Selma Regina slentrer roligt mellem boder fyldt med mangoer, figner, kokosvand, frisk fisk og grøntsager. Omkring hende forsøger sælgere med råb og mængderabatter at overdøve hinanden og få hende til at stoppe op. Det er middag i Rio de Janeiro-distriktet Ipanema, så solen bager hårdt, og luften er fugtig. Flere sælgere er ved at pakke sammen.
“Førhen kom jeg altid om morgenen, hvor der er køligere, men i dag køber jeg ind kort før, de lukker. Priserne er lavere, når de skal af med det sidste. For eksempel koster en pose figner 16 reais (22 kroner, red.) om morgenen, men nu kan jeg få den for 10,” siger hun og pointere, at selv den lave pris er højere end før 2020.
“Alt er blevet meget dyrere efter pandemien, og de seneste seks måneder har det været helt vanvittige,” siger den 52-årige brasilianer.
Selma Regina er husassistent for rigere mennesker. Som godt 42 procent af alle brasilianere er hun en del af den uformelle økonomi og var derfor dårligt beskyttet, da coronavirussen pludselig holdt folk inden døre og kappede alle indtægter. I dag kæmper hun både med stigende priser - inflationen er den højeste i to årtier - og en voksende gæld fra to år med svigtende arbejde.
Derfor ser hun også kun sin mand til frokost i weekenderne. Resten af tiden arbejder de for at tjene nok til mad, brændstof og regninger. Hun er af sted fem dage om ugen og pendler to timer hver vej, mens han sætter sig direkte ind i deres private bil og begynder at køre for udlejningstjenesten Uber, så snart hans dagjob som chauffør er ovre. Normalt kører han bil 14-16 timer på en dag, syv dage om ugen.
“Vi arbejder mere end før pandemien, og vi sparer mere. Og vi køber kun det absolut essentielle, når vi handler ind,” siger Selma Regina.
En tur rundt i Rio de Janeiros gader afslører ikke umiddelbart, at landet har været igennem over to års pandemi med over 680.000 corona-relaterede dødsfald. Foruden nogle få tjenere og taxi-chauffører bærer stort set ingen mundbind, og covid-19 kommer sjældent op i samtaler. Men lige under overfladen kradser konsekvenserne af pandemien, der sammen med tørke, krigen i Ukraine og en ustabil økonomi før 2020 har fået forbrugerpriserne til at stige voldsomt. Prisen på gulerødder er steget med over 120 procent på et år, og i dag koster det godt og vel en tredjedel af en minimumsløn at køre på benzinstationen og fylde en gennemsnitlig bil op, viser officielle tal ifølge avisen Globo.
Stigningerne rammer de fattigste hårdest, fordi de bruger en større procentdel af deres indkomst på mad og brændstof. Ifølge en rapport udgivet i juni af Det Brasilianske Forskningsnetværk for Mad og Ernæring ved 15,5 procent af brasilianerne ikke, hvor det næste måltid skal komme fra. Det svarer til 33 millioner mennesker og er 14 millioner flere sammenlignet med slutningen af 2020.
Gælden vokser
Problemerne stopper dog ikke her. Som i Selma Reginas tilfælde er gæld nemlig et enormt problem for brasilianerne, og i december sidste år var 77 procent af alle brasilianske familier forgældede. Det højeste antal, der nogensinde er målt af handelsorganet CNC. Rigtigt mange af dem er bagud med betalingerne eller kan slet ikke betale deres gæld, fortæller seniorforsker Marie Kolling fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Igen er de fattigste hårdest ramt.
“Efter corona-pandemien står mange brasilianere uden arbejde eller får mindre i løn end før. Samtidig æder inflationen en større del af den smule, de får. Det betyder selvfølgelig, at deres gæld stiger og stiger,” siger Marie Kolling.
Den danske seniorforsker har boet og forsket i flere brasilianske byer det seneste årti, og da hun opholdt sig i den nordøstlige by Salvador før pandemien, så hun, hvordan det er blevet farligere at færdes i gaderne, og at der er kommet flere og flere fattige år for år. Efter marts 2020 blev den udvikling en kort overgang stoppet, fordi mange modtog små beløb i nødhjælp, men da nødhjælpen blev udfaset og helt fjernet ved udgangen af 2020, røg to millioner brasilianere under fattigdomsgrænsen.
I den situation var kreditkortene eneste livline for mange brasilianere. I Brasilien udsteder store butikker kreditkort uden at spørge til hverken fast adresse eller indtægt, men kræver til gengæld mere end gennemsnitlige 300 procent i renter på de beløb, som man ikke betaler til tiden, viser tal fra statistikbanken Statista. Mere end 80 procent af brasilianernes gæld stammer fra kreditkort.
Kreditkortene udstedes med et et beløb, som for mange udgør en essentiel del af en kompleks privatøkonomi, hvor naboer, familier og venner låner penge til hinanden, og hvor alt fra de daglige madindkøb til reparationer og lotterisedler købes på klods. Reglen er, at lotterisedlen skal betales, inden numrene trækkes - ellers tilfalder præmien sælger.
Bolsonaro er også under pres
Uoverskuelig gæld er normen i de fattige samfund, og tilbagebetalingen betyder, at hver måned starter i minus.
"I Danmark er der måske en tendens til at tænke, at det er folks egen skyld, hvis de har gæld: Fordi de ikke kan finde ud af at lave et ordentligt budget. Men udgangspunktet i Brasilien er, at du aldrig har nok til det, du skal bruge. Under pandemien havde mange tilmed brug for ekstra penge til begravelser, men også mundbind og håndsprit, som var svært at få fat på i starten. Der var mange årsager til, at de oparbejdede mere gæld,” siger hun.
De stigende priser og forværrede kår er dårlig nyt for den siddende præsident, Jair Bolsonaro, der til oktober vil forsøge at blive genvalgt. Undersøgelser viser, at de brasilianske vælgere først og fremmest er optagede af inflationen og arbejdsløsheden, når de skal sætte deres kryds, og så sent som i januar svarede 73 procent af brasilianerne ifølge magasinet The Economist, at præsidenten har gjort et dårligt job med at holde inflationen under kontrol.
Jair Bolsonaro har forsøgt at vinde brasilianernes gunst tilbage med afgiftsænkninger på brændstof og uddeling af penge til millioner af fattige, og han har forsøgt at skyde skylden for den dårlige økonomi på krigen i Ukraine såvel som de lokale brasilianske guvernører, der stod bag nedlukningen af samfundet - og dermed økonomien - da corona-pandemien var på sit højeste. Indtil videre ser intet af det ud til at virke, og stort set alle meningsmålinger viser en komfortabel føring til hans største konkurrent, den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva.
Valget i oktober er dog langt ude i fremtiden, hvis man i dag kæmper for at få mad på bordet. Som den 75-årige Teresa Bahadian på markedet i Rio de Janeiro siger, da hun netop har købt en dyr buket persille og skal sige, hvem hun stemmer på til oktober.
“Lige nu tænker jeg mest på, at alt bliver dyrere og dyrere. Jeg har ikke råd til at handle stort ind, men køber kun det, jeg skal bruge nu. Det her påvirker virkelig mit budget.”