Prøv avisen

Egyptens koptere vil have indflydelse på forfatning

Den koptiske pave, Shenouda III, er den 117. pave af den koptisk- ortodokse kirke i Alexandria Her ses han til en koptisk messe i Cairo, den 6. januar 2011. Foto: Mohamed Abd El Ghany.

Den koptiske kirke er utilfreds med sammensætningen af det forfatnings- panel, der skal revidere Egyptens grundlov. Kopterne mener, at der bør sidde yderligere en kopter i den 10 mand store gruppe

Den koptisk-ortodokse kirke i Egypten ønsker større indflydelse på de ændringer, der er ved at blive skrevet ind i landets grundlov. Selvom kirken efter nogen indledende tøven er endt med at støtte omvæltningerne i Egypten – og så sent som i tirsdags gav deres fulde opbakning til det midlertidige militærstyre – er den bekymret for, om kopterne bliver glemt i udviklingen af det "nye" Egypten.

Den koptisk-ortodokse kirke mener således ikke, at det er tilstrækkeligt, at der sidder en koptisk jurist i det forfatningspanel, der er udpeget til at revidere grundloven, når der samtidig er udpeget et tidligere parlamentsmedlem for Det Muslimske Broderskab.

Lederen af Egyptens Sammenslutning af Menneskerettighedsorganisationer, Naguib Gabriel, der også er tæt knyttet til den koptisk-ortodokse kirke, ønsker derfor, at der også udpeges en kopter til panelet, som udpeges i sin egenskab af kopter, eller at Det Muslimske Broderskabs medlem fjernes.

"Kirken kan ikke garantere, at panelet i dets nuværende form kan beskytte religionsfriheden," siger han til den egyptiske avis Al Masry Al Youm.

Lise Paludan Galal, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i religiøse minoriteter i Mellemøsten, særligt kopterne i Egypten, kan på sin vis godt forstå, at kopterne søger den stærkest muligt indflydelse på revisionen af grundloven, fordi de er så vant til at blive diskrimineret, men hun peger samtidig på, at det er forvaltningen af loven, snarere end forfatningen selv, der har været problemet.

"Kopterne bliver diskrimineret, men man kan ikke henføre det til grundloven. I grove træk er koptere og muslimer ligestillet i grundloven, ligesom der i princippet er en o.k. beskyttelse af mindretallene. Det er måden, man har forvaltet rettighederne på, der har været problemet," siger hun.

Den første demokratiske forfatning i Egypten blev skrevet i 1923 i forbindelse med løsrivelsen fra Stor- britannien, og netop kopterne havde dengang stor indflydelse på ordlyden, da de udgjorde en markant del af det liberale og nationalistiske Wafd-parti, som var landets største parti i perioden frem til militærkuppet i 1952.

Forfatningen er ændret flere gange siden, men ifølge Lise Paludan Galal er det i høj grad stadig den oprindelige grundlov, der regulerer de religiøse og individuelle rettigheder, og den er stadig en grundlæggende sekulær forfatning.

Dog indførte den siden myrdede præsident Anwar Sadat en tilføjelse til forfatningen i 1980, hvor sharia bliver omtalt som en kilde til lovgivning med følgende ordlyd: "Islam er statens religion, og arabisk er dens officielle sprog; islamisk jurisprudence er lovgivningens hovedkilde."

Det er netop denne paragraf, der stikker mest i øjnene hos den koptisk-ortodokse kirke, og som man ønsker fjernet for at sikre fuld ligestilling mellem de religiøse grupperinger.

I første omgang er det dog kun en håndfuld paragraffer, forfatningspanelet er blevet bedt om at se nærmere på, nemlig dem, der har at gøre med valgprocessen, fremhæver Michael Wahid Hanna, amerikansk seniorforsker ved det uafhængige institut The Century Foundation med speciale i menneskerettigheder i Egypten og Irak.

Derfor mener han heller ikke, at kopterne er så dårligt stillede med den sammensætning, forfatningspanelet har fået.

"Alle 10 personer er mænd, og det er skuffende, men en af dem er i det mindste kopter, og det er helt afgørende for den religiøse bredde i gruppen," siger han.

Samtidig efterlyser Michael Wahid Hanna dog et løfte fra militærstyret om, at en nyvalgt regering som noget af det første har til opgave at indlede en mere grundig gennemgang af grundloven. Gerne af et langt bredere sammensat forfatningsudvalg.

"Egypten har brug for mere gennemgribende reformer. Forfatningen er et lands rygrad. Den ændrer man ikke på 10 dage," siger han med henvisning til, at forfatningspanelet skal aflevere sit udkast inden den 25. februar.

upoulsen@k.dk