Det er helt vildt svært for mig at tale om disse begivenheder. Jeg føler mig så ydmyget og svag, at jeg mest af alt har lyst til at benægte, at det nogensinde er sket. Jeg har lyst til at lægge det hele ned i en det er aldrig sket-boks i mit hoved. Men jeg vil tale for det er tid til at bryde muren af tavshed.
Sådan lød de ord, der strømmede ud i cyberspace, første gang 20-årige Mona Ahmed Seif satte sig til tasterne et sted i Kairo for at skrive et indlæg på sin personlige blog. Vi er tilbage i efteråret 2006 hvor en stor gruppe kvinder, midt under den muslimske fest Eid al-Fitr, blev udsat for grov sexchikane i hjertet af Kairo.
En hord af mænd i alle aldre begyndte pludselig at antaste tilfældige kvinder på gaden. Nogle fik revet tøjet i stykker, mens andre nærmest blev voldtaget på åben gade. Som mange andre unge kvinder i Kairo var Mona rystet over overgrebene, men hun lagde også mærke til, at der skete noget, når hun diskuterede sagen med veninderne.
Problemet var, at vi lagde bånd på os selv. Sexchikane er et kæmpestort tabu i det egyptiske samfund, og vi kunne simpelthen ikke få os selv til at sige ligeud, hvad der var sket. Men jeg besluttede, at nu skulle det være nok. Det var på tide at tage de slemme ord i min mund, fortæller hun.
Sammen med en gruppe veninder valgte Mona at tage tyren ved hornene og stå frem med sin egen historie om, hvordan hun i årevis er blevet udsat for seksuel chikane fra fremmede mænd. Under pseudonymet Maat, der er navnet på den egyptiske gudinde for retfærdighed og balance, oprettede Mona sin egen blog på internettet.
Med sit lange, bølgende sorte hår og en figursyet kjole ligner Mona faktisk også en gudinde, som hun sidder på en bænk i en frugthave, lidt uden for Alex-andria. Mona læser kemi på universitetet i Kairo, men hun er inviteret til en stor konference for kunstnere i Alex-andria og skal snart på talerstolen for at fortælle om sine erfaringer med at blogge på internettet.
Hun tænder sin bærbare computer og klikker frem til Maats domæne i cyberspace. En side dekoreret med børnetegninger af sole og dansende tændstikkvinder toner frem, og Mona rødmer, mens hun oversætter den arabiske tekst på sin blog.
Da jeg var ni år gammel, blev jeg stoppet på gaden af en mand, der spurgte om vej. Før jeg nåede at reagere, holdt han fast i mig og begyndte at befamle mig, samtidig med at han prøvede at kysse mig. Der var en café lige ved siden af, men ingen reagerede.
Jeg var helt vildt flov over at skrive sådan, siger Mona med blussende kinder.
Men jeg følte, at jeg ikke var alene. Det er jo ikke mig, det handler om, men et samfundsproblem. I Egypten ved alle små piger, at de på et tidspunkt vil blive seksuelt forulempet af mænd. Du ved, at nogen vil råbe efter dig og forsøge at gramse på dig på gaden. Det er en del af det at være pige i Egypten. I dag går jeg konstant rundt med en peberspray i tasken, fortæller hun.
Mona tager i sin blog livtag med nogle af de største tabuer i Egypten. Ud over sexchikane skriver hun om tidlige ægteskaber, en dominerende far, og forventningen om, at man som kvinde i Egypten skal have børn meget tidligt. Hendes familie kender ikke noget til Maats eksistens.
Jeg lever i to virkeligheder. En som Mona og en som Maat. Kun min bror, der er en af Egyptens mest berømte bloggere, ved hvem Maat i virkeligheden er, siger Mona.
I det hele taget har Egyptens unge på internettet fundet et fristed for alternative ideer. En undergrundsbevægelse af bloggere er gennem de seneste par år vokset frem som et modsvar til den kontrol, man møder overalt i det egyptiske samfund. Det anslås, at der er omkring 6000-10.000 bloggere i Egypten, men der findes ingen præcise statistikker.
Nogle få vovehalse bruger bloggen som et instrument for politisk aktivisme, men langt de fleste bruger, som Mona, den elektroniske dagbog til at få afløb for tanker og følelser.
De personlige blogs giver et indblik i, hvordan unge i Mellemøsten tænker, og i Egypten er det især kvinderne, der lægger hovedet, kroppen og følelserne på bloggen.
George Weyman, mellemøstekspert fra Oxford Universitet i England, har for nylig offentliggjort en undersøgelse af kvindelige bloggere på www.arabmediasociety.org . Han pointerer, at flere af de kvindelige bloggere stiller direkte spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinder i Egypten ikke kan få lov at bestemme mere over deres liv. Hvis de sagde de samme ting ude i virkeligheden, ville det blive opfattet som en alvorlig trussel mod samfundet og den religiøse identitet.
På internettet kan de unge kvinder skabe et parallelt online univers uden patriarkalske værdier, siger George Weyman.
Han ser de personlige blogs som en potentiel trussel mod den sociale struktur i Egypten.
Kombinationen af det ungdommelige, det interaktive og det anonyme giver bloggerne en styrke og gør dem til en stemme i samfundet, som det er svært at komme uden om, mener han.