Tyrkiet og Polen udfordrer Europas kønsværdier

Europas kønspolitiske værdier er under pres i både Polen og Tyrkiet, hvor regeringsmedlemmer og fremtrædende politikere kræver, at deres regeringer skal melde sig ud af Istanbul-konventionen om bekæmpelse af vold mod kvinder

Hverken Tyrkiets præsident Erdogan og Polens præsident Duda mener, at Istanbul-konventionen er til for det gode. Med konventionen forpligter landene sig til at bekæmpe blandt andet hustruvold, voldtægt og kvindelig omskæring samt kønsbaseret diskrimination herunder af homoseksuelle.
Hverken Tyrkiets præsident Erdogan og Polens præsident Duda mener, at Istanbul-konventionen er til for det gode. Med konventionen forpligter landene sig til at bekæmpe blandt andet hustruvold, voldtægt og kvindelig omskæring samt kønsbaseret diskrimination herunder af homoseksuelle. Foto: Umit Bektas/Kacper Pempel/Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Polen har tiltrukket sig en storm af internationale fordømmelser efter weekendens udmelding om, at landet er på vej til at forlade Europarådets konvention om bekæmpelse af vold mod kvinder. Også Tyrkiet pønser på at træde ud af selvsamme Istanbul-konvention, som dermed er ved at blive en kampplads for en ideologisk strid om køn og ligestilling i Europa.

I begge lande har fremtrædende politikere inden for den seneste uge krævet, at deres regeringer skal stå fast på traditionelle konservative kønsværdier. Og at det skal ske ved at træde ud af konventionen, der forpligter landene til at beskytte kvinder mod voldtægt, vold i ægteskabet og tvangsægteskab, men også mod for eksempel sexchikane.

I Tyrkiet har præsident Recep Tayyip Erdogans islamistiske regeringsparti AKP talt for at forlade konventionen. Senest er forslaget blevet bragt på banen igen af det ultranationalistiske parti MHP’s leder, Devlet Bahceli, netop som Tyrkiet var i oprør over, at en ung kvinde var blevet dræbt af sin ekskæreste. Han advarede om, at Tyrkiet vil blive ramt af kritik fra Europarådet, hvis landet ikke kan leve op til kravene om at beskytte kvinder mod vold.

”Drab på kvinder er forfærdeligt. Men hvis vi ikke kan forhindre det, vil vi blive begravet under en lavine af kritik,” sagde han ifølge avisen Hürriyet.

Det fik de tyrkiske kvindeorganisationer på gaden i både Ankara og Istanbul i den forgangne weekend.

”Hvis konventionen tages fra os, vil alle kvinder være overladt til sig selv,” siger Cansu Ertas fra kvindeorganisationen Ankara Women’s Platform ifølge nyhedsbureauet AFP.

Konventionen forpligter også landene til at modarbejde kønsstereotyper for eksempel i undervisningsmateriale i skolerne. Det falder nationalkonservative politikere i blandt andet Polen for brystet, da flere frygter, at en vestlig forståelse af køns-identitet som en social konstruktion og ikke et biologisk faktum skal undergrave traditionelle familieværdier.

”Konventionen har et ideologisk element med krav om at ændre undervisningen og påvirke de unge polske generationer til at betragte det biologiske køn som forældet,” sagde den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, ved en pressekonference i weekenden.

Ministeren erklærede, at Polen vil melde sig ud inden for de nærmeste dage, hvilket fik flere hundrede kvinder på gaden i protest.

Det er siden blevet afvist af regeringen. Men den polske regeringsleder, Mateusz Morawiecki, har meddelt, at spørgsmålet vil blive undersøgt nærmere. Det var et valgløfte fra den nationalkonservative PiS-regering i 2015, og under det nylige præsidentvalg langede præsident Andrzej Duda ud efter det, han kaldte en ”LGBT-ideologi”.

Det er da heller ikke udelukket, at den polske regering rent faktisk vil trække sig ud fra konventionen, vurderer Christian Kvorning Lassen, som er vicedirektør i den uafhængige tænketank Europeum i Prag.

”Men det er en svær sag at sælge både internationalt og på hjemmefronten, at man trækker sig ud af en konvention, der bekæmper vold mod kvinder,” siger Christian Kvorning Lassen.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, er ”stærkt foruroliget” over udmeldingerne.

”Den udbredte kønsbaserede vold er den væsentligste overtrædelse af menneskerettighederne i OSCE,” siger organisationen i en udtalelse.

Også Europarådets kroatiske formand, Marija Pejcinovic Buric, advarer imod at forlade konventionen, mens medlemmer af Europa-Parlamentet har gentaget truslerne om at kæde respekten for liberale demokratiske værdier sammen med adgangen til EU-midler.

Dermed er kønsligestilling og de vesteuropæiske kønsværdier ved at blive en af de varme fronter i værdikampen mellem Vesteuropa og mere konservative lande i øst, deriblandt lande som Ungarn og Polen, som mere eller mindre åbenlyst bekender sig til illiberale demokratier.

12 af de 45 medlemmer af Europarådet, som har underskrevet konventionen, har aldrig ratificeret den, heriblandt Ungarn. Et flertal i Slovakiets parlament nedstemte i februar ratificeringen af Konventionen, og i Letland forsøger konservative partier at få konventionen erklæret forfatningsstridig.