Prøv avisen

Egypten bygger mur mod Gaza

Palæstinensere myldrede fra Gaza ind i Egypten for at hente provianter, da grænsen i januar blev brudt. Nu bygger Egypten en høj mur for at hindre, at noget lignende sker igen. -

En tre meter høj cementmur skal for fremtiden adskille Egypten fra Gazastriben

Egypten er begyndt at bygge en tre meter høj cementmur langs landets grænse til den palæstinensiske Gazastribe. Ifølge de egyptiske myndigheder har man allerede opført tre kilometer af muren.

Grænsen mellem Egypten og Gazastriben blev i januar brudt af palæstinensiske Hamas-aktivister. Efterfølgende strømmede hundredtusinder palæstinensere ind i nabolandet i løbet af de 12 dage, grænsen var åben.

Ingen trussel mod grænse
Mange af de besøgende palæstinensere fra den forarmede Gazastribe brugte hullet i grænsemuren til at købe forsyninger i Egypten. Landet lukkede grænsen igen i begyndelsen af februar.

- Det er et præventiv indgreb. Der er ikke nogen trussel mod grænsen på nuværende tidspunkt, sagde en egyptisk officiel kilde.

ritzau/AFP