrainske embedsmænd er der 10 russiske kanoner for hver ukrainsk kanon, skriver avisen Financial Times.

“Rusland kan stadig nedslide Ukraines ammunitionslagre, dets reserve af kvalificerede tropper og det internationale samfunds tålmodighed for langsomt at krænge sig frem mod at opfylde sine mål,” skrev forskerne Jack Watling og Nick Reynolds i en rapport for det London-baserede Royal United Services Institute i juli.

Den største risiko i de næste seks måneder vil være, at politisk desperation i Rusland øger faren for en atom-eskalation, mener lektor Maria Popova.

“Ikke desto mindre har atomafskrækkelse hidtil fungeret godt - Rusland har accepteret flere militære nederlag i Ukraine og trukket sig tilbage fra Kyiv og Kharkiv uden at gribe til atomvåben,” siger hun.

Ukrainere har vænnet sig til krig

Rusland udelukker en fredsaftale for at afslutte Ukraine-krigen, siger Gennady Gatilov, Ruslands permanente repræsentant ved FN i Genève.

“Jo mere konflikten fortsætter, desto vanskeligere bliver det at få en diplomatisk løsning,” sagde han mandag til Financial Times.

Et muligt udfald af krigen er, at præsident Putin dør eller bliver så syg, at Rusland får en anden leder, som er mindre overbevist om krigen, og som vil trække lidt i land, siger Jakob Tolstrup.

“Men der er ingen klar toer til at overtage magten i Rusland.”

Mange ukrainere har vænnet sig til krigen, fortæller den 28-årige Andreij fra Kyiv-regionen, som er en del af Ukraines territorialforsvar, en forsvarsstyrke bestående af civile.

“Personligt mener jeg, at Ukraine ikke kan knækkes ved militært pres, vi er ikke den slags mennesker. Jeg bekymrer mig ikke selv - livet går videre, og i denne virkelighed må man fortsætte med at leve og forsøge at være lykkelig og elske. Rusland vil ikke vinde denne dumme krig, for de har overset én ting: Ukrainerne er et meget frihedselskende folk, som værdsætter og elsker deres land,” siger han.