Machiavelli belærer os om, at alle, der vil spå om fremtiden, bør konsultere fortiden. Gør man det, er dommen klar: Donald Trump vinder kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat. Alle tidligere kandidater, der har fået de resultater, som Trump har fået i Iowa, New Hampshire og South Carolina, er endt som den samlede vinder. Læg dertil endnu en overlegen sejr ved tirsdagens vælgermøde-afsteminger i Nevada, hvor milliardæren ikke kunne dy sig for at minde sine kritikere om, at ”hvis man lyttede til kommentatorerne, sagde de, at vi ikke ville vinde noget, men nu er det sejr, på sejr, på sejr”.
Det er et scenarie, der spreder skræk dybt ind Det Republikanske Partis egne rækker, hvor man endnu ikke har været i stand til at samle en ”Stop Trump”-bevægelse.
Republikanernes moderate fløj frygter Trump af flere grunde. Den åbenlyse er, at Trump ikke er på linje med store dele af partiets politik - og end ikke har været republikaner, før han besluttede sig for at stille op. Farligere er det, at en sejr for Trump vil betyde, at partiets populistiske fløj vil komme til magten, hvilket mange frygter vil betyde, at partiet vil blive en meget mindre magtfaktor i amerikansk politik.
Republikanerne er enestående succesrige i amerikansk politik og sidder på broderparten af nationens folkevalgte embeder. Man dominerer Kongressens to kamre - og indtil for nylig Højesteret. De fleste guvernører og delstatsparlamenter har republikansk flertal. Alt dette kan Trump bringe i fare.
Republikanere fra den moderate fløj er overbeviste om, at et Trump-kandidatur ikke blot vil ende i et pinligt nederlag, hvilket man kan leve med, men samtidig være ødelæggende for mange af de andre republikanere, der er på valg i 2016. Disse såkaldte ”down ticket races” er af den største bekymring. Siden demokraten Franklin D. Roosevelt tid i Det Hvide Hus for mere end 70 år siden har man opbygget en enorm kontrol over USA's politiske retning, og de mest pessimistiske ser i Trump en mand, der kan få hele dette arbejde til at synke i grus.
Der er to dominerende vurderinger af Trumps muligheder for at vinde nomineringen. Den ene er, at løbet er kørt, og man skal arbejde for at begrænse skadens omfang. Den anden skole mener, at Trump har et ”loft” og ikke vil vinde, når vi i juli når frem til partikonventet i Ohio.
Trump har til dags dato fået omkring 30-35 procents opbakning af vælgerne. Nevada-sejren på 46 procent er i denne forbindelse en anormalitet. De 30-35 procent svarer i runde tal til størrelsen på den populistiske fløj hos Republikanerne. De fleste af disse er den gruppe, der tidligere gik under betegnelsen Tea Party-fløjen. Trump er populær her, men som andre Tea Party-kandidater er han tilsvarende upopulær blandt resten af partiets vælgere. Sådan lyder logikken i al fald.
Følger man dem, der mener, at Trump har et loft, så er der mere end 50 procent af de republikanske vælgere, der afskyr den utraditionelle kandidat og vil ende med at pege på en anden. Problemet er dog, at der ikke er én udfordrer til Trump, men hele tre: Marco Rubio, John Kasich og Ted Cruz. Så længe dette felt er så mangfoldigt, vil Trump blive ved med at vinde med resultater i størrelsesordenen 30-35 procent.
Derfor er opgaven simpel: der skal findes ét, og kun ét alternativ til Trump, så man kan bringe orden hos Republikanerne. Dette alternativ har et navn, og det er Marco Rubio.
Ohio-guvernøren Kasich har for snæver en appel, og Ted Cruz er mindre vellidt i partiet end Trump. Mange af de kommentatorer, der følger Republikanerne tæt, kan fortælle om, at der lægges et enormt pres på især Kasich, men også på Cruz for at få disse til at opgive deres kandidatur og støtte Rubio. Dette pres kan måske gøre sig gældende i forhold til Kasich, der sikkert kan købes med en prominent post i en eventuel Rubio-administration, men det er sikkert skønne spildte kræfter i Cruz' tilfælde. Texas-senatoren har skabt sig en karriere på at bekæmpe sit eget parti indefra.
Målinger fra primærvalget i South Carolina viser, at Rubio ville have fået lige så stor opbakning som Trump, hvis vælgerne kun havde haft de to at vælge imellem. Skal drømmen om at stoppe Trump lykkes, må Kasich snart trække sig, og Cruz' vælgere skal selv indse, at de må skifte hest. Jo længere man er fra dette mål, des mere vil Trump blive ved med at vinde.
Mads Fuglede er USA-analytiker for TV 2, højskolelærer, folketingskandidat for Venstre og kommenterer amerikansk politik i Kristeligt Dagblad