Albert Einstein bruger kun ordet ”Gud” en enkelt gang i det halvanden sider lange håndskrevne brev, som han i 1954 sendte til den tyske jødiske filosof Erich Gutkind. Ikke desto mindre er brevet blevet kendt som Einsteins Gudsbrev, og takket være dets status som et vidnesbyrd for en af historiens mest banebrydende og nytænkende naturvidenskabsmænds forhold til tro indbragte det i sidste uge knap 2,9 millioner dollars (cirka 19 millioner kroner) – næsten dobbelt så meget som forventet – på en auktion i New York.
Auktionshuset Christie’s, som var ansvarligt for salget, har ikke sat navn på køberen af det 64 år gamle tysksprogede brev, som den jødiske Albert Einstein skrev som et svar på Erich Gutkinds bog fra 1952, ”Choose Life: The Biblical Call to Revolt” (Vælg livet: Det bibelske kald til oprør). I brevet afviser den dengang 74-årige Einstein blandt andet idéen om en ”personlig” Gud, som griber ind i verdens gang og bekymrer sig om menneskers gøren og laden.
”Ordet Gud er for mig intet andet end et udtryk for og et produkt af menneskelig svaghed. Bibelen er en samling ærværdige, men stadig primitive legender. Ingen nok så subtil fortolkning kan ændre ved dette for mig,” skriver han.
Ateister har opfattet disse sætninger som et bevis på, at relativitetsteoriens fader tilhørte deres rækker. Da brevet sidst blev bortauktioneret i 2008, var den fremtrædende britiske ateist og biolog Richard Dawkins da også blandt dem, der bød forgæves. Einstein, der døde et år efter at have skrevet brevet – og efter eget ønske ikke fik en jødisk begravelse – slog imidlertid flere gange fast, at han ikke var ateist, og at han var stærkt imod at blive spændt for ateisternes vogn.
”Der er fanatiske ateister, hvis intolerance er af samme art som religiøse fanatikeres intolerance,” sagde han i 1940.
Albert Einstein foretrak at kalde sig ”agnostiker” eller ”en religiøs ikke-troende”, og han udtalte, at spørgsmålet om Guds eksistens var den vanskeligste gåde i verden. Men selvom han stod uden for trosfællesskaber, havde han en religiøs forståelse.
Samme år, som han skrev brevet, udtalte Einstein, at han ønskede at opleve universet som et kosmisk hele, og han henviste flere gange til, at opnåelsen af en dyb religiøs følelse var et motiv for hans videnskabelige arbejde.
”Einstein brugte ofte ordet Gud: ’Gud spiller ikke terninger med universet’. Mange fysikere gør dette. Det forleder folk til at tro, at de er teister, at de tror på Gud. Det er en metaforisk måde at tale om absolut sandhed. Einstein brugte det metaforisk og på en legende måde,” siger filosoffen Rebecca Newberger Goldstein, der er forfatter til bogen ”Plato at the Googleplex: Why Philosophy Won’t Go Away” (Plato i Google-plekset: Hvorfor filosofi ikke er på vej ud), til avisen The New York Times.
Hun henviser blandt andet til, at Albert Einstein engang udtalte, at han ”tror på Spinozas gud”. Dette var en henvisning til den hollandsk-jødiske 1600-talsfilosof Baruch Spinoza, der blandt andet gjorde op med adskillelsen af Guds virkelighed og naturens verden og i stedet hævdede, at Gud var i naturen.
”Hvis du siger, ’jeg tror på Spinozas gud’, så siger du allerede der, at du ikke tror på det, som de fleste, der tror på Gud, tror. Du tror på, at naturens love i sig selv er fuldkomne og indeholder alle svar,” forklarer Rebecca Newberger Goldstein.
Ifølge biografien ”Einstein: A Life” (Einstein: et liv) af Denis Brian var Albert Einstein dybt troende som barn, men vendte som 13-årig ryggen til religion. I brevet til Erich Gutkind afviser han, at jøderne er Guds udvalgte folk.
”For mig er den jødiske religion, ligesom alle andre religioner, en inkarnation af de mest barnlige former for overtro. Det jødiske folk, som jeg med glæde tilhører, og hvis mentalitet jeg har en dyb samhørighedsfølelse med, har for mig at se ikke anderledes kvaliteter end alle andre mennesker,” skriver han.
Erich Gutkinds arvinger var i besiddelse af brevet indtil 2008, da det blev sat på auktion i London og købt af en uidentificeret udenlandsk samler for 170.000 pund (cirka 1,4 millioner kroner). Den nye auktion hos Christie’s tog kun fire minutter, så var Gudsbrevet solgt til et rekordbeløb.
