Egypten afslutter valg

Islamisternes succes ved de første to valg­runder bekymrer fortalere for borgerrettigheder og religionsfrihed. Valget kan også påvirke den lukrative turistsektor

Omkring 15 millioner vælgere i Egypten begyndte i går at afgive deres stemmer i den tredje og afsluttende runde af det første parlamentsvalg efter revolutionen, der førte til den mangeårige præsident Hosni Mubaraks fald i begyndelsen af 2011. Valget slutter i dag.

De første to runder af det tredelte valg viste en markant opbakning til de store islamistiske partier, Det Muslimske Broderskabs Friheds- og Retfærdighedsparti samt det endnu mere radikale al-Nour.

LÆS OGSÅ: Dagen derpå i Egypten

Ved både den første og den anden valgrunde sikrede de to partier sig omkring 65 procent af stemmerne, mens modstanderne i form af Egyptens ældste parti, al-Wafd, og den liberale koalition Den Egyptiske Blok tilsammen opnåede under 17 procent af stemmerne.

Der er dermed ingen tvivl om, at de islamistiske partier får mest at sige, når underhuset for første gang samles i parlamentet den 23. februar efter de knusende sejre.

Men især den voksende opbakning til al-Nour vækker bekymring blandt dele af vælgerne.

Fremgangen til Al-Nour, der repræsenterer den mest konservative retning inden for islam, salafisterne, har blandt de i stigende grad marginaliserede liberalister skabt frygt for borgerrettighederne og religionsfrihedens fremtid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Islamisternes sejr, der afspejler et mønster i regionen, siden opstandene kendt som Det Arabiske forår væltede flere regimer, skaber også bekymringer med hensyn til fremtiden for Egyptens store, lukrative turist­industri, ifølge AFP.

Militæret, der siden Mubaraks fald har ledet landet, har gentagne gange fremhævet valget som bevis på dets intentioner og løfter om at overdrage magtens tøjler til en civil regering. Men et civilt styre kommer først til magten efter præsidentvalget i juni.

De to første valgrunder har afsløret en voksende kløft blandt egypterne. Nogen ser valget som et skridt i retning mod et demokratisk styre, mens andre hævder, at det nye parlament, hvis funktion og rolle fortsat er uvis, efterlader militæret med magten.

Militærets hårdhændede indgreb over for demonstranter, der forlanger et omgående magtskifte, er blevet kritiseret af både egyptere og udlandet. Og kort før nytår blev det verbale skyts igen rettet mod styret.

Den 29. december ransagede myndighederne 17 kontorer tilhørende egyptiske og internationale demokratiforkæmpere og menneskeretsgrupper.

Iagttagere så aktionen som et led i militærledelsens forsøg på at lukke munden på ikkestatslige organisationer (ngoer), der kritiserer militæret for at krænke menneskerettighederne.