Fornyet frygt for markant smittespredning i Afrika

WHO advarer om, at Afrika – og især de afrikanske storbyer – står over for en massiv spredning af coronavirussen, efter at flere lande har registreret stigende smittekurver. Ifølge sydafrikansk sundhedsekspert er Afrika indtil nu sluppet let, blandt andet fordi mange afrikanere bor i tyndtbefolkede landområder

Lande som Botswana, Kenya, Namibia, Zambia og Zimbabwe har oplevet et nyligt smitteboom. Her ses sundhedsarbejdere i Harare i Zimbabwe protestere på grund af arbejdsvilkårene under pandemien.
Lande som Botswana, Kenya, Namibia, Zambia og Zimbabwe har oplevet et nyligt smitteboom. Her ses sundhedsarbejdere i Harare i Zimbabwe protestere på grund af arbejdsvilkårene under pandemien. . Foto: Philimon Bulawayo/Reuters/Ritzau Scanpix.

I månedsvis har det set ud til, at det afrikanske kontinent – til overraskelse for mange iagttagere – ville gå igennem coronapandemien med et af de laveste smittetal i verden. Men det er for tidligt at ånde lettet op, advarer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, nu. For udviklingen ser ud til at vende i Afrika, hvor flere lande den seneste tid har registreret store stigninger i nye smittetilfælde.

”Jeg er meget bekymret lige nu for, at vi begynder at se en acceleration af sygdommen i Afrika,” sagde WHO’s krisechef, Michael Ryan, på et pressemøde tidligere på ugen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han udtrykte især bekymring over udviklingen i Sydafrika, der med over 381.000 registrerede smittede og flere end 5360 døde i går er det hårdest ramte land på kontinentet.

”Sydafrika oplever lige nu en meget alvorlig situation, men jeg tror, at det i virkeligheden er en indikator på, hvad kontinentet kan stå over for, hvis der ikke gøres noget akut for at yde støtte,” lød det fra Michael Ryan, der pegede på, at også lande som Botswana, Kenya, Namibia, Zambia og Zimbabwe har oplevet et nyligt smitteboom.

Professor Alex van den Heever, der er sundhedsøkonom ved Witwatersrand Universitet i Johannesburg, har fulgt coronavirussens spredning på kontinentet tæt. Han mener, at det er naturligt, at Afrika nu oplever en gradvis stigning i antallet af syge.

”Den udvikling, tror jeg, man ville se ethvert sted, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er implementeret sundhedsforanstaltninger i en skala, der kan bremse virusspredningen,” siger han og uddyber:

”Smittespredningen i Afrika vil formentlig blive størst i storbyerne, hvor der er mulighed for såkaldt superspredning af virussen. Til gengæld er mange afrikanske lande kendetegnet ved at have store tyndtbefolkede landområder, hvor virussen har sværere ved at sprede sig. Derfor tror jeg, situationen kan blive rigtig alvorlig i storbyerne. Men jeg tror ikke, vi nødvendigvis vil se covid-19 sprede sig systematisk ned gennem hele kontinentet.”

Overordnet set hersker der dog fortsat stor usikkerhed om validiteten af de afrikanske smittedata, påpeger Alex van den Heever på linje med andre sundhedseksperter.

For i mange afrikanske lande tester og screener sundhedsmyndighederne kun deres befolkninger for corona-virus i begrænset omfang, og der er en formodning om, at mange covid-19-dødsfald ikke registreres. En tese, der bakkes op af en analyse, som nyhedsbureauet Reuters udarbejdede tidligere på måneden baseret på tal fra Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse. Af tallene fremgår det, at man i Afrika har udført 4200 coronatests pr. 1 million indbyggere. Et tal, der i samme periode i Asien lød på 7650 tests pr. 1 million og i Europa på 74.255 pr. 1 million indbyggere. Problemet blev på et pressemøde i sidste uge italesat af direktøren for netop Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, John Nkengasong.

”Tæller vi alle med?,” spurgte direktøren retorisk.

”På grund af skrøbelige og svage overvågningssystemer er det muligt, at vi ikke får talt alle dødsfald i samfundet ordentligt sammen,” sagde han.

Men det er ifølge Alex van den Heever helt afgørende at skrue op for testfrekvensen for at få et realistisk billede af virussens spredning og komme pandemien til livs i Afrika.

”For at bremse virussen bør de afrikanske lande teste befolkningen og sætte ind med opsporing og karantæne, når det er nødvendigt,” siger han og uddyber:

”Myndighederne bør desuden holde fast i strenge krav til befolkningerne om at bære ansigtsmasker og indføre krav om åbne vinduer og god ventilation i offentlige bygninger og transportmidler. Lykkes man med at inkludere alt det i en målrettet indsats, vil man sandsynligvis kunne bremse virussen, men det hele afhænger af, hvor velorganiserede sundhedsmyndighederne er.”