Hosni Mubarak, der døde i går i en alder af 91 år, sad trods et ofte skrantende helbred så tungt på magten i Egypten i tre årtier, at hverken præsidenten selv eller hans landsmænd rigtigt kunne forestille sig, at han nogensinde ville gå af.
En af de vittigheder, der i mange år er blevet fortalt af egyptere om Mubaraks manglende forståelse for sit folks situation – og sin egen – handler om, hvordan præsidentens rådgivere kommer til Mubarak på dennes dødsleje og siger, at folket gerne vil tage afsked med ham, hvorpå Mubarak svarer spørgende, ”hvor skal folket da hen?”
Men folket drømte om at komme af med ham og fik sin vilje i 2011, 30 år efter at den tidligere militærhelt var blevet Egyptens præsident.
Mubarak har stort set været ude af offentlighedens søgelys, siden han i 2017 endegyldigt blev frifundet efter årevis af retssager, domme, appelsager og genoptagne anklager for korruption, svindel, magtmisbrug og for 239 demonstranters død.
Han blev tvunget fra magten efter store folkelige demonstrationer på Tahrir-pladsen i Kairo i januar 2011 under det såkaldte arabiske forår. Titusinder af unge egyptere gjorde oprør imod Mubaraks diktatoriske og undertrykkende regime. Mange mødte op efter at have set en video, hvor egyptisk politi tævede og dræbte en ung mand i en trappeopgang.
Under demonstrationerne på Tahrir-pladsen blev hundredvis af mennesker dræbt, både af politi og sikkerhedsstyrker og bøller. Politiets brutalitet styrkede demonstranternes krav om Mubaraks afgang. Efter 18 dages demonstrationer trådte Hosni Mubarak ”frivilligt” tilbage. Efter en kort periode med militært styre blev et valg vundet af Mubaraks islamistiske nemesis, Det Muslimske Broderskab, under den nu ligeledes afdøde Mohamed Mursi. Mubarak blev anholdt og anklaget for personligt at være ansvarlig for dem, der var blevet dræbt under demonstrationerne.
I 2012 blev han idømt livsvarigt fængsel for at have stået bag drabene på mindst 239 demonstranter på Tahrir-pladsen. Han ankede dommen og blev i 2017 frifundet og løsladt, længe efter at Mursis styre var væltet og Mursi sat i fængsel.
Hosni Mubarak blev født i 1928 i en middelklassefamilie i Menoufia-provinsen i Nildeltaet. Han gjorde karriere i det egyptiske flyvevåben, hvor han demonstrerede sine lederevner. I 1972 blev han chef for flyvevåbnet, som han fik til opgave at genopbygge efter Seksdageskrigen i 1967. Han var dybt involveret i planlægningen af det egyptisk-syriske overraskelsesangreb på Israel i 1973, opnåede heltestatus som jagerpilot i krigen og blev tre år senere udnævnt til vicepræsident under Anwar Sadat.
Mubarak stod ved præsidentens side, da Sadat som det første arabiske statsoverhoved i 1979 indgik i en historisk fredsaftale med Israel. Aftalen kom i stand under USA’s præsident Jimmy Carters indsats ved et personligt møde mellem Anwar Sadat og Menahem Begin, Israels premierminister, i Camp David i 1978. Aftalen indebar et stort amerikansk boost til at genopbygge det nedkørte egyptiske militær. Og USA støtter stadig Egyptens militær, som under Abdel Fattah al-Sisi i 2013 afsatte Mursi-styret.
Mubarak sad ved siden af Sadat, da denne blev skudt og dræbt i 1981 under en militærparade, der markerede sejren i 1973-krigen. Mubaraks hånd blev snittet af en af de fundamentalistiske attentatmænds kugler. Således blev Hosni Mubarak præsident i Egypten.
I begyndelsen var Mubarak populær, og i sine første regeringsmåneder løslod han blandt andet 1500 journalister, politikere og religiøse personer, der var blevet arresteret under Sadat. Han genetablerede forholdet til den arabiske verden, der havde skyet Egypten siden fredsaftalen med Israel, så Egypten igen indtog rollen som et af de ledende arabiske lande.
Men Mubarak benyttede sig af stadigt flere udemokratiske greb for at holde sig ved magten. Han slog hårdt ned på oppositionen, der især kom fra Det Muslimske Broderskab, og der var enten ingen eller kun symbolske rivaler ved præsidentvalgene, som han hver gang vandt med over 90 procent af stemmerne. Hans regime blev jævnligt beskyldt for at være korrupt og overtræde menneskerettighederne, for politibrutalitet og politisk undertrykkelse og for at være gennemsyret af nepotisme. Som præsident iværksatte han utallige reformer, der aldrig formåede at forbedre Egyptens stadigt voksende fattige befolknings levevilkår.
En uendelig række af anklager for hans forfejlede regime kom op i retssagerne efter det arabiske forår. Han har hele vejen nægtet sig skyldig og fastholdt, at han altid har været en ægte patriot, der uselvisk har tjent sit land.
Ved meddelelsen om Mubaraks død slog præsident Abdel Fattah al-Sisi talsfolk i går fast, at ”Mubarak var en militær leder og en krigshelt” og sendte kondolencer til familien, hustruen Suzanne og de to sønner Alaa and Gamal Mubarak. Begge sønner har været anklaget for korruption, men er blevet frikendt.